I dette dybdegående interview talte Mustafa Karasu, medlem af KCK’s eksekutivråd, udførligt om den igangværende ‘Freds- og demokratiske samfundsproces’.
EFTER MERE END EN MÅNED ER DELEGATIONEN FRA DEM-PARTIET IGEN KOMMET TIL IMRALI, HVOR DEN MØDTES MED DEN KURDISKE LEDER, ABDULLAH ÖCALAN. HVORDAN VURDERER DU, AT MØDET FINDER STED EFTER EN MÅNEDS PAUSE?
Før jeg besvarer dit spørgsmål, vil jeg gerne mindes kammeraterne Kemal, Hayri, Akif og Ali, som gav deres liv i løbet af dødsfasten i 1982, med taknemmelighed og respekt. Årsdagen for deres martyrium nærmer sig. Endnu en gang forsikrer vi, at deres forhåbninger vil blive realiseret gennem vores kamp. Disse kammeraters martyrium står symbolsk for essensen af fængselsmodstanden og dens historiske værdi. Den spillede en så afgørende rolle i den periode, hvor vores bevægelse foretog et taktisk tilbagetog, og derved tjente den virkelig som en vigtig bro for vores kamp og spillede en stor rolle i dens omgruppering og udvikling. Deres arv vil leve videre for evigt i det kurdiske folks kamp for frihed.
På den anden side mindes jeg også respektfuldt kammerat Bêrîtan Amed, som på grund af en medicinsk tilstand led martyrdøden i denne måned. Hun var en meget værdifuld kammerat, der havde været en del af vores kamp i årtier, tjent som kommandør og kæmpet for kvinders frihed. Jeg kondolerer hendes familie og hele det kurdiske folk. Også kammerat Çiya Rizgar, en af lederne af ungdomsbevægelsen, led martyrdøden for et par dage siden på grund af en medicinsk tilstand. Han havde og har en meget vigtig plads i vores kamp. Med sit lederskab og entusiasme bidrog han væsentligt til både ungdomsbevægelsen og vores kamp og skabte derved store værdier. Jeg mindes ham også med taknemmelighed og respekt.
Nu til dit spørgsmål, så var mødet den 28. august længe ventet. Den kendsgerning, at det var blevet forsinket så længe, viser AKP-regeringens tilgang. Det kurdiske folks leder, Abdullah Öcalan, tog initiativet til en så vigtig sag og udsendte ‘Opfordring til fred og et demokratisk samfund’. Han tog afgørende skridt i retning af en demokratisering af Tyrkiet og en løsning af det kurdiske spørgsmål. Han tog skridt, som ingen havde forventet, og skabte derved håb. I et sådant miljø er forsinkelsen i forhandlingerne på dette niveau naturligvis uacceptabel. Og netop fordi det kurdiske folks leder, Abdullah Öcalan, er chefforhandler, er han samtalepartneren i det kurdiske spørgsmål. Samtidig er han også samtalepartner om Tyrkiets demokratisering. Fordi manglen på demokratisering stammer fra det uløste kurdiske spørgsmål. I denne henseende er demokratiseringen af Tyrkiet også et spørgsmål, der vil blive realiseret gennem den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalans direkte involvering, hans kamp og hans forhandlinger med staten.
Kampen for demokrati har utvivlsomt stået på i årtier, og den har også skabt en arv. Det kurdiske folks kamp for frihed har stået på i mere end hundrede år, og den har skabt en arv. Det kurdiske folks leder, Abdullah Öcalan, ønsker at sikre Tyrkiets demokratisering og en løsning på det kurdiske spørgsmål på grundlag af disse akkumulerede erfaringer. Det er altså et vigtigt spørgsmål, der drejer sig om Tyrkiets mest grundlæggende problemer. Når det nu også tydeligvis er en realitet, at det kurdiske folks leder, Abdullah Öcalan, fremstår som en helt central aktør som forhandler, der burde spille en stor rolle, er en udsættelse af dette møde et udtryk for ikke at tage processen alvorligt. Sådan forstår vi det.
Den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalans holdning og udtalelser om løsningen af det kurdiske spørgsmål, demokratiseringen af Tyrkiet og Tyrkiets andre problemer er meget vigtige. Derfor gør det ingen forskel, om forhandlingerne afbrydes i en dag, 15 dage eller en måned; Resultatet er det samme. Det kurdiske folks leder, Abdullah Öcalan, skal være i stand til konstant at mødes med grupper, med demokratiske kredse, intellektuelle, journalister og politikere. Gennem disse møder vil det blive klart, hvad der er den rigtige vej for Tyrkiets demokratisering, og hvilke skridt der skal tages. For kun disse diskussioner og møder afslører, hvilke skridt der skal tages, og med hvilke metoder processen skal modnes og bringes til en afslutning. Kun dette sikrer udviklingen af processen for fred og et demokratisk samfund. I denne henseende, hvis staten, AKP-MHP-regeringen, virkelig ønsker en løsning på det kurdiske spørgsmål, så bør disse møder ikke afbrydes. At sprede dem ud over en lang periode er ikke en seriøs tilgang til spørgsmålet. Især i betragtning af at Tyrkiet står over for så mange problemer, og situationen i Mellemøsten bliver stadig mere alvorlig, er det nødvendigt at opretholde et højt tempo og en høj intensitet i sådanne tider. Der skal handles hurtigt på det rigtige tidspunkt. Hvis dette ikke gøres, må det forstås sådan, at processen ikke bliver forstået korrekt, tilgangen ikke er rigtig, eller at der er en forhalingstaktik, der trækker tingene ud over tid. Det er klart, at alt, hvad der trækkes ud over tid, er risikabelt. Det er uklart, hvad tiden vil bringe. Hvis problemer ikke løses i tide, kan de sidde fast, gå i knude og derefter udvikle sig i forskellige retninger.
Det er afgørende at løse problemerne tidligt, at fremskynde forhandlingerne om dette og især at styrke det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan. Hvordan processen gribes an, og hvor alvorligt den tages, afhænger af tilgangen til det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan, og af, om han ofte bliver konsulteret eller ej. Succes kan kun være mulig ved at sikre den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalans fysiske frihed og ved at garantere ham frie arbejdsforhold. Det, jeg kan sige, er, at vi følger processen nøje.
Vigtige budskaber, som det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan gav på det seneste møde, blev delt med offentligheden. Han understregede især tre nøglebegreber i processen: Demokratisk samfund, fred og integration. Dette tiltrak sig stor opmærksomhed. Kan du uddybe, hvad han ønsker at udtrykke med denne vægt på disse nøglebegreber?
Til et vist punkt har der været rapporter om det seneste møde gennem den tyrkiske venstreliberale medieorganisation T24. Igen gav Pervin Buldan offentligt nogle vurderinger og oplysninger om mødet. Det kurdiske folks leder, Abdullah Öcalan, foretog vigtige vurderinger og fremlagde sine holdninger. Han angav, hvordan processen skulle forløbe. Han understregede klart, at denne proces skal tages alvorligt, uden forsinkelse eller udsættelse. Det er noget, vi også altid lægger vægt på. Han understregede også sin egen rolle som chefforhandler. Han er en leder, der har afsluttet 50 års krig. En leder, der har taget initiativ og spiller en afgørende rolle i løsningen af det 100 år gamle kurdiske problem. Han må behandles med det som udgangspunkt. Han er ikke et almindeligt menneske, men en afgørende aktør i den politiske udvikling. Staten, myndighederne, er nødt til at henvende sig til ham i overensstemmelse med den realitet.
Vi har understreget det mange gange før, det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan er ikke en, der lader sig narre, og han bedrager heller ikke. Men det, de forsøger at gøre, er at bremse ham, lege med tiden, sætte en dagsorden, som kun fremmer deres interesser, og forsøge at lægge planer udelukkende til deres egen fordel. Det er selvbedrag. Det er en uansvarlig tilgang til processen.
I begyndelsen af denne proces kom Devlet Bahçeli med en erklæring. Han sagde: “Lad ham komme til parlamentet, og lad ham tale på vegne af DEM-partiets gruppe.” Han sagde, at den såkaldte “ret til håb” skulle gælde for det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan. Dette var udtryk for en forpligtelse. Det var ikke bare en tilfældig personlig mening, men et udtryk for regeringens engagement. Efter at Devlet Bahçeli og Erdoğan mødtes, blev dette skridt taget som en gensidig aftale. Det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan må gå til parlamentet og tale. Han skal være i stand til at engagere sig i politik. Retten til håb skal virkeliggøres. Hvis disse ting ikke bliver gjort nu, hvad er så meningen med de afgivne løfter? Retten til håb skal virkeliggøres. Det kurdiske folks leder, Abdullah Öcalan, skal have betingelserne for at kunne arbejde frit. Han skal være i stand til at mødes med journalister, intellektuelle og politikere. Han skal kunne mødes med delegationer, når han vil.
Det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan vurderer, at denne forsinkelse er upassende. Han har givet udtryk for, at denne forsinkelse er en forkert tilgang til denne proces og til ham selv. Og vi vurderer det ikke anderledes. Hvad vil deres tilgang til det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan være? Vil de nærme sig ham på passende vis? Vil de acceptere ham som chefforhandler? Vil de anerkende ham som en nøglespiller i løsningen af problemerne? Eller vil de fortsætte med at lægge deres egne planer, forsøge at bruge ham og bremse ham? Staten eller myndighederne skal være bevidste og klare.
Denne bevægelse har kæmpet i 50 år; det er erfaret. Det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan har stor politisk erfaring, indsigt og intuition. Den rigtige tilgang skal følges. Hvis man ikke går den rigtige vej, vil den tyrkiske stat lide den største skade. Det kurdiske folks leder, Abdullah Öcalan, ønsker at løse dette problem.
Fred, et demokratisk samfund og integration. Med integration mener vi demokratisk integration. Forening og integration med republikken på et demokratisk grundlag. Den skal integreres ved at acceptere det kurdiske folks eksistens og identitet. Hvis assimilations- og folkedrabspolitikken mod kurderne fortsætter, vil der ikke være nogen integration, ingen forening og ingen fremskridt i denne proces. Derfor siger han, at de grundlæggende principper er fred, demokratisk samfund, integration. Der vil blive fred, der vil komme et demokratisk samfund, kurderne vil organisere sig frit og få sikkerhed for, at de kan at udtrykke sig. Deres rettigheder vil blive anerkendt, og deres identitet og kultur vil blive beskyttet. Den kurdiske selvadministration vil blive accepteret.
Lige nu udpeges der bestyrelsesmedlemmer i kommunerne. Ikke engang de valgte kommuner tolereres af regeringen. Så kommer integrationen. Det, de forsøger at gennemføre, er “integration” uden fred og uden et demokratisk samfund. Men så kan der ikke være tale om integration, for det er kun en fortsættelse af assimilations- og folkedrabspolitikken.
Spørgsmålet skal gribes hensigtsmæssigt og korrekt an. Det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan spiller en positiv rolle. Han har en løsningsorienteret tilgang. Han udviser en fornuftig tilgang til dette spørgsmål. Det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan udtrykte, at målet ikke er en stat, og at han er imod staten. Men integration baseret på forhandling med en stat er også nødvendig. Men den anden sides tilgang er ikke at acceptere kurdernes eksistens, deres rettigheder eller noget som helst. Dette er blot en fortsættelse af den nuværende politik. Det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan har udsendt en advarsel i den henseende. Sådan kan det ikke være. Hvis deres tilgang fortsætter med at være sådan, vil processen blive blokeret, og det vil kun være en gentagelse af den gamle. Der har været hundrede år med opstande. Der har været stærk modstand fra det kurdiske folk. Krigen har stået på i halvtreds år. Årsagen til dette skal fjernes. Der er ingen seriøsitet fra deres side, ingen ændring i tilgangen, men de siger, at processen fortsætter. I den henseende er den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalans udtalelse om de tre nøglebegreber meget vigtig. Han ønsker, at hans rolle skal forstås korrekt og ønsker at blive behandlet korrekt. Sådanne forkerte tilgange – det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan kalder dem “Muawiya-metoderne” – at bedrage, forhale og gennemføre skueprocesser vil ikke virke. Det er kendt, hvordan Muawiya vandt slaget ved Siffin gennem tricks[Slaget ved Siffin var centralt under den første muslimske borgerkrig, der foregik i Syrien ved Eufrats bredder i 657 e.v.t.,o.a.]. Man skal ikke spille naiv over for sådanne Muawiya-metoder. Det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan er ikke naiv, og det er vi heller ikke. Tilgangen til ham og tilgangen til os skal være korrekt og passende.
Kilde:
News Desk, 2025: Karasu: Abdullah Öcalan is the chief negotiator, the interlocutor on the Kurdish question. ANF-News ,6. September 2025
Oversættelse: Jesper Brandt







