Af Ahmed Samir

Overgangsregeringens praksis i Syrien har ikke afspejlet syrernes forhåbninger i landet, lige fra de dekreter og love, den udsteder og pålægger efter Baath-regimets fald, til det, den forsøger at håndhæve gennem vold i nogle områder uden for dens kontrol. Dette skaber frygt blandt syrere for at få et system, der ikke er forskelligt fra dets forgænger, selv som der er gået mere end 13 år siden revolutionen begyndte.

OVERGANGSMYNDIGHEDEN FORSØGER AT CEMENTERE ET ET–PARTISTYRE

Malek Al-Hafez siger: “Den nuværende overgangsmyndigheds adfærd afspejler, hvad der kan beskrives som at styre status quo gennem lovgivende magt, hvor juridiske instrumenter og dekreter bliver et middel til at forankre et et-partistyre snarere end at styre en overgangsfase, der formodes at være midlertidig og åben for pluralisme. I stedet for at denne fase tjener som en bro til at genopbygge staten på et deltagelsesbaseret grundlag, fungerer myndigheden i dag som en absolut hersker, der omgår ånden i enhver forfatningserklæring og endda dens eksplicitte tekster. Dette blev klart tydeligt i meddelelsen om oprettelsen af ‘Investeringsfonden’, en enhed, der fik vide beføjelser uden uafhængigt tilsyn eller reel ansvarlighed, og som placerede alle offentlige aktiver under overgangspræsidentens kontrol.”

“BRUG AF JURIDISK SPROG TIL AT PÅTVINGE ET SNÆVERT SYN PÅ REGERINGSFØRELSE”

Al-Hafez påpeger, at kerneproblemet rækker ud over blot at overtræde forfatningserklæringens tekster; Den ligger i at fjerne overgangsfasens midlertidige karakter og behandle den som en endelig afgørelsesfase, der giver myndigheden mulighed for at udforme den politiske, økonomiske og administrative scene i henhold til sine egne betingelser.

Han forklarer: “Denne måde at udøve magt på repræsenterer en reproduktion af den autoritære statsstruktur, om end i forskellige forklædninger. Den bruger et juridisk sprog til at påtvinge et snævert syn på regeringsførelse, institutionalisere specifikke eliters interesser og reproducere centralisering og formynderskab.”

HVAD ER HINDRINGERNE FOR AT OPNÅ DEMOKRATI I SYRIEN?

Med hensyn til de forhindringer, som Syriens demokratisering står overfor, udtaler Al-Hafez: “Demokratisering af Syrien står ikke kun over for vanskeligheder som følge af langvarig krig og dybe sociale splittelser, men konfronterer også dybere strukturelle forhindringer relateret til magtens natur og dens ideologiske og politiske system. Problemet starter med fraværet af en seriøs vision om at genopbygge staten på en ny social kontrakt mellem autoriteten og samfundet, en kontrakt baseret på borgerskab, værdighed og retfærdighed, ikke dominans og formynderskab. Det, der forværrer dette dødvande, er autoritetens fortsatte produktion af sin legitimitet uden for samfundet, der er afhængig af færdige fortællinger om nødvendigheden af stabilitet.”

STATEN SKAL IKKE FORSTÅS SOM ET VÆRKTØJ, DER FORVALTES MED EN BYTTEMENTALITET

Han tilføjer: “I denne sammenhæng er tilsyns- og balanceinstitutioner fraværende, og med dem forsvinder den sande betydning af demokrati som en kultur med gennemsigtighed og udskiftning. Staten bør ikke forstås som et redskab styret af en byttementalitet, hvor magten fordeles som en belønning til dem, der ‘befriede’ magten, uden at ansvaret er underlagt overvågning eller ansvarlighed.”

POLITISERING AF IDENTITETER UDDYBER DEN SOCIALE KLØFT OG GØR MANGFOLDIGHED TIL ET REDSKAB TIL KONFLIKT

Al-Hafez bemærker, at det, der forværrer situationen, er den fortsatte politisering af identiteter og sekteriske opdeling af det offentlige rum, hvor etniske eller sekteriske tilhørsforhold ikke påberåbes for retfærdighed eller integration i den nationale kontrakt, men for mobilisering eller inddæmning inden for nye autoritære strukturer. Dette uddyber den sociale kløft og gør mangfoldighed til et redskab for konflikt.

Malek al-Hafez understreger, at demokrati i Syrien ikke kan reduceres til en færdiglavet formel eller et defineret tidsmæssigt stadium. Det er snarere et projekt, der skal omdefinere forholdet mellem staten og dens borgere, både politisk og moralsk. Dette projekt er fortsat fraværende, eller rettere sagt undertrykt af den nuværende autoritet, på grund af logikken i monopolet, der styrer det, og som ser demokratiet som en trussel mod dets eksistens.

Kilde:

Ahmed Samir, 2025: What are the obstacles to democratizing Syria? ANHA, Hawar News Agency, 24. July 2025

Oversættelse: Jesper Brandt