Løsladelse af fanger blokeres på grund af krav om anger


Kvindelige fanger i Istanbuls lukkede kvindefængsel Bakırköy, der ofte er i søgelyset for krænkelser af rettigheder, udsættes fortsat for alvorlig vold og udsættelse af domme. For nylig blev løsladelsen af Delal Tekdemir, Türkan Karadaşlı og Mekiye Sönük også blokeret af vilkårlige grunde. Denne gang har man forhindret løsladelsen af fangerne Süreyya Bulut og Dilek Öz, der har siddet fængslet i 30 år.

Selv om de skulle have været løsladt den 19. august, er løsladelsen af Süreyya Bulut og Dilek Öz blevet udsat til den 28. november med den begrundelse, at de “ikke har udvist god opførsel”. Det blev rapporteret, at på trods af at fangen Dilek Öz blev betragtet som værende “af god opførsel”, blev hun ikke desto mindre anset for at være “ikke god”, fordi hun “ikke udtrykte anger for sin forbrydelse og ikke var klar til at vende tilbage til samfundet”, mens Süreyya Buluts udsættelse er blevet begrundet med påstanden om, at hun “ikke udviser god opførsel”.

Kilde:

Anonymous, 2025: Release of prisoners blocked by ‘remorse’ requirement. ANF-News, 13. August 2025.

Oversættelse: Jesper Brandt

MENNESKERETTIGHEDER NYHEDER Udland