Syriske aktivister og observatører af syriske anliggender har fordømt nylige udtalelser fra den amerikanske præsident Donald Trumps udsending til Syrien, Thomas Barrack, hvori han hævder, at føderalisme ikke er mulig i Syrien, at Nordøst Syrien er langsom til at forhandle med overgangsregeringen, og at de syriske demokratiske styrker kun har én vej: Damaskus. De mener, at disse udtalelser går ud over udsendingens rolle som en neutral mægler og placerer ham i en position som en forudindtaget, endda medskyldig, part på bekostning af bestræbelserne på at opnå tilnærmelse og konsensus blandt syrere.

I denne sammenhæng sagde Rami Abdul Rahman, direktør for Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder: “Paul Bremer-oplevelsen kan ikke reproduceres i Syrien. Hvis du virkelig er engageret i landets stabilitet og enhed, bør din rolle være en ærlig mægler, ikke en part, der hindrer aftaler mellem syrere” [Paul Bremer var USA’s administrator af Iraq efter Iraq-krigen, og forestod udarbejdelsen og gennemførelsen af Iandetsnye forfatning, o.a.].

Til den amerikanske udsending Thomas Barracks udtalelser tilføjede han: “Tingene bevægede sig mod en reel forståelse, indtil dine nylige udtalelser, som har forvirret situationen og måske ført os tilbage til trin et.”

Den kurdiske forfatter og analytiker Shorsh Darwish mener på sin side, at Barracks udtalelse ikke indeholder noget nyt, men snarere en gentagelse af, hvad kurderne selv har sagt i årtier om ideen om, at løsningen på det kurdiske spørgsmål går gennem Damaskus.

Darwish sagde: “Tom Barracks ord er meget indlysende for kurderne i Syrien, som siden 1950’erne har sagt, at deres problem ville blive løst i Damaskus og med Damaskus. Men lad os forestille os en mand, der virker værdig og klog, give en fatwa om amerikansk politik og sige: Valg er den eneste mulighed for amerikanerne til at vælge deres præsident!”

I et direkte svar tweetede politisk analytiker og tidligere amerikansk rådgiver Dr. Walid Phares: “Føderalisme virker i Amerika, Canada, Schweiz, Belgien, Irak og Emiraterne … og det vil også fungere i Syrien og Libanon.”

Aktivisten Delbarin Kobani stillede et skarpt spørgsmål: “En amerikansk udsending? Eller en talsmand for den tyrkiske besættelse?” Han påpegede, at Barracks udtalelser mod det føderale projekt i Nord- og Østsyrien “ikke afspejler andet end en syg kolonimentalitet.”

Han fortsatte: “Hr. udsending, folkene i regionen har bestemt deres skæbne af egen fri vilje. De behøver ikke tilladelse fra din ambassade eller et stempel fra dit ministerium. Føderalisme er et projekt født af blod og ofre, ikke en aftale, der går gennem korrupte diplomatiske korridorer.”

I samme sammenhæng beskrev civilsamfundsaktivisten KabarJudy Barracks holdninger og skrev: “Nej, Thomas Barrack viser ingen ægte kærlighed til den kurdiske sag eller SDF. Tværtimod indikerer hans holdninger en afvisning af kurdisk føderalisme, et pres for tvungen integration og en vedtagelse af en tyrkisk vision: i kraft af også at være ambassadør i Tyrkiet arbejder han for at behage Ankara på bekostning af den kurdiske sag, og ignorerer SDF’s ofre.”

Hun fortsatte: “Barrack støtter ikke en uafhængig politisk fremtid for kurderne i Syrien, og han anerkender heller ikke de syriske demokratiske styrker som en legitim uafhængig kraft. Hans handlinger tjener den midlertidige overgangsregerings og Tyrkiets interesser og modsiger forhåbningerne hos et folk, der har ydet ofre for at beskytte deres land og opbygge deres politiske projekt.”

Observatører mener således, at den amerikanske udsending har overskredet sin formodede rolle som en bro for dialog mellem syrere og i højere grad er blevet en “politisk entreprenør”, der tegner kortet over konflikten for at tjene regionale interesser, ikke interesserne hos et krigstræt folk, der søger at opbygge en stabil fred, der garanterer deres rettigheder og identitet.

Kilde: 

News Desk (Sh-S), 2025: Syrians’ reactions: When “envoy” goes beyond his role mediator and becomes contractor. Hawar News Agency, ANHA, 10 July 2025

Oversættelse: Jesper Brandt