Tyrkiets dagsorden i Damaskus: Vi ser nærmere på den

Med den historiske appel fra lederen Abdullah Öcalan den 27. februar 2025 under titlen “Opfordringen til fred og et demokratisk samfund” er håbet om at løse regionens kriser vokset betydeligt.

Kurdistans Arbejderparti (PKK) og senere Folkets Forsvarsstyrker (HPG) bekræftede deres forpligtelse til at handle i overensstemmelse med denne opfordring og annoncerede en våbenhvile. Regeringer, politiske partier, organisationer og civilsamfundsgrupper udtrykte også deres støtte til dette initiativ.

HÅB FOR SYRIEN MIDT I BEKYMRINGER OVER TYRKISKE ANGREB

Blandt de regioner, hvor håbet om en løsning er steget, er det nordlige og østlige Syrien samt landet som helhed. Dette område har udholdt over 14 år med krig, ødelæggelse, massakrer og besættelse.

Ikke desto mindre fortsætter den tyrkiske stat og dens tilknyttede væbnede grupper med at udføre angreb. På trods af Baath-regimets fald den 8. december 2024 er angrebene fortsat. Siden da er voldelige angreb fortsat i områder som Tell Tamr, Qaraqozak og andre dele af det nordlige og østlige Syrien, med tusindvis af luftangreb og artilleribombardementer, der har resulteret i hundredvis af døde og tusindvis af sårede.

MODSTAND OG INDSATS FOR EN LØSNING

Som svar på disse angreb har de syriske demokratiske styrker opretholdt deres modstand i over tre måneder, mens lokalsamfundene har udholdt måneders kamp.

Efter Abdullah Öcalans opfordring vendte politiske og militære kredse deres opmærksomhed mod eskaleringen af tyrkiske angreb snarere end deres deeskalering.

DEN ALAWITTISKE MASSAKRE

Ud over angrebene på det nordøstlige Syrien blev der udført målrettede angreb mod områder med alawittisk flertal som Latakia, Tartus og Homs. Der blev begået massakrer mod civile alawitter, som blev angrebet med skydevåben i gaderne, udsat for tortur og kidnappet.

Rapporter indikerer, at de fleste af angriberne tilhørte væbnede grupper med tilknytning til den tyrkiske stat. Selvom der ikke er foretaget nogen officiel undersøgelse, har Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder rapporteret, at mere end 1.500 mennesker blev dræbt i disse angreb.

AFTALEN MELLEM SDF OG DAMASKUS’ REGERING OG REAKTIONERNE PÅ DEN

Midt i denne udvikling intensiverede den autonome administration i Nord- og Østsyrien sine bestræbelser på at nå en politisk og fredelig løsning for Syrien.

Som en del af disse bestræbelser blev der underskrevet en aftale mellem de syriske demokratiske styrker og myndighederne i Damaskus den 10. marts, der skitserer otte bestemmelser, der lægger vægt på at løse tvister gennem dialog og fælles samarbejde.

Denne aftale er blevet positivt modtaget af alle lokale og internationale aktører, især de arabiske stater, som har udtrykt deres støtte til den.

TYRKISKE BEKYMRINGER OG HURTIGE BEVÆGELSER MOD DAMASKUS

Mens aftalen blev set som et positivt skridt for Syriens fremtid, reagerede Tyrkiet med bekymring og handlede hurtigt.

I første omgang forsøgte tyrkiske embedsmænd at nedtone betydningen af aftalen og kaldte den en “rutinemæssig aftale”. Men samtidig begyndte de at gemnnemføre militære og sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

Den 13. marts annoncerede det tyrkiske forsvarsministerium planer om at indsætte militære styrker i Syrien. Men samme dag skete der en uventet udvikling: Den tyrkiske udenrigsminister Hakan Fidan, forsvarsminister Yaşar Güler og efterretningschef İbrahim Kalın besøgte Damaskus.

Selv om detaljerne om deres møde ikke er blevet afsløret, havde besøget betydelige konsekvenser, især fra et militært og efterretningsmæssigt perspektiv.

HÅKAN FIDANS UDTALELSER

Under sit møde med Damaskus’ myndighedschef Ahmed Al-Sharaa deltog den tyrkiske delegation i intense diskussioner. Dagen efter besøget udtalte Håkan Fidan i et tv-interview:

“Vi overvåger situationen nøje. Vi håber, at livet vil vende tilbage til det normale uden yderligere blodsudgydelser, og at terrorismen vil ophøre. Men hvis nedrustning ikke sker, er vi forberedt på alle scenarier.”

I mellemtiden fortsatte forsvarsminister Yaşar Güler med at retfærdiggøre Tyrkiets militære operationer i det nordlige Syrien.

BARX BOTAN-MASSAKREN

Blot tre dage efter det tyrkiske besøg i Damaskus fandt en massakre sted i Barx Botan.

På trods af igangværende luft- og artilleriangreb på områder som Tell Tamr, Qaraqozak og deres omgivelser fandt et særligt brutalt angreb sted natten til den 17. marts kl. 00:40. Et droneangreb var rettet mod en gård mellem landsbyerne Qomji og Barx Botan, syd for Kobani, og dræbte syv børn og deres forældre, mens to andre børn blev alvorligt såret.

I betragtning af denne udvikling opstår der et presserende spørgsmål: Hvad planlagde Tyrkiet præcist i Damaskus? Og er krigen mod terrorisme blot et påskud?

Kilde:

News desk (a.k.), 2025: Turkey’s Agenda in Damascus: A closer look. ANHA Hawar News Agency, 18. March 2025

Oversættelse: Jesper Brandt