Ifølge Abdullah Öcalan begyndte det, han har beskrevet som “Den Tredje Verdenskrig”, med operationen mod ham. Han har sagt, at hans tvungne afrejse fra Syrien var direkte forbundet med NATO-Gladio-operationen.

Abdullah Öcalan stod over for to mulige veje til at forlade Syrien: bjergene eller Europa. Han mente, at valget af bjergenes vej ville intensivere krigen, mens det at tage den europæiske vej kunne åbne muligheder for en diplomatisk og politisk løsning. I sidste ende valgte han at tage til Europa og forlod Syrien den 9. oktober 1998. I løbet af de følgende fire måneder – frem til den 15. februar 1999 – kulminerede den internationale sammensværgelse, ledet af USA og med involvering af NATO’s Gladio-struktur støttet afflere andre stater, med Abdullah Öcalans tilfangetagelse og til sidst overførsel til Imrali-fængslet.

De hegemoniske magter deltog sammen med de lande, der støttede dem, i sammensværgelsen i overensstemmelse med deres egne strategiske interesser:

USA og Israel, i forfølgelsen af det større Mellemøstprojekt og besættelsen af Irak;

-Rusland på grund af Blue Stream-projektet og et lån på ti milliarder dollars fra Den Internationale Valutafond

-Grækenland, til gengæld for fremskridt med at løse sine tvister med Tyrkiet om Det Ægæiske Hav og Cypern;

-Og andre lande involveret i plottet, hvis motiver ikke var ulig dem, der er nævnt ovenfor.

I denne sammenhæng beskrev Abdullah Öcalan, der havde set NATO’s skjulte og sande ansigt på sine rejser, gennemførelsen af sammensværgelsen mod ham som begyndelsen på den mest kritiske fase af folkedrabsregimet.

EN AF DE MEST BETYDNINGSFULDE OPERATIONER I NATO’S HISTORIE

I sit ’femte forsvar’ sætter Abdullah Öcalan fokus på den internationale sammensværgelse med følgende overvejelser: “Firemånedersperioden mellem 9. oktober 1998 og 15. februar 1999 var intens og ekstraordinær. Ingen anden magt end USA – verdens hegemon – kunne have orkestreret en så kompleks operation i løbet af disse fire måneder. Tyrkiets særlige krigsførelsesenheders rolle i denne periode var begrænset til at transportere mig til Imrali med fly, og selv det skete under streng kontrol. Dette var uden tvivl udførelsen af en af de vigtigste operationer i NATO’s historie. Det var så tydeligt, at uanset hvor jeg befandt mig, turde ingen indtage en anden holdning. De, der gjorde det, blev straks neutraliseret. Selv en stormagt som Rusland blev gjort ineffektiv på en meget klar måde. Alene de græske myndigheders holdning var nok til at forklare alt. De sikkerhedsforanstaltninger, der blev truffet i og uden for det hus, hvor jeg boede i Rom var ekstremt afslørende. Ekstraordinære, fængselslignende forholdsregler blev indført. Jeg fik ikke engang lov til at tage et eneste skridt udenfor. Særlige sikkerhedshold bevogtede hvert hjørne, selv op til døren til mit værelse, døgnet rundt. D’Alema-regeringen på det tidspunkt var en venstreorienteret demokratisk regering. D’Alema selv var uerfaren og ude af stand til at træffe beslutninger på egen hånd. Han rejste rundt i Europa for at søge støtte. Det Forenede Kongerige fortalte ham, at han var nødt til at træffe sin egen beslutning og udviste ringe solidaritet. Bruxelles’ holdning var uklar. I sidste ende blev sagen henvist til retsvæsenet. Det var umuligt ikke at se Gladios indflydelse i alt dette. Italien var trods alt et af de lande, hvor Gladio var stærkest. Silvio Berlusconi mobiliserede al sin magt. Han var en mklar støtte til Gladio. Jeg vidste, at Italien ikke kunne bære byrden af min tilstedeværelse, så jeg var nødt til at rejse. Som følge heraf blev Tyrkiet forvandlet til USA’s og Israels mest loyale – men alligevel mest afhængige allierede. Det, der blev portrætteret som et ‘vanvittigt kapløb ind i globaliseringen’, var intet andet end en historie om Tyrkiet, der blev overdraget til den globale finanskapitalisme.”

BEGYNDELSEN PÅ IRAK-OPERATIONEN

Til sit forsvar udtalte Abdullah Öcalan, at scenariet med besættelsen af Irak var tæt forbundet med hans tilfangetagelse. “Faktisk begyndte besættelsen med operationen mod mig,” sagde han. Han fortsatte: “Det samme gælder for besættelsen af Afghanistan. Mere præcist var operationen rettet mod mig det første og et af de mest afgørende skridt i gennemførelsen af ’Greater Middle East Project’. Det var ikke tilfældigt, da premierminister Bülent Ecevit sagde: “Jeg forstod aldrig, hvorfor Abdullah Öcalan blev udleveret.” Ligesom Første Verdenskrig begyndte med mordet på ærkehertugen af Østrig af en serbisk nationalist, blev ‘Tredje Verdenskrig’ på lignende måde indledt gennem operationen mod mig.”

Fortsættelse følger…

Kilde:

Gulistan Cihan (2025): The international conspiracy against Abdullah Öcalan – IV. ANF-News, 3. April 2025

Oversættelse: Jesper Brandt