Af Jesper Brandt

Det 18. møde i den nationale kommission for solidaritet, broderskab og demokrati blev afholdt i parlamentet i går, fredag d. 21. november. Kommissionen består af 51 medlemmer udpeget af det tyrkiske parlament: 22 medlemmer kommer fra præsident Erdogans regerende AKP-parti, 11 medlemmer fra oppositionspartiet CHP, 5 medlemmer fra det pro-kurdiske DEM-parti, 4 medlemmer fra AKPs støtteparti MHP, 3 medlemmer fra partiet Ny vej, samt 1 medlem fra hver af 6 mindre partier. 

Kommissionen har længe været under pres for at inddrage Abdullah Öcalan i kommissionens arbejde, men har hidtil undgået at gøre det. Det blev imidlertid besluttet, at en afgørelse om et sådant besøg skulle gennemføres på dette møde, bl.a. fordi formanden for MHP, Devlet Barceli, havde sagt, at tiden ikke kunne trækkes længere ud, og at han, hvis man ikke vedtog det, så med tre kolleger fra MHP egenhændigt ville tage til Imrali.  Alle møder har hidtil været åbne overfor offentligheden for at sikre transparens i de vanskelige diskussioner. Men dette møde, der er blevet set som det mest sensitive møde i kommissionen til dato,blev på et tidspunkt lukket for pressen. 
Afstemningen om at gennemføre et besøg på Imrali blev vedtaget med 32 stemmer for, tre stemmer imod, og to medlemmer, der undlod at stemme. De 11 medlemmer af oppositionspartiet CHPtog ikke part i af stemningen, men udvandrede, da formanden for kommissionen, Numan Kurtulmus (fra AKP) foreslog at holde mødet bag lukkede døre.

Allerede dagen før meddelte Folkets Ligestillings- og Demokratiparti (DEM), at hvis besøget blev gennemført, vil formanden for deres parlamentariske gruppe, Gülistan KılıçKoçyiğit, slutte sig til delegationen. MHP’s næstformand, FetiYıldız, havde også før kommissionens møde udtalt, at han ville være en del af delegationen.

DEM-PARTIET GLÆDER SIG OVER DEN PARLAMENTARISKE KOMMISSIONS BESLUTNING OM AT BESØGE İMRALI SOM “ET HISTORISK SKRIDT”

DEM-partiets medformænd, Tülay Hatimoğulları og Tuncer Bakırhan, har udtalt: “Det kommende besøg i İmralı vil være et historisk skridt i retning af permanent at afslutte årtiers lidelse og etablere social forsoning.

I en erklæring, der hilste kommissionens beslutning velkommen, sagde formændene for Det Demokratiske Parti (DEM), Tülay Hatimoğulları og Tuncer Bakırhan, at beslutningen var “det mest konkrete udtryk for Tyrkiets demokratiske modenhed og vilje til fred”.

“Det kommende besøg i İmralı vil være et historisk skridt i retning af permanent at afslutte årtiers lidelse og etablere social forsoning. De dialogområder, der skal etableres i İmralı, og de transparente kommunikationskanaler, der skal udvikles, giver et unikt vindue til at løse det kurdiske spørgsmål og demokratisere Tyrkiet,” sagde Demokraternes formænd, der yderligere udtalte følgende:

“Kommissionens besøg i İmralı vil åbne døren til en ny æra i Tyrkiet; frygtens politik vil blive erstattet af håb og tillid til sameksistens. Dette møde vil styrke processens gennemsigtighed og oprigtighed og styrke alle samfundsgruppers deltagelse i fredsopbygningen.”

Vi er overbeviste om, at møder med Abdullah Öcalan vil spille en afgørende rolle i at sikre, at processen forløber på en sund og sikker måde. Vi lykønsker af hele vores hjerte de medlemmer af Kommissionen, der vil gennemføre dette besøg, og udtrykker vores taknemmelighed til alle politiske partier, der har spillet en konstruktiv rolle i Kommissionens arbejde, samt til Parlamentets formand, hr. Numan Kurtulmuş.

Vi takker også præsident Recep Tayyip Erdoğan og MHP-formand Devlet Bahçeli, som påtog sig det politiske ansvar for at oprette Kommissionen, sikre dens arbejde for fred, anerkende folkets krav om fred og modigt demonstrere viljen til at besøge İmralı, samt vores alliancepartnere EMEP (Arbejderpartiet) og TİP (Tyrkiets Arbejderparti).

Politikkens grundlæggende rolle er at beskytte landets og dets befolknings fælles interesser og at finde løsninger. Dagens beslutning er et bevis på netop et sådant ansvar. Vi må dog bemærke, at vi beklager den distancerede tilgang, som nogle politiske kredse har til dette historiske skridt. Mod og fremsynethed i fredsprocesser fortjener altid påskønnelse. Tøven og undvigelser sårer den sociale samvittighed. Kravet til demokratisk politik er at stå side om side og gå skulder ved skulder i beslutninger vedrørende befolkningernes fælles fremtid i en sådan historisk proces.

Ved denne lejlighed minder vi endnu engang alle om deres historiske ansvar for at styrke viljen til fred. De modige skridt, vi tager i dag, vil sikre en fremtid baseret på broderskabets lov. Vi håber, at dette besøg vil bidrage til den fælles fremtid for 86 millioner mennesker, vores demokratiske og frie enhed, ligeværdige statsborgerskab og varig fred. At opbygge fred er vores fælles pligt og ansvar. Selvom vores politiske synspunkter kan være forskellige, opfordrer vi alle, der har et ord at skulle have sagt om dette lands fremtid, til at stå sammen om det fælles grundlag for løsninger og fred for vores fælles fremtids skyld og etableringen af en ​​varig fred”.

CHP FORLOD KOMMISSIONSMØDET, MEN DISKUTERER EN ANDEN MÅDE AT INDDRAGE ÖCALAN PÅ

Under mødet meddelte CHP (Det Republikanske Folkeparti), at det ikke ville udpege medlemmer til delegationen, der skulle til İmralı, og forlod mødesalen. Trods CHP’s forsøg på at sabotere mødet fortsatte kommissionen sit møde og besluttede med et flertal af stemmer at mødes med den kurdiske leder Abdullah Öcalan i İmralı-fængslet, hvor han har været fanget siden 1999. Det siges, at medlemmer af kommissionen forventes at mødes med Öcalan i næste uge.

Under debatten i kommissionen forud for mødet udtalte CHP-gruppens næstformand, Murat Emir, at hans parti anser spørgsmålet om et besøg i Imrali for at mindske mulighederne for en demokratisering, se i lyset af den fortsatte politik med fyring af kritiske tillidsrepræsentanter og fængsling af mange valgte politikere, ikke bare fra DEM, men også fra CHP.

CHP VIL FORTSÆTTE MED AT DELTAGE I KOMMISSIONSARBEJDET

Samtidig gjorde CHP-politikeren det klart, at: “Mens nogle benægter kurdernes eksistens, taler vi åbent om dette spørgsmål. Vi er overbeviste om, at gennemsigtighed er afgørende for fred og en løsning. Vi vil fortsat deltage i kommissionens arbejde i overensstemmelse med vores ansvar over for vores land.”

Han uddyber det sådan her: Politik kan ikke gennemføres gennem et fait accomplis. Vi finder det ikke relevant for vores parti at bidrage med et medlem af Imrali delegationen. Kommissionens arbejde skal ikke reduceres til at være en symbolsk visit, og offentligheden har ret til at tingene foregår transparant. Murat Emir tilføjer, at repræsentanter for staten allerede er i kontakt med Imrali, og han foreslår, at man bruger SEGBIS, Tyrkiets audiovisuelle system til brug ved retsmøder, i denne situation, for at sikre en åben kommunikation. 

CHP-politikeren anser kravet om direkte samtaler med Abdullah Öcalan for at være en tvivlsom “insisteren” på “personlige ambitioner” på et tidspunkt, hvor landet står over for et alvorligtdemokratisk underskud. “Hvis håbet om fred i dette land endnu engang knuses af personlige ambitioner, vil CHP modsætte sig det,” konkluderer Emir.

Men DEM-partiet bakker op om rejsen til Imrali. Partiets talsperson Ayşegül Doğan opfordrer CHP til at gå med i delegationen, idet hun mener, at det største oppositionsparti bør stille sig i fronten i kampen for fred. 

Beslutningen gør det muligt for en delegation på fire medlemmer fra kommissionen at besøge Imrali under de regler, der er opstillet af det tyrkiske justisministerium. 

Kritikere argumenterer for, at kommissionens arbejde risikerer at bliver overskygget af en simpel sombolsk handling, snarere end noget, der kan føre til meningsfyldte politiske skridt.

Udenfor kommissionen har partierne fra den nationalistiske opposition udtalt skarp kritik. Lederen af Nationalistpartiet IYI (Det Gode Parti), Müsavat Dervişoğlu, har i et åbent brev til Erdoğan opfordret ham til at ’lukke Imrali filen’, idet han argumenterer for, at ’behovet for det præsidentielle system vil forsvinde’, hvis større nationale anliggender fremover vil blive besluttet gennem skiftende parlamentariske alliancer. IYI er det eneste parti, der fra starten har nægtet at deltage i den parlamentariske kommissions arbejde.

Selv om det har været anført, at besøget allerede kan blive i næste uge, er der ikke sat nogen dato for det. Det er kommissionen, der bestemmer delegationens sammensætning, men rejsen skal koordineres med Justitsministeriet, som præsident Erdoğan tydeligvis har stærk indflydelse på. 

BOLTON: JEG ER IKKE SIKKER PÅ, AT ERDOĞAN ØNSKER EN LØSNING

Den tidligere amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton har kommenteret situationen på følgende måde: Den igangværende proces i Tyrkiet ville kunne gavne alle, men han er ikke overbevist om, at Erdoğan rent faktisk ønsker en løsning.

Den tidligere amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, har kritiseret Trump-administrationens tilgang til Mellemøsten og kurderne, baseret på sine oplevelser under Donald Trumps første embedsperiode. Han tilføjer, at han ikke mener, at Trump fuldt ud forstår, hvor komplekst problemet er, eller fuldt ud værdsætter vigtigheden af, hvad kurderne har gjort for at beskytte USA og dets allierede.

Bolton har besvaret spørgsmål fra journalisten Erem Kansoy på Medya Haber TV.

Bolton siger, at “under præsident Erdoğan har tyrkerne tydeligvis ført en politik, der har til formål at udvide deres indflydelse i hele regionen. Det er blevet beskrevet af nogle som en neo-osmannisk politik, der forsøger at genskabe deres osmanniske imperium. Og denne politik har været stærkt præget af støtte til radikale islamistiske grupper.”

Han tilføjer: Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om det. Jeg tror, ​​det seneste eksempel naturligvis er støtten til Al-Nusra Fronten, som den tidligere har været kendt under omstyrtelsen af ​​Assad-regimet. Men også i de overgreb, der fortsat er rettet mod det kurdiske folk i Tyrkiet og andre steder, og den støtte, de har givet til Hamas.

Så jeg er ret bekymret over den aktivisme, vi har set fra Ankara, især efter angrebene på Iran fra Israel og USA. Erdoğan ser måske en mulighed, som han udnyttede til at vælte Assad. Han ser måske også andre muligheder. Så jeg synes, det er et meget potentielt farligt tidspunkt set fra det perspektiv.”

På spørgsmålet om Syriens fremtid og de risici, som kurderne står over for, siger Bolton: “Jeg tror, ​​at Erdoğan i sidste ende ønsker dominans i Syrien. Han kan gøre det gennem stedfortrædere som al-Sharaa. Han kan gøre det på andre måder, herunder direkte tyrkisk militær intervention, hvilket vi har forsøgt at undgåtidligere.

Det er tydeligt, at Erdoğan af sine egne indenrigspolitiske årsager har forsøgt at give indtryk af, at han ikke fører en anti-kurdisk politik i Tyrkiet. Men jeg mener, det er i hans interesse ikke at tillade de syriske demokratiske styrker, general Mazloum og de andre, der arbejdede sammen med USA i kampen mod Islamisk Stat, at opretholde nogen reel autonomi. Jeg mener, det er et meget farligt øjeblik for kurderne i Syrien, både på grund af det direkte pres fra den anden side af den tyrkiske grænse, og fordi vi stadig ikke kan have tillid til, at al-Sharaa, på trods af hvad han siger offentligt, herunder på sin nylige rejse til Washington, virkelig mener det alvorligt, eller om han stadig fastholder sine terroristiske rødder. Jeg tror bare ikke, vi har nok information til at drage en konklusion endnu.

Bolton tilføjer: “Vi kender ikke detaljerne, men hvis man bare ser på den seneste udvikling, tror jeg ikke, at al-Sharaa og hans støtter kunne have taget magten i Damaskus uden betydelig tyrkisk hjælp. Jeg tror, ​​at det virkelig var det, der drev angrebet på Assad-regimet frem, den bistand, de havde modtaget. Og jeg tror naturligvis, at Tyrkiet bruger det som en indflydelse.”

På en måde tror jeg, at der er en konkurrence i gang mellem Tyrkiet på den ene side og nogle af de arabiske stater på den arabiske halvø på den anden side om, hvem der vil få mest indflydelse i Syrien efter Assad. Og de forsøger alle at få Donald Trumps opmærksomhed. Og det er ikke klart, om han fuldt ud forstår, hvad der står på spil her.

Om Erdoğans intentioner siger Bolton: “Jeg tror, ​​det bestemt ville være til alles fordel at afslutte konflikten og give kurdiske borgere i Tyrkiet mulighed for at deltage fuldt ud i tyrkisk politik. Set udefra er det dog tydeligt, at Erdoğan godt ved, at han er i politiske problemer på hjemmefronten.”

Der er meget betydelig modstand. Han har forsøgt at fængsle og stille oppositionslederne for retten. Og det siges, at han forsøger at mindske spændingerne med kurderne, så han i realiteten kan gøre dem til sin allierede i sine egne indenrigspolitiske kampe. Jeg er ikke den største fan af Erdoğan. Jeg er ikke sikker på, hvor meget man kan stole på ham. Jeg troede i et stykke tid, at der burde være en uafhængig kurdisk stat. Det er noget, som måske ville have gjort Mellemøsten til en meget mere fredelig region, hvis den var blevet skabt for længe siden. Jeg ved ikke, hvad der er muligt nu, men jeg er meget skeptisk, når Erdoğan forsøger at forsone sig, fordi jeg er sikker på, at han har en skjult dagsorden.

Bolton tilføjer: “Det er klart, at det tyrkiske militær ikke vil nedlægge våbnene. Og selvom vi i Washington i et stykke tidbetragtede PKK som en terrorgruppe, er det virkelige spørgsmål, om kurderne vil få ligebehandling som fuldgyldige borgere i Tyrkiet, uanset hvad deres politiske banner er.”

Og det er ikke noget, som Erdoğan nogensinde har vist megen interesse i. Så jeg håber på et fredeligt resultat, men jeg må sige, at jeg er skeptisk.”

Kilder:

News desk, 2025: AKP’s Hüseyin Yaman to go to Imrali. ANF News, 21. November 2025

Anonymous, 2025: Parliamentary commission approves visit to jailed PKK leader amid objections from main opposition. Turkish Minute, Frankfurt am Main, 21. November 2025

Anonymous, 2025: DEM Party welcomes the parliamentary commission’s decision to visit İmralı as “a historic step”. ANF-News, 21. November 2025

Erem Kansoy, 2025: Bolton: I’m not sure Erdoğan wants a solution. ANF-News, 21. November 2025