Situationen for de beboere, der er tvangsfordrevet fra byen Sere Kaniye/Ras al-Ain under den tyrkiske besættelse, og som bor i Washo Kani-lejren, der ligger vest for byen Hasakah i al-Jazira-kantonen, bliver stadigt mere udfordrende. Mere end 16.000 mennesker har siden efteråret 2019 stået over for vanskelige humanitære forhold, fordrevet efter den tyrkiske besættelse og lejesoldaters angreb på og overtagelse af byen.

Selvom der nu er gået mere end fem år, siden de blev tvunget ud af deres hjem, venter de stadig på, at deres beskedne krav bliver opfyldt: at kunne vende sikkert hjem.

De skal holde daglige vanskeligheder ud i telte, der knap nok er beskyttet mod sommersolen eller vinterkulden.

I lejren er 2.259 familier strøet ud i telte uden de mest basale livsfornødenheder, med stadigt forøgede sundheds- og miljøkriser og en udtalt mangel på basale faciliteter som elektricitet, vand og sanitet.

Ahmed Al-Eidan, fordrevet person fra Ras al-Ain, udtrykker det sådan her: “I dagens hede bliver teltene til ovne. Vi kan ikke længere bo i dem. Der er også generelt snavs og dårlig hygiejne. I går mistede vi et lille barn af et slangebid.”

Al-Eidan siger også: “Washokani-lejren er blevet et mareridt, som vi lever i hver dag. Vi beder ikke om det umulige. Vi ønsker bare at vende hjem. Vi appellerer til FN og menneskerettighedsorganisationer om at lægge pres på staterne for at få gennemført vores sikre tilbagevenden.” “Livet i lejren er som en pandemi.”

Salem Al-Ali, der selv er flygtning, talte om de ondskabsfulde lidelser, der har gjort livet i lejren uudholdeligt, da han sagde: “Vi lever under elendige forhold. Varmen er dødelig, tjenester findes ikke. Alt, hvad vi ønsker, er at vende tilbage til vores fattige kvarterer og leve med værdighed.”

Al-Ali understreger, at han mistede meget på grund af bombningen under den tyrkiske besættelse, og sagde: “Mit barn blev såret på grund af besættelsesbombningen, og vi har mistet masser af materiale. Vi anmodede blot om at få lov til at vende tilbage. det er vores mest grundlæggende ret.”

OPFORDRING TIL AT FÅ GJORT ENDE PÅ TRAGEDIEN

De internt fordrevne fra Serekaniye bliver ved med at hæve deres stemmer om den tragiske virkelighed, sender appeller og beder de internationale magter om at påtage sig deres ansvar og lægge pres på staterne for at bringe den tyrkiske besættelse af regionen til ophør og for at få de fordrevne til at vende tilbage til deres byer og landsbyer.

Lejren er også et levende vidnesbyrd om en af de største tvangsfordrivelsesoperationer i det nordlige Syrien, forladt af detinternationale samfund. Og tragedien fortsætter uden løsninger inden for rækkevidde.

Kilde:

Diyar Ahmed, Buland Haji, 2025: 16,000 Washo Kani Camp IDPs are awaiting to go back to their homes safely. ANHA, Hawar News Agency, 6. August 2025

Oversættelse: Jesper Brandt