Öcalan og Bookchins teorier fortsætter med at blive virkeliggjort i Rojava

AF SERKAN DEMINIREL

Når social økologi nævnes, er det første navn, man kommer til at tænke på, Murray Bookchin. Ideerne udviklet af den berømte amerikanske tænker og teoretiker Murray Bookchin, der døde i 2006, bevarer stadig deres betydning med hensyn til nutidens politiske og sociale filosofi.

ANF talte om Murray Bookchin og Abdullah Öcalan med den schweiziske historiker og miljøaktivist Vincent Gerber, kendt for sit arbejde med Bookchin.

For en bedre forståelse, kan du fortælle os lidt om begrebet social økologi, som Murray Bookchin fremsatte som en teori og som senere blev til en bevægelse?

Social økologi er, som du nævnte, en økologisk bevægelse initieret af Murray Bookchin i 1960’erne, som hævder, at rødderne til de økologiske problemer er baseret på sociale problemer. At løse de økologiske problemer er ikke kun et spørgsmål om at beskytte naturen, men også et spørgsmål om at løse problemerne med social dominans, der findes blandt os. Med andre ord er de sociale problemer og de økologiske problemer af samme art og bør kort sagt løses sammen.

Du siger, at den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalan var inspireret af Murray Bookchins tanker. Hvad er forbindelsen mellem Öcalan og Bookchin i forbindelse med politisk og social filosofi?

Abdullah Öcalan skrev et brev til Murray Bookchin i 2004. Der blev udvekslet et par breve mellem dem. Bookchin var dog ret gammel på det tidspunkt og døde et par år senere. Derfor kunne denne udveksling af information ikke fortsætte i lang tid. Der var en politisk forbindelse, hvor Öcalan ledte efter en måde at lave en revolution på uden at skabe en ny stat. Inspireret af Bookchins politiske ideer om demokratisk konføderalisme forsøgte han at etablere en slags sammenslutning af kommuner bundet sammen af økologiske principper.

Kan du uddybe Murray Bookchins libertarianske kommunalismeparadigme for en bedre forståelse af demokratisk konføderalisme?

Libertariansk kommunalisme er et politisk aspekt af Murray Bookchins tanker. Efter hans mening bør samfundet være decentraliseret, politisk decentraliseret og derefter have så mange politisk autonome kommuner som muligt. Disse kommuner kan oprette deres egne love og forfatninger og slå sig sammen for at dele ressourcer. Det er et spørgsmål om at forsvare og skabe et specifikt netværk af kommuner, der vil danne en struktur uden at genskabe en centraliseret statsadministration. Med andre ord er det et spørgsmål om at skabe en konføderation uden at genskabe en centraliseret stat.

Hvordan påvirkede Bookchins libertarianske kommunalisme Öcalans demokratiske konføderalismeparadigme? Og hvad er de vigtigste ligheder og forskelle mellem disse to politiske tilgange?

Så vidt jeg ved, læste Öcalan Bookchin, mens han sad i fængsel, og blev inspireret af hans teori. I stedet for at etablere en kurdisk nationalstat ledte han efter andre alternativer. Inspireret af Bookchins tanker ville han udvikle et alternativ baseret på at lave en revolution i det laveste segment af samfundet uden at vente på at tage magten med våbenmagt.

Ideen her er at begynde at organisere forsamlinger og styre demokratiet, hvor det er muligt, så folk føler sig trygge ved at træffe beslutninger og skabe demokratiske institutioner uden at forvente at blive støttet eller bemyndiget af staten. I denne forstand ser det ud til, at der er påvirkninger fra Bookchins tekster.

Der er dog også forskelle. Især fordi systemet, der etableres i Rojava, finder sted i forbindelse med krig og politiske vanskeligheder, ser det ud til, at det ønskede system ikke er fuldt bygget.

Bookchin havde en meget radikal vision uden valgte politikere, hvor alle deltog i demokratiske forsamlinger i kommunen.

Jeg har aldrig været i Rojava, men ud fra hvad jeg forstår og ud fra de oplysninger, jeg har, er der stadig begrænsetuafhængighed for kommunerne. I betragtning af det, der er sket, synes der også at være en spænding mellem ønsket om centralisering og behovet for, at demokratiet giver alle mulighed for at udtrykke sig.

Og mens Bookchin primært lagde vægt på de økologiske problemer, fokuserede Abdullah Öcalan mere på feminisme eller kvinders frihed. Jeg synes, det er rigtig godt og rigtigt, at Öcalan støtter dette spørgsmål om ligestilling mellem kønnene med praksis som medformandskab og kvoter. Dette er en anden forskel mellem Bookchins og Abdullah Öcalans paradigmer.

I de akademiske artikler, du skrev i de tidlige perioder af Rojava-revolutionen, påpegede du, at Bookchins ideer spirede og blev implementeret i Rojava. Opretholder du stadig denne tanke i dag?

Ja, Bookchins ideer fortsætter med at blive virkeliggjort i Rojava, og jeg tror, at det implementeres på grundlag af ideen om demokratisk konføderalisme.

Det er klart, at denne situation ikke er let på grund af situationen i Rojava. Selvom jeg ikke ved præcis, hvad der sker i Rojava, ved jeg, at der er en social kontrakt, og der er et ønske om at gå videre i det system, der ønskes opbygget, især gennem organisering af valg. Selvom systemet ikke er blevet realiseret som ønsket, tror jeg, at hensigten hele tiden har været at gennemføre demokratisk konføderalisme. Når man først har fået en forsmag på demokrati eller direkte demokrati, er det ikke let at opgive det.

Selvom disse ideer ikke er de samme på alle områder, tror jeg, at de udvikles og implementeres i Rojava. Selvom det virkeliggjorte system ikke er, hvad Bookchin forestillede sig, ligger det ikke helt langt fra det. Bookchins ideer vil altid fortsætte med at være på banen.

Så hvad er betydningen af den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalans demokratiske konføderalisme–paradigme i dag?

Jeg mener, at Abdullah Öcalans paradigme om demokratisk konføderalisme er meget passende og repræsenterer stor magt, fordi han sætter spørgsmålstegn ved de systemer, der har eksisteret indtil nu, ved at foreslå et nyt system.

Der er stor visdom og intelligens i at udfordre det gamle system og sige, at det ikke fungerer, og at der skal findes noget andet. Jeg mener, at dette er meget vigtigt. Den måde, det promoveres og deles på, er meget inkluderende, hvilket giver mange forskellige mennesker mulighed for at komme til orde og være forbundet med hinanden. Det giver også frihed til at udtrykke deres forskellige kultur, religion og mange andre ting blandt alle befolkningsgrupper, herunder det kurdiske folk. Ifølge Bookchin er dette formålet med demokrati: at tillade alle stemmer at samles under ét tag, uanset nationalitet, kultur, historie og lignende faktorer. At stille alle på lige fod. Og det så og forstod Öcalan udmærket. Jeg mener, at det er meget passende, at Abdullah Öcalan følger denne vej.

Abdullah Öcalans paradigme om demokratisk konføderalisme påvirkede også den radikale venstrefløj i Europa, som længe havde været blottet for nye ideer. Vi kan sige, at der ikke er gjort store fremskridt i denne del af verden i årtier siden zapatisterne. Jeg tror, det er en af de store styrker ved denne bevægelse. Og i dag , hvor Öcalan befinder sig i en meget sårbar situation, omgivet af kræfter, der ønsker at stoppe ham, vil hans ideer uden tvivl overleve.

Kilde:​

Serkan Demirel, 2024: Gerber: Ôcalan and Bookchin’s theories continue to be implemented in Rojava. ANF News, 10. June 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt