Møder mellem Imrali-delegationen og præsident Erdoğan er blevet indledt

Møder mellem Imrali-delegationen og præsident Erdoğan er blevet indledt

Medlemmerne af Folkets Ligestillings- og Demokrati-parti (DEM-partiet) Pervin Buldan og Sırrı Süreyya Önder har været til møde i det tyrkiske parlament med AKP’s formand og præsident Tayyip Erdoğan. Før mødet afgav de en erklæring til pressen foran parlamentet.

Önder besvarede journalisternes spørgsmål ved parlamentsporten og sagde: “Vi vil tale med præsidenten om det punkt, som processen er nået til.”

Önder tilføjede: “Vi vil informere om Öcalans synspunkter og forslag vedrørende fremtiden såvel som vores egne forslag. Vi tror på, at det demokratiske politiske felt, fred og relaterede aktiviteter vil fortsætte med stadigt hurtigere og mere kvalificerede skridt.”

Adspurgt, om det er rimeligt at kalde denne proces “historisk”, sagde Önder: “Vi bruger ikke så ambitiøse begreber. Det er folkets eget skøn. Vi har bragt processen til dette punkt med stor vilje og beslutsomhed. Vi har været meget beskyttende. Alle har handlet på denne måde. Det er vi taknemmelige overfor hele landet for.”

Pervin Buldan sagde: “Jeg vil gerne tilføje, at dette er et vigtigt møde. Fordi præsidenten for første gang måske vil udveksle synspunkter om dette spørgsmål. Han vil give udtryk for sine synspunkter om, hvad der skal gøres. Vi vil informere ham om alle de møder, vi har afholdt. Det vil forhåbentligt være gavnligt for Tyrkiet. Og forhåbentligt føre til fred.”

Kilde: 

Anonymous, 2025: Meeting between Imrali delegation and President Erdoğan starts. ANF-News, 10. April 2025

Oversættelse: Jesper Brandt

Abdullah Öcalan NYHEDER