Kvindekæde i Amed: “Ingen krig, fred nu”

Tirsdag d. 10 december samledes kvinder på Şêx Sêîd (Dağkapı) pladsen i Amed (Diyarbakır) under ledelse af Dicle Ameds’Kvindernes Platform (DAKAP) og dannede en fredskæde med sloganet “Ingen krig, fred nu”. Medborgmestre i kommunerne, DBP og DEM-partiets provinsformænd, repræsentanter for organisationer og mange kvinder deltog i demonstrationen.

I en tale til folkemængden udtalte Sultan Yaray, der er medformand for Det Demokratiske Regionsparti (DBP) i Amed(Diyarbakır) provinsen, at de, der forfulgte kurderne, forlader landet en efter en og sagde: “Islamisk Stat blev besejret, og også I vil blive besejret. Alle kurdere står sammen omkring Rojava.”

Derman Üngür læste en erklæring op på vegne af DAKAP. Üngür udtalte, at en ny proces finder sted under den Tredje Verdenskrig med centrum i Mellemøsten og sagde: “Efter at det 50 år gamle Assad-regime kollapsede den 8. december, har det endnu en gang vist sig, at regeringer i en enkelt nation ikke lover andet end krig og ødelæggelse til befolkningerne. De drusiske, arabiske, kurdiske, armenske, nusayrianske, turkmenske, assyriske og yazidiske folk, der bor i Syrien, er blevet dømt til at leve under ulige og ufrie forhold baseret på en monistisk forståelse i årevis. Mens kvinders og folks kamp for et demokratisk, frit og lige liv vokser dag for dag, har Assad-regimet fremskyndet sit sammenbrud, fordi det ikke kunne skabe intern fred og ikke kunne skabe demokratiske forandringer og udvikling. De kriser, der er skabt af nationalstaterne i Mellemøsten, er endnu en gang kommet til udtryk i den israelsk-palæstinensiske krig, krigen i Syrien og det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at den syriske nationale hær, der består af jihadistiske bander støttet af Tyrkiet, under angrebet på Manbij dræbte 3 kvinder fra Zenubiya Kvindernes Samfund. Tyrkiets krige udføres utvivlsomt sammenflettet med kvindedrabspolitikken, og i lyset af dette er den eneste løsning i Mellemøsten opbygningen af livet under kvinders ledelse og på basis af en demokratisk nation.”

Derman Üngür bemærkede, at Zenubiya Kvindernes Samfundudfører aktiviteter i Manbij, Tabqa, Deir ez-Zor og Raqqa for at løse vigtige sociale problemer såsom vold, børneægteskaber, polygami, mord, skilsmisse, underholdsbidrag, arv og forældremyndighed over kvinder fra arabiske, kurdiske, tjerkessiske, turkmenske og alle andre befolkningsgrupper. Hun fortsatte: “I Manbij er kvinder, der har kæmpet mod børneægteskaber, polygami, vold mod kvinder, kvindedrab og tilranelse af kvinders ret til underholdsbidrag og arv, blevet massakreret. Det var kurdiske kvinder, der førte an i kampen mod den folkedrabspolitik, der blev ført af Islamisk Stat og dets hjælpere i Rojava for år tilbage. Det var deres ærefulde kamp mod den jihadistiske forståelse, der forsøger at slagte kvinder med voldtægtskultur og sælger dem på slavemarkeder, og deresstemme var ‘Jin, Jiyan, Azadî’ (Kvinde, Liv, Frihed). Det er en demokratisk, økologisk, kvindelibertariansk regeringsform, der er bygget i Rojava. Rojava-revolutionen, hvor kurdere, armeniere, arabere og assyrere mødes på en pluralistisk måde på deres modersmål og og med deres kulturer i et fælles liv, er det liv, som de syriske folk længes efter i dag.”

Üngür fastslog, at de grusomheder, der blev anvendt mod civilbefolkningen, især kvinder, af de grupperinger, der forsøger at blive en magtfaktor i Syrien, især den tyrkisk-støttede paramilitære styrke SNA og al-Qaeda-grenen HTS, minder om Islamisk Stat-forfølgelsen: “Efter Assads kvindefjendske politik kidnapper de, der ønsker at være aktører i genopbygningen af Syrien i dag, kvinder og massakrerer dem. Vi vil ikke acceptere, at det, som Taleban gjorde i Afghanistan og mullah-regimet gjorde i Iran, nu skal realiseres i Syrien. Vi vil ikke acceptere, at kvinder ignoreres i livet, fængsles i huse og tvinges til at leve under jihadistiske regler. De bortførte og torturerede kvinder retfærdiggør vores kamp. Ligesom vi gjorde modstand for Rojavai går, vil vi hæve vores stemmer for et demokratisk, frit og lige Syrien i dag.”

Üngür bemærkede, at det demokratiske nationsperspektiv kommer til live i det nordøstlige Syrien, og tilføjede: “Det er ikke tilfældigt, at mens Tyrkiets angreb på det nordøstlige Syrien er stigende, angriber den paramilitære SNA-organisation også på samme grundlag. Stillet over for denne monistiske forståelse, som er et produkt af den samme mentalitet, vil vi kvinder forstærke modstanden ved at krydse grænser. SNA og dem, der fodrer disse bander, vil ikke være en hindring for et frit og demokratisk liv. Folk og kvinder vil opbygge det liv, de længes efter. Vi vil forsvare principperne for kvinders frigørelseskamp under alle omstændigheder. Kvinderne og folkene, der bor i Syrien, vil bestemme, hvordan Syrien skal styres. Vi hylder kampen for kvinder fra alle syriske folkeslag, der organiserer sig og kæmper mod Assad-regimet, jihadistbanderne og de herskere, der trækker Mellemøsten ind i krig for deres egne interesser, og dem, der gør modstand på gaderne, på barrikaderne, i fængsler og i deres hjem. Vi mindes respektfuldt alle kvinder, der mistede livet under selvforsvar. Vi opfordrer alle kvinder til at kæmpe og stå solidarisk for et demokratisk, frit og lige Syrien.”

Kilde:

Anonymous, 2024: Women’s chain in Amed: “No war, peace now’. ANF-News,l 11. December 2024

Oversættelse: Jesper Brandt