Efter den historiske opfordring fra Abdullah Öcalan mødtes medlemmer af Imralı-delegationen fra Folkets Ligestillings- og Demokratiparti (DEM-partiet), Pervin Buldan og Sırrı Süreyya Önder, med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, i præsidentkomplekset.

Dilan Kunt Ayan, parlamentsmedlem for Urfa (Riha) fra DEM-partiet, har givet et interview til ANF og delt sine synspunkter om mødet. Hun siger: “Dette er bestemt et vigtigt skridt for en vellykket fremgang i processen. Desværre har der indtil nu ikke været nogen klar holdning, der er delt med offentligheden. Det er en vigtig udvikling, at formanden mødtes direkte med vores delegation. Faktisk kan vi beskrive det som et forsinket skridt.

Vi håber, at præsidentens direkte involvering vil hjælpe processen med at skride hurtigere frem. Selvom optimismen er vokset, er der stadig bekymringer. Efter mødet er forventningerne til hurtige, konkrete skridt steget. Vi håber, at denne optimisme på kort sigt vil blive vendt til offentlig støtte og tillid gennem praktisk handling.”

ÖCALAN SKAL HAVE DE RETTE BETINGELSER FOR POLITISK ENGAGEMENT

Dilan Kunt Ayan understreger behovet for en intens indsats for at lette offentlighedens bekymringer og udtaler følgende:

“Først og fremmest må vi erkende, at denne tvivl er helt forståelig. Det kurdiske folk har lidt meget og betalt en høj pris over for statens århundrede lange benægtelsespolitik. Det faktum, at tidligere våbenhvileprocesser blev brudt af staten, og at forhandlingsperioder blev efterfulgt af intensiveret krig og aggression, især efter sammenbruddet af resolutionsprocessen fra 2013-2015, har fået folket til at anlægge en forsigtig tilgang. Disse bekymringer er ofte blevet formidlet til os, uanset hvor vi går.

Men nu er det tid til at omsætte disse bekymringer til succes gennem kamp. På dette tidspunkt må folket tro på deres egen styrke, især på Abdullah Öcalans styrke, og må føre denne proces fremad med deres egen viljestyrke. Fred er aldrig kommet gennem ventetid. Det har altid krævet stor kamp. Det samme gælder for dem, der står sammen med folket og oppositionen.

Dette er naturligvis en proces, der skal gennemføres gensidigt. Som vi har sagt fra begyndelsen, er vort mest grundlæggende krav, at hr. Öcalan får de nødvendige betingelser for fri og aktiv deltagelse. Offentligheden ser også dette skridt som en test af oprigtighed. Millioner kræver dette. For at denne proces kan fortsætte på en sund og meningsfuld måde, skal dette skridt tages hurtigst muligt.

Et af de første skridt, der forventes, er at skabe de nødvendige betingelser for, at Kurdistans Arbejderpartis (PKK) kongres kan samles og afholde sine interne diskussioner. I mellemtiden har den igangværende krig ført til normalisering af mange uretfærdigheder, herunder vilkårlige tilbageholdelser, arrestationer og nægtelse af løsladelse af syge fanger, hvilket føles som hævnhandlinger.

Juridiske reformer skal straks forelægges Tyrkiets Store Nationalforsamling (TBMM) for at sikre løsladelse af politiske fanger, begyndende med en hurtig løsladelse af alvorligt syge fanger. Samfundet har brug for at se, at et ægte paradigmeskifte er på vej. Genansættelse af afskedigede offentligt ansatte, fjernelse af hindringer for foreningsfrihed, afslutning af systemet med regeringsudpegede bestyrelsesmedlemmer og vedtagelse af inkluderende, libertarianske og egalitære juridiske reformer skal prioriteres uden forsinkelse.

Frem for alt skal der etableres en juridisk ramme, der gør det muligt for kurdere og alle andre identiteter og trosretninger i dette land, der længe har været undertrykt og behandlet som ‘andre’, at føle sig trygge, at leve frit og udtrykke deres tro og identitet med tillid.”

VI MÅ ANERKENDE OG OMFAVNE VORES HISTORISKE ANSVAR

Dilan Kunt Ayan understreger, at opnåelse af varig fred kræver, at alle dele af samfundet tager ansvar. Hun siger: “Vi må alle arbejde meget hårdere. Før og efter det, der er blevet kaldt “århundredets opfordring”, har vi afholdt omfattende offentlige møder, hvor vi sammen med befolkningen har drøftet indholdet og omfanget af opfordringen, bekymringerne omkring den og de skridt, vi skal tage i fremtiden. Vi bør naturligvis ikke betragte denne indsats som tilstrækkelig. I dag fortsætter mange kommissioner i vores parti med at formidle vigtigheden af denne opfordring til forskellige grupper. Vores kvindeforsamling mødes med kvinder i forskellige provinser, vores troskommission mødes med religiøse samfund, og der er løbende møder med akademikere, kunstnere og intellektuelle.

Kernen i alle disse diskussioner er budskabet om, at alle skal tage ejerskab over denne proces og hjælpe med at opbygge den ved hjælp af deres egen styrke. Vi skal være dem, der organiserer, ikke dem, der venter. Ingen bør sige: ‘Hvad kan jeg gøre?’ Alle bør forklare vigtigheden af dette opkald, derhjemme, på gaden, på arbejdspladsen. Vi skal forsøge at overbevise dem, der stadig tøver. Der er noget, vi hver især kan bidrage med til en fri og lige fremtid for de tyrkiske folk.

I den kommende periode vil vi fortsætte med at forklare vigtigheden af denne proces til alle, til alle grupper med forskellige identiteter og politiske synspunkter. Vi står ved et af de mest historiske vendepunkter i det 21. århundrede. Vi må udvide vores organisationsfelt på en måde, der ikke efterlader noget hjem ubesøgt og intet menneske unået. Vi må opbygge mekanismer, der vil skabe social organisering og kollektiv handling.

Ideen om, at “politikerne håndterer processen alligevel, der er ikke noget, vi behøver at gøre” er helt forkert. Vores mål er at opbygge et demokratisk Tyrkiet. Rollen og missionen ligger hos samfundet, oppositionen og hvert enkelt individ, der bor i dette land. Vi må nærme os denne proces med en følelse af historisk ansvar og bevidsthed. Vi må organisere os overalt, hvor vi går.”

Kilde: 

Anonymous, 2025: Dilan Kunt Ayan: We must organize, not wait. ANF-News, 23. April 2025

Oversættelse: Jesper Brandt