Af Anas Mohammed og Mohammed Khalil

Fra Sahlat al-Banat-lejren til Raqqas mange kvarterer blandervidnesbyrd fra fordrevne mennesker sig med administratorernes beretninger, når de fortæller historien om en by, der forvandlede sig fra det, der var kendt som “kalifatets hovedstad” til en varm omfavnelse af alle syrere.

Siden de syriske demokratiske styrkers befrielse af byen den 20. oktober 2017 har Raqqa-regionen modtaget tusindvis af fordrevne familier fra byer og landsbyer i syriske provinser som Deir ez-Zor, Homs og Hama. Derudover bød den tusindvis af fordrevne fra Afrin- og Shahba-regionerne velkommen i slutningen af december 2024.

Antallet af fordrevne, der nu bor i 39 uformelle lejre spredt over Raqqas landdistrikter, er på 9.413 personer. Desuden bor der i alt 1.120 familier fordelt på 37 krisecentre i regionen.

STEMMER AF TAKNEMMELIGHED OG VÆRDIGHED FRA LEJRENE

Mohammed Al-Masroua der blev fordrevet fra Deir ez-Zor og nu bor i Sahlat al-Banat-lejren nordøst for Raqqa, har udtrykt sin taknemmelighed over for befolkningen i Raqqa og siger: “Vi har været her i otte år; vi har kun set venlighed fra dem. De hjalp os fra første øjeblik, gav os det, vi havde brug for, og selv når vi går på markedet, er der altid nogen, der er klar til at give en hjælpende hånd.”

Mohammed tilføjer: “De tillod os at bygge opholdsrum af muddersten for at beskytte os mod vinterens kulde og sommervarmen. Vi lever trygt og stabilt blandt dem. Selvom vi bor i telte, er vi blandt vores folk og brødre.”

Sabha Al-Ali er blevet fordrevet fra landsbyen Aqirbat øst for byen Hama (der ligger halvvejs mellem storbyerne Damaskus og Aleppo), bor som Mohammed også i Sahlat al-Banat-lejren. Hun ankom til Raqqa i 2019. Hun fortæller om en svær begyndelse, der blev til et stabilt liv, og sagde: “Vi stod over for vanskeligheder i starten, men befolkningen i Raqqa tøvede ikke med at hjælpe os. De gav os vand og mad og endda jord til at slå vores telte op. I dag lever vi sikkert og arbejder inden for landbrug og handel, fordi Raqqa er den eneste by, hvor vi fandt reel stabilitet.”

Arifa Habash, der er blevet fordrevet fra Afrin i det nordvestligste Syrien, kæder situationen sammen med årsdagen for befrielsensiger: “Vi ønsker befolkningen i Raqqa tillykke med årsdagen for deres befrielse fra Islamisk Stat-terrorismen. Denne by, som var lejesoldaternes hovedstad, blev befriet gennem vore børns blod. De kom fra alle regioner. Der er ingen forskel på en søn i Afrin og en søn i Raqqa. Vi lever ikke som fordrevne; vi er blandt vores folk.”

Arifa understreger, at befolkningen i Raqqa åbnede deres hjem for dem og gav dem alt, hvad de havde brug for, og tilføjedr: “Vi lever sammen med dem som brødre i Syriens land, alles land.”

Raqqa: En miniaturemodel af Syrien

Kadim Aidan, der er medformand for Folkerådet i Raqqa-regionen, siger indledningsvist: “Når vi siger Raqqa, husker vi byen al-Rashid, der var Eufratflodenss juvel, hvede- og bygbyen. Men den blev i 2014 forvandlet til kalifatets hovedstad i et forsøg på at splitte de syriske befolkningsgrupper.”

Aidan uddyber det sådan: “Under ISIS’ kontrol over Raqqa blev den kurdiske befolkning tvunget til at forlade byen under en klar racistisk politik. Men takket være befolkningens ofre vendte Raqqa tilbage til sin befolkning og genvandt sin samlende kultur for alle befolkningsgrupper.”

Han påpeger, at Raqqa er blevet et tilflugtssted for alle syrere: “Byen har budt folk fra syd, kysten og det indre af landet velkommen og forsyner dem med alle livets fornødenheder takket være den autonome administration. Ingen har følt sig som en fremmed; de føler, at de har været beboere her gennem hundreder af år.”

Kadim Aidan bemærker, at de har stået over for en særlig krig, der havde til formål at afvikle byens sociale struktur: “Vi stod over for ondsindede mediekampagner, der talte om forskellige niveauer af fordrevne mennesker, men vi inviterede medierne til at se virkeligheden. Raqqa er mosaikken af Syrien, en miniaturemodel af folkets enhed.”

Han understreger, at det ikke altid er den bedste løsning at vende tilbage til der, hvor man kommer fra: “Nogle af lejrens beboere vendte tilbage til deres hjem i nogle dage og vendte derefter tilbage til Raqqa, fordi de fandt en betydelig forskel i uddannelse, økonomi og sikkerhed. Vi mener, at alle syrere er som tænderne på en kam, takket være ideologien om den demokratiske nation, som vi henter vores styrke og beslutsomhed fra.” På otteårsdagen fejrer Raqqa ikke kun befrielsen, men også sin menneskelighed, sin evne til at omfavne alle og sin rolle som model for det Syrien, som dens børn drømmer om. 

Kilde:

Anas Mohammed, Mohammed Khalil (2025): Raqqa: from darkness to city embracing all Syrians. ANHA, Hawar News Agency, 19. October, 2025

Oversættelse: Jesper Brandt