Den amerikanske regering indfører i øjeblikket sanktioner mod en tredjedel af alle nationer på jorden i en situation, der uforholdsmæssigt påvirker lavindkomstlande – hvoraf 60 procent er under amerikanske sanktioner af en eller anden art – ifølge en analyse af Det Hvide Hus’ mangeårige politik for økonomisk krigsførelse, foretaget af Washington Post.

Denne tendens toppede under de sidste fire amerikanske regeringer og nåede et feberhøjdepunkt under præsident Biden, der indførte over 6.000 sanktioner på bare to år.

“Det er det eneste middel, der ligger mellem diplomati og krig og er som sådan blevet det vigtigste udenrigspolitiske værktøj i det amerikanske arsenal,” sagde Bill Reinsch, en tidligere embedsmand i handelsministeriet, til det amerikanske nyhedsmedie. “Og alligevel er ingen i regeringen sikker på, at hele denne strategi overhovedet virker.”

Washingtons overdrevne afhængighed af at bruge den amerikanske dollar som et krigsvåben tog en markant drejning efter angrebene den 11. september i New York City. Indtil da havde økonomiske sanktioner primært været rettet mod “slyngelstater” som Cuba og Libyen for at forhindre dem i at deltage i det globale finansielle system og tilskynde til regimeskifte.

Men fra 2001 og fremefter blev sanktioner mere frit brugt af skiftende amerikanske præsidenter til at isolere nationer over hele verden, især ved at flytte deres strategi til Vestasien og længere østpå. “Da finansministeriet blev en nøglespiller i den globale krig mod terrorisme, begyndte amerikanske politikere at forstå magten i nationens finansielle hegemoni,”  beskriver Washington Post.