Af Argeş Şengalî, Shengal

Forberedelserne til parlamentsvalget, der er planlagt til den 11. november i Irak, er begyndt, og den officielle valgproces blev indledt d. 6. oktober. Valget finder sted i en periode, hvor politisk stabilitet stadig er fraværende. Det gør, at landets interne konflikter og regionale rivaliseringer bliver endnu mere synlige. Iraks politiske og militære situation er fortsat kaotisk, og valg bliver ofte en proces, der er stærkt påvirket af eksterne magter. Derfor ses irakiske parlamentsvalg generelt som en afspejling af indenlandske magtkampe og regionale rivaliseringer. Selv om den irakiske forfatning kræver valg hvert fjerde år, er der siden 2005 kun sket få reelle ændringer i regeringssystemet. Den politiske balance i landet opretholdes fortsat mellem tre hovedkræfter. Valget i Irak fungerer således mere som en obligatorisk politisk procedure end som en ægte demokratisk proces.

Muqtada al-Sadr og hans parti boykottede parlamentsvalget i 2021 og provinsvalget i 2023, hvilket skabte et stort tomrum i shia-politikken. Selv om boykotten førte til et fald i valgdeltagelsen, flyttede kontrollen over parlamentet sig over i hænderne på de pro-iranske grupper – en udvikling, som disse kredse betragtede som en succes. Irans indflydelse i Irak er ikke begrænset til politik; Iran-støttede væbnede grupper, såsom Hashd al-Shaabi(De Folkelige Mobiliseringsstyrker), spiller også en afgørende rolle i de indenlandske beslutningsmekanismer. Som følge heraf er spørgsmålet om udvisning af amerikanske og tyrkiske tropper fra Irak blevet et af de centrale temaer i valgkampen. De politiske splittelser i Irak bliver fortsat dybere, især blandt sunnimuslimske og kurdiske samfund.

Hver gruppe søger at beskytte sine egne interesser ved at styrke båndene enten til Iran eller til Vesten, især USA og Europa. USA og flere vestlige lande sigter mod at begrænse indflydelsen fra Iran-allierede shia-grupper. Som følge heraf er nogle enkeltpersoner og organisationer med tilknytning til Iran blevet sat på “terrorlister”. Målet er at afskære Irans finansielle ressourcer og svække disse gruppers magt. På samme måde er der bestræbelser i gang for at begrænse indflydelsen fra Iran-støttede strukturer som Hashd al-Shaabi inden for de statslige institutioner. Mens den irakiske regering kæmper for at få disse grupper under kontrol, står den over for et internationalt pres for at fjerne dem fra officielle stillinger. Hovedmålet for de amerikanske og anti-iranske styrker er at reducere Irans militære indflydelse i Irak og forhindre landet i at blive til en “åben slagmark”. På grund af Bagdads tætte bånd til Teheran er disse mål imidlertid ikke blevet nået fuldt ud.

TYRKIET OG IRANS INDFLYDELSE PÅ BAGDAD

Både Iran og Tyrkiet er centrale regionale aktører med betydelige interesser i Irak. Iran søger at holde en shia-domineret regering ved magten og styrke en administration, der er loyal over for dens dagsorden, ved at bruge shia-partier og militser til at opretholde indflydelse i Bagdad. Tyrkiet udøver i mellemtiden både økonomisk og militært pres. I et forsøg på at drage fordel af Iraks ustabilitet sigter Ankara mod at styrke sine bånd til Bagdad og Hewlêr (Erbil) inden for energi og handel. Tyrkiets militære besættelser i det sydlige Kurdistan har direkte indflydelse på irakisk valgpolitik. Både Tyrkiet og Iran forsøger at forme valgresultater gennem de partier og alliancer, de støtter, så de passer til deres egne interesser.

Kurdistans regionpræsident Nechirvan Barzani og Iraks udenrigsminister Fuad Hussein besøgte for nylig Tyrkiet forud for valget. Dette besøg fandt sted i en meget følsom periode, der faldt sammen med årsdagen for den internationale sammensværgelse. I 1998 støttede Barzani-familiens parti KDP Tyrkiets rolle i denne sammensværgelse mod Abdullah Öcalan. Den 9. oktober 2019 invaderede Tyrkiet Serêkaniyê og Girê Spî med fuld militær styrke, mens KDP lukkede Habur-grænseporten og standsede alle overgange til Rojava. Igen den 9. oktober 2022 undertegnede den irakiske regering, KDP og USA 9. oktober-aftalen mod yazidi-folket. Denne aftale fungerer fortsat som et politisk redskab rettet mod yazidi-samfundet i dag. Både Nechirvan Barzani og Fuad Hussein forsøger at styrke deres positioner i Bagdad-regeringen med Tyrkiets støtte – bestræbelser, der er intensiveret, efterhånden som valget nærmer sig.

Shengal har altid været en kritisk region i irakiske valg. Enhver politisk kraft, især KDP, søger at udvide sin indflydelse der. Efter at have overladt tusindvis af yazidier til Islamisk stat-bander under deres angreb, forsøger KDP nu at genvinde kontrollen over Shengal. Underskrivelsen af aftalen af 9. oktober mellem Bagdad og Hewlêr var ensbetydende med en fornægtelse af yazidi-samfundets vilje. KDP pressede gentagne gange den irakiske regering til at håndhæve denne aftale, men mødte stærk modstand fra yazidi-folket hver gang. Tilstedeværelsen af den irakiske hær og andre politiske kræfter i Shengal påvirker direkte både valget og tilbagevenden af fordrevne indbyggere. Ved lokalrådsvalget i 2023 blev stemmerne hos yazidierne, der bor i lejre, i høj grad formet af indflydelsen fra regionale politiske partier. I de sidste 11 år har KDP brugt disse stemmer til at tjene sine egne interesser og manipulere valgresultaterne.

KDP’S VALGSTRATEGI OG MÅL I SHENGAL

Kandidatudvælgelsesprocessen afhænger generelt af beslutningerne fra Iraks øverste valgkommission. Den kvote, der er forbeholdt yazidierne, bliver ofte et åbent instrument til politisk manipulation, der ofte bruges til at favorisere kandidater, der støttes af KDP eller andre større partier. Dette resulterer i undertrykkelse af Shengals selvstyrende vilje på både det politiskeog det institutionelle niveau, hvilket efterlader yazidiernes repræsentation under kontrol af eksterne partier. Ved provinsvalget i 2023 havde KDP til formål at fastholde og styrke sin position i Nineveh-provinsen, navnlig i Shengal, men undlod at gøre det og ændrede efterfølgende sin strategi. Denne gang har den forsøgt at udvide sin indflydelse ved at indlejre loyale kræfter i yazidi-samfundet.

KDP’s hovedmål er at afvikle den eksisterende autonome administration i Shengal gennem samarbejde med Bagdad. Den søger at udnytte yazidisamfundets valgrepræsentation til egen fordel og at omforme den politiske magtbalance i regionen. Efter at have lidt tilbageslag ved lokalvalgene planlægger KDP nu at genvinde terræn i Shengal enten med støtte fra Bagdad-regeringen eller gennem militært pres.

Afslutningsvis ses det irakiske valg som en afgørende fase i fastlæggelsen af både interne og regionale magtbalancer. Shengal er dog fortsat en af de regioner, der er hårdest ramt af denne igangværende magtkamp.

Kilde:

Argeş Şengalî, 2025: Iraqi elections and the situation in Shengal. ANF-News, 12. October 2025

Oversættelse: Jesper Brandt