Folkets Venskabsbevægelse mod Racisme opfordrede i slutningen af september sidste år FN til at besøge Imrali

FN’s Menneskerettighedsråds 57. menneskerettighedsmøde, der blev indledt den 9. september i FN’s kontor i Genève og sluttededen 9. oktober, gennemførte en række detaljerede drøftelser om krænkelser af menneskerettighederne i forskellige lande.

Folkets Venskabsbevægelse mod Racisme (MRAP) fremlagde en skriftlig erklæring til møderne, hvori de henledte opmærksomheden på den tyrkiske stats ulovlige praksis mod det kurdiske folk og de torturforhold, som det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan udsættes for.

MRAP henledte opmærksomheden på, at den tyrkiske stat har overtrådt sin egen forfatning og den internationalemenneskerettighedslovgivning. MRAP siger i sin erklæring: “Ved at krænke selve statens forfatning og international menneskerettighedslovgivning fortsætter den tyrkiske regering med at gennemføre en langvarig diskriminerende og undertrykkende politik over for det kurdiske folk i alle aspekter af livet, hvilket fører til krænkelse af en lang række grundlæggende rettigheder: civile og politiske rettigheder såvel som økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, herunder retten til udvikling.

Selvom der ikke er nogen juridisk hindring, betragtes det som en forbrydelse at lytte til kurdisk musik og fremvise folklore. Koncerter med kurdiske kunstnere eller dem, der optræderalternativt i forhold til regeringen, bliver aflyst. At praktisere kurdisk musik og danse kan føre til arrestation og fængsling.”

Erklæringen tilføjer: “Den 25. juli 2024 sang ni kurdiske unge i Mersin kurdiske sange og dansede ved havet. Da nogle personer optog danserne og lagde det ud på sociale medier, blev de ni kurdiske unge tilbageholdt og arresteret af det tyrkiske politi på anklager om ‘terrorpropaganda’. Efter hændelsen i Mersin begyndte den tyrkiske stat at foretage anholdelser i mange provinser med kurdisk musik og dans ved bryllupper som påskud. For eksempel blev seks kvinder i det kurtalanske distrikt Siirt arresteret og tilbageholdt ved et bryllup for at synge kurdisk musik og danse, efter at være blevet angrebet på sociale medier af nogle racistiske grupper. På samme måde blev seks personer i Dogubeyazit-distriktet i Agri arresteret og tilbageholdt for at bære traditionelt tøj og danse ved et bryllup. Den tyrkiske regering har en racistisk tilgang til alle kulturelle symboler såsom kurdisk tøj og folklore og bruger dem som grundlag for fængsling.”

Diskriminerende anvendelse af sanktioner

MRAP skriver, at “diskrimination og undertrykkelse anvendes ødelæggende, skjult for offentligheden, i fængsler, hvor kurdiske og demokratiske politiske fanger og dem, der er dømt for almindelige forbrydelser, behandles meget forskelligt.

Vilkårligt pres udøves på kurdiske politikere ved hjælp af antiterrorloven og forordningen om forvaltning af fængselsinstitutioner og fuldbyrdelse af domme og sikkerhedsforanstaltninger.”

Ifølge officielle data er der cirka 340.000 tilbageholdte og dømte i Tyrkiet, et tal, der konstant stiger. Opførelsen af 58 nye fængsler inden udgangen af 2026 giver anledning til alvorlig bekymring for civilsamfundsorganisationer og familier til dømte, der frygter, at højsikkerhedsfængsler af typen “S” og “Y”, der er beregnet til politiske fanger, vil føre til psykisk og fysisk tortur.

Og MRAP understreger, at “i 2004 blev dødsstraffen fuldstændig afskaffet i Tyrkiet og erstattet med skærpet livsvarigt fængsel.,” MRAP skriver, at “skærpet livsvarigt fængsel, reguleret af artikel 5275 i loven om fuldbyrdelse af straffe og sikkerhedsforanstaltninger anvendes anderledes på politiske fanger end andre dømte. Der træffes ekstreme foranstaltninger mod dem, der tilbageholdes af politiske årsager. De holdes i isolationsceller og får lov til at dyrke en times udendørs motion om dagen, hvis de ikke har modtaget disciplinære straffe, som anvendes vilkårligt.”

Ifølge lov nr. 5275 vil de, der er idømt livsvarigt fængsel, forblive i højsikkerhedsfængsler på livstid og miste deres frihed på ubestemt tid. I modsætning hertil kan personer, der er dømt for andre forbrydelser, løslades efter 24 års fængsel, hvis de får skærpet livsvarigt fængsel, og efter 30 år, hvis de får livsvarigt fængsel, med forbehold af fængselsobservationsudvalgenes afgørelse.

MRAP skriver: “Denne lov er kendt som Abdullah Öcalan-loven. Den blev vedtaget for at sikre, at Abdullah Öcalan, der har siddet i fængsel på øen Island 1999, tilbringer resten af sit liv i fængsel.

Denne lov gælder for alle dem, der er idømt livsvarigt fængsel, hvilket eliminerer deres ret til håb og udgør en form for tortur.”

Disciplinære straffe og isolation som en form for tortur

MRAP tilføjer: “Disciplinære foranstaltninger træffes med en racistisk tilgang med begrundelser som at dyrke kurdiske kulturelle aktiviteter (sange, danse, poesi osv.), hvis man nægtermundvisitation, når man går på hospitalet, hvis man ikke står op under navneopråb og og hvis man deltager i sultestrejker mod vilkårlig praksis og tortur. De, der udsættes for disciplinære straffe, anbringes i isolationsceller, kommunikationen med deres familier og advokater afbrydes, og deres ugentlige telefonopkald blokeres.

Denne politik gennemføres meget strengt for Abdullah Öcalan, Omer Hayri Konar, Veysi Aktas og Hamili Yildirim i Imrali Island High Security-fængslet. Siden den 15. februar 1999 har Abdullah Öcalan været anbragt i isolationscelle og har været udsat for konstante forstyrrelser i advokat- og familiebesøg. Siden den 25. marts 2021 er der ikke modtaget oplysninger om Abdullah Öcalan og de tre andre tilbageholdte. Langvarig isolation og vilkårlig forlængelse af fængsling betragtes som tortur.”

Syge fanger

Ifølge data fra den tyrkiske menneskerettighedsforening og foreningen for solidaritet med fangers familier findes der 1517 syge fanger, hvoraf 651 er alvorligt syge.

MRAP siger, at “fængsler mangler passende behandlingsforhold. Fanger undgår at komme på hospitaler på grund af provokerende og nedværdigende praksis såsom mundvisitationer, undersøgelser i håndjern og anden ydmygende adfærd.”

MRAP understreger endnu en gang, at “på trods af at Tyrkiet er part i flere internationale menneskerettighedstraktater, har myndighederne i flere år undladt at implementere de beslutninger, der er truffet, eller følge anbefalingerne fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) og FN’s menneskerettighedsmekanismer og -organer.”

MRAP giver følgende anbefalinger:

“At overholde de traktater, som Tyrkiet er part i; gennemføre de trufne beslutninger og henstillinger fra europæiske organer, der overvåger brugen af disse traktater til at gennemføre de trufne beslutninger og anbefalingerne fra FN’s menneskerettighedsmekanismer (særlige procedurer og traktatorganer).”

MRAP opfordrer også “til at udvise særlig opmærksomhedoverfor de ganske specielle procedurer, der knytter sig til situationen i Tyrkiet og at underkomiteen om undgåelse af tortur (SPT) burde anmode om et hastebesøg i Imrali-fængslet.”

Kilde:

Anonymous, 2024: MRAP calls on the UN to visit Imrali. ANF-News, 27. September 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt