Det seneste nummer af det kurdiske månedsmagasin Serxwebûn er udelukkende dedikeret til den 12. kongres for Kurdistans Arbejderparti (PKK), og præsenterer for første gang de perspektiver, som Abdullah Öcalan har fremlagt fra sin fængselscelle på den tyrkiske ø Imrali. Udgave nr. 521 markerer også afslutningen på publikationens 44-årige uafbrudte historie. Redaktionen beskriver denne beslutning som en bevidst konklusion truffet “af hensyn til nye og stærkere begyndelser.”
Sammen med Öcalans strategiske overvejelser indeholder nummeret de fulde udskrifter af kongressens åbnings- og afslutningstaler, vedtagne resolutioner og bidrag fra delegerede. Den indeholder også biografiske tekster om PKK-figurer som Ali Haydar Kaytan og Rıza Altun, samt erindringsstykker om Pelin Yılmaz (Pelîn Zozan), Gurbet Aydın (Hozan Mizgîn) og de tyrkiske revolutionære ledere fra 1968 Deniz Gezmiş, Yusuf Aslan og Hüseyin Inan.
SYV PRINCIPPER FOR EN NY ORIENTERING
I en 20 sider lang grundtekst og et ledsagende firepunktsbrev analyserer Öcalan udviklingen af den kurdiske bevægelse, reflekterer over dens tilsigtede reorganisering og skitserer hjørnestenene i en ny socio-politisk vision. De syv hovedtemaer, der foreslås for denne omlægning, er:
1. Natur og mening
2. Samfundets natur og problemernes historie
3. Dualismen mellem stat og kommune i det historiske samfund
4. Modernitet
5. Kurdernes og Kurdistans realiteter
6. PKK og spørgsmålet om opløsning
7. Perspektiver for den nye fase
Öcalan understreger, at emnet omkring PKK’s opløsning ikke er nyt, og at spørgsmålet ikke kun er organisatorisk, men snarere vedrører en dybtgående transformation af mentalitet og personlig identitet: “En seriøs omstrukturering kan kun fortsætte i denne retning.”
DEMOKRATISK KONFØDERALISME SOM SAMFUNDSMODEL
Kernen i Öcalans foreslåede omstilling er etableringen af et samfund baseret på “demokratisk socialisme”, centreret omkring begreberne “demokratisk nation”, en økologisk økonomi og et fælles selvstyre. Han fremstiller denne vision som en modmodel til nationalstaten, kapitalismen og den industrielle modernitet:
“Vores perspektiv for den nye fase er baseret på at rekonstruere samfundet på grundlag af den demokratiske nation, økologisk økonomi og kommunalisme. Opgaven med at udvikle den konceptuelle og teoretiske ramme for denne rekonstruktion – herunder dens filosofiske fundamenter, ideologiske dimensioner og dens legemliggørelse inden for en differentieret social struktur – ligger lige foran os.
Uden tvivl kan forskellige aktørers intentioner variere; Ikke desto mindre er den vej, der er taget, og de fremsatte opfordringer i bund og grund legitime. Vores nuværende bestræbelse er at udarbejde det ideologiske grundlag, praktiske programmer og strategisk-taktiske dimensioner af en fremtidig social orden. Begrebet det demokratiske samfund udgør det centrale politiske program i denne periode. Den sigter ikke mod at etablere en stat, men udfolder sig gennem en form for demokratisk politik. Begrebet kommune er uadskilleligt fra demokratisk organisation. At skelne mellem dem ville være vildledende, da kommunen, både historisk og nutidigt, er kernen i det demokratiske samfund. Demokratisk socialisme betyder også en form for demokratisk fællesskab.
Ligesom staten har en historisk bane, har kommunen det også. Folkenes frie eksistens kan kun realiseres gennem Kommunen. Mens nationalstaten tjener som et instrument for kapitalismen, er kommunen folkenes grundlæggende princip. Denne fælles samfundsmodel kan institutionaliseres gennem kommunalt selvstyre. Det er teoretisk og praktisk muligt, selvom det er betinget af en grundig og autentisk antikapitalistisk kamp.
For at overvinde den hegemoniske modernitet og dens hjælpeparadigmer har vi forsøgt at udvikle en ny analytisk og alternativ socialistisk teori, som vi kalder ‘demokratisk modernitet’. I dette koncept erstatter vi modernitetens tre søjler – nationalstaten, kapitalismen og industrialismen – med principperne om demokratisk nationalitet, kommunalisme og økologisk økonomi. Ud fra det indbyrdes forhold mellem disse tre sfærer har vi konstrueret en libertær samfundsmodel, der er blevet formuleret på skrift og har fundet betydelig resonans i samfundet.
Selvfølgelig indeholder hvert af disse domæner flere underkategorier. For eksempel er kvindefrigørelse en kernekomponent i kommunalismen. Andre relevante aspekter omfatter politisk etik, moralfilosofi og meget mere. Disse spørgsmål vil blive undersøgt og uddybet. Den konceptuelle sammenhæng i denne model er passende indfanget i udtrykket demokratisk modernitet.
De forudsigelser af katastrofer, der beskrives i religiøse skrifter, er ikke begrænset til det hinsides; de hører også til denne verden. De farer, der er skitseret i de hellige bøger, refererer sandsynligvis også til det: Den kapitalistiske modernitet påtvinger menneskeheden en evig undergang.”
REGIONALE OG INTERNATIONALE KONSEKVENSER
Öcalan hævder, at en vellykket omstilling ikke kun vil påvirke Kurdistan, men hele regionen: “Succes her vil give genlyd i Syrien, Iran og Irak. For Republikken Tyrkiet vil dette give mulighed for at redefinere sig selv, forny sig selv gennem demokratiske reformer og påtage sig en ledende rolle i denregionale udvikling.”
Han appellerer yderligere til både modstandere af den igangværende proces og dens tilhængere og argumenterer for, at de, der afviser denne vej, mangler substantielle alternativer og er dømt til at mislykkes. Men at overvinde modstand lægger et betydeligt ansvar på de konstruktive aktører i processen. Den planlagte politiske omstilling har ikke kun nationale, men også regionale og internationale konsekvenser.
I denne sammenhæng understreger Öcalan nødvendigheden af en regional konføderalisme, som han betegner som “en absolut nødvendighed” for at sikre fremtidig stabilitet og demokratiske strukturer i regionen. Denne model for grænseoverskridende samarbejde og magtdeling opfattes ikke kun som en løsning på interne konflikter, men som et grundlag for en ny international orden. En sådan proces ville kræve fremkomsten af en “ny Internationale”, der var i stand til at forbinde emancipatoriske bevægelser regionalt og globalt.
DEMOKRATISK SOCIALISME SOM BRUD MED NATIONALSTATEN
I et separat brev dateret den 27. april med titlen “Demokratisk samfundssocialisme” reflekterer Öcalan over bevægelsens historie. Efter 52 år, skriver han, er tiden inde til at overgå “fra nationalstatsorienteret socialisme til et demokratisk socialt samfund.” Han identificerer fire kritiske opgaver, der skal evalueres i denne omstillingsproces.
SERXWEBÛNS AFSLUTNING SOM ET BEVIDST VENDEPUNKT
Forsiden af Serxwebûn har sit mangeårige motto: “Udholdenhed fra menneskehedens side er samtidig udholdenhed forsocialismen.” Redaktionen tager afsked med ordene: “Serxwebûnvar stemmen for den samtidige kurdiske modstandsbevægelse, formet af de faldnes blod og præget af det 21. århundredes kvindebefrielsesbevægelse. Det var mere end en avis – det var en revolutionær skole.”
Dens symbolske sidste sætning lyder: “Serxwebûns ånd og bevidsthed vil bestå.”
Kilde:
News Desk, 2025: Serxwebûn Publishes Öcalan’s Perspectives on the PKK Congress. ANF-News, 4. June 2025
Oversættelse: Jesper Brandt
