Embargo mod Suwayda: Mel- og brændstoflagre er opbrugt

Embargo mod Suwayda: Mel- og brændstoflagre er opbrugt

Ifølge lokale rapporter indhentet d. 6. august har de fleste bagerier i Suwayda ikke været i stand til at fungere i tre dage, da brændstoflagrene er brugt op, hvilket har ført til en alvorlig krise i forsyningen med brød.

Sammenbruddet af den eneste automatiske ovn har forværretbrødkrisen yderligere. Ifølge oplysninger fra ovnafdelingen har private ovne ikke været i stand til at skaffe mel eller brændstof i de sidste tre dage. Der var kun begrænsede mængder brændsel til rådighed, som blev fordelt på alle ovnene.

De relevante parter har meddelt, at to forsendelser mel vil blive sendt til Suwayda inden for de næste 48 timer gennem internationale organisationer og distribueret til bagerierne. Det blev dog rapporteret, at mængden ville være utilstrækkelig til at imødekomme befolkningens behov, og at kun offentlige bagerier ville fungere, indtil melet ankom.

Da embargoen begyndte den 13. juli, blev der kun leveret begrænsede mængder mel, diesel og noget humanitær hjælp til byen gennem den “humanitære korridor” i Busra al-Sham. I de seneste uger har Syrisk Røde Halvmåne nægtet at tillade en konvoj med 55 tons mad fra det nordlige og østlige Syrien at passere igennem til det sydlige Syrien, og insisterede på at distribuere hjælpen selv. Mesopotamien Association afviste dette krav og trak konvojen tilbage til Hesekê.

Kilde: 

Anonymous, 2025: Embargo on Suwayda: Flour and fuel stocks depleted. ANF-News, 6. August 2025

Oversættelse: Jesper Brandt

Nordsyrien NYHEDER