Det 2. Mesopotamiske Vand Forum, organiseret af Amed(Diyarbakir) Storkommune, Det 2. Mesopotamiske Vand Forumog Mesopotamiens Økologiske bevægelse begyndte den. 19. oktober. I løbet af det tre dage lange forum vil diskussionerne ikke kun dreje sig om vandressourcerne i Mesopotamien, men også om vandkrisen og den relaterede politik i Iran, Irak og Syrien. Forummet, der omfatter deltagere fra Mellemøsten, Tyrkiet og UNESCO, vil også søge løsninger på det kapitalistiske systems politik, der har gjort vand til et krigsredskab.

Økologen Beyza Üstün, der deltager i forummet, har på den første dag henledt opmærksomheden på de stadig dybere angreb på vandressourcer og kapitaldrevne former for politik, især i Mesopotamien. Üstün siger: “Vand befries sammen med fred” og tilføjer, at vand, når det først er afbrudt fra sin naturlige strøm, er blevet til en krise, og at der må føres en kamp mod dette.

Üstün har på det andet Mesopotamiske Vand Forum sagt, at vandpolitik i regionen truer både natur og samfund og at det er nødvendigt at reagere på vandets omdannelse til et instrument for kapitalakkumulation. Hun udtaler, at formålet med at samle befolkningsgrupperne i det mesopotamiske bassin, økologiorganisationer, aktivister, politikere og forskere i dette forum er at “forsvare vand og liv,” og tilføjer: “Vi er her som dem, der bekymrer sig om vandpolitik og dem, der ønsker at beskytte vandet.” Hun understreger, at denne proces ikke kun er en miljøkamp, men også en politisk og social kamp.

DET MESOPOTAMISKE BASSIN ER UNDER ET DYBT ANGREB

Ifølge Beyza Üstün gennemgår vandpolitikken i Mellemøsten en gennemgribende forandring, især indenfor det vestlige Mesopotamien. Det kapitalistiske systems og nationalstaternes bestræbelser på at kontrollere vandressourcerne truer direkte livet i regionen.

Üstün siger: “Det kapitalistiske system, støttet af imperialismen, påtvinger nationalstaterne internationale beslutninger. I denne proces bliver naturaktiver, økosystemer og helt grundlæggende også vand, som er kilden til alle levende væsener, kommercialiseret.” Hun minder om, at de beslutninger, der blev truffet på Dublin-konferencen i 1992, fjernede vand fra at være en menneskeret og gjorde det til en kommerciel vare.

VAND ER BLEVET AFSKÅRET FRA SIN NATURLIGE STRØM

Üstün udtalter, at den vandpolitik, der er gennemført i Tyrkiet og nabolandene, længe har ødelagt naturen og tilføjer: “Gennem dæmninger, energiprojekter og investeringer fra store virksomheder er vandet blevet afskåret fra dets naturlige strøm; det fælles aktiv for folk, levende væsener og hele økosystemer er blevet gjort til en del af kapitalakkumulationen.” Hun siger, at processen ødelægger ikke kun vand, men også skove, landbrugsjord og økologiske balancer: “Når vand bliver utilgængeligt, bliver livet også utilgængeligt. Hvem har adgang til vand? Kun dem med penge og kapital. Statslig politik legitimerer dette.”

VAND ER BLEVET EN KRIGSSTRATEGI

Beyza Üstün siger, at politik, der gennemføres gennem kontrol af vand, uddyber regionale konflikter, og minder om eksemplerne fra Israel-Palæstina og Rojava, og udtaler, at vand nu er blevet en del af krigsstrategier. Üstün siger: “At erobre vand betyder at gribe liv, og dette er en direkte indgriben i folkenes liv,” og tilføjede, at krige tjener som instrumenter for kapitalistisk og imperialistisk intervention.

VI MÅ KÆMPE FOR ALLE LEVENDE VÆSENER

Üstün udtaler, at for at bryde denne hegemoni er det nødvendigt at modstå kapitalisme, patriarkalsk mentalitet og kapitalorienterede interventioner udført under påskud af sikkerhedspolitik: ” Som dem, der forsvarer vand, modsætter vi os i dag denne dominans, der invaderer alle områder af naturen med miner, HEPP’er, WPP’er og SPP’er, ikke kun for vores eget liv, men for alle levende systemer. Formålet med dette forum er at diskutere måder at beskytte vand og alternative livsformer mod systemet. Vi taler ikke om at kontrollere vand, men om at kontrollere det system, der forstyrrer vandet. Vi diskuterer, hvordan vi kan opretholde livet uden at skulle indordne det under det kapitalistiske system,” sigerhun og opsummerer retningen for forummet.

DET, VI KALDER KLIMAKRISEN, ER EN VANDKRISE

Beyza Üstün siger, at de kriser, der opleves rundt om i verden, har rod i indgreb i vandets kredsløb.

Üstün siger: “Det, vi kalder klimakrisen, er faktisk en vandkrise. Fordi vandets kredsløb er blevet forstyrret, har den atmosfæriske balance ændret sig. Storme, tørke og oversvømmelser er alle resultatet af disse indgreb.”

Üstün udtaler, at de konflikter, der er skabt af krige og systemer, nu viser sig i form af adgang til vand: Hun siger: “Den virkelige fare er kløften mellem dem, der har adgang til vand, og dem, der ikke har. Intet levende væsen kan overleve i en verden uden vand. Af denne grund fører vi denne kamp ikke kun for mennesker, men for livets fortsættelse.”

Endelig understregede Üstün, at frigørelsen af vand også er nøglen til fred og sagde: “Befrielsen af vandet er fred. Med fred befries vand, og folk befrier vand. Som subjekter i denne kamp mødes vi her, vi debatterer, og vi søger vores vej sammen.”

Kilde: 

Anonymous, 2025: Water crisis deepens: It has become a strategy of war. ANF- News, 19. October 2025.

Oversættelse: Jesper Brandt