Parlamentets formand Numan Kurtulmuş kom med udtalelser om fredsprocessen på evalueringsmødet for Tyrkiets 28. valgperiode 3. lovgivningsår.
“Vi må handle hurtigt,” sagde Kurtulmuş og argumenterede for, at processen føres med respekt for både kurdernes rettigheder og værdighed, og tyrkernes følsomhed.
“På den ene side skal vi tage hensyn til kurdernes rettigheder og værdighed, og på den anden side skal vi tage hensyn til følsomheden og stoltheden blandt tyrkerne, som udgør langt størstedelen af Tyrkiets befolkning. Derfor har vi indtil videre opnået dette ved at opretholde denne balance,” sagde han.
Med henvisning til den kurdiske leder Abdullah Öcalans opfordringer sagde Kurtulmuş, at PKK’s afbrænding af våben og opløsning vil fremskynde processen. Da han blev spurgt af journalister, om kommissionen vil mødes med Öcalan, svarede han: “Det er endnu ikke blevet diskuteret.”
“Hvis dette spørgsmål bliver bragt på dagsordenen, vil kommissionen træffe en beslutning. Afgørelser træffes med kvalificeret flertal. Det er ikke et spørgsmål om, at jeg skal træffe en beslutning. Fra starten sker alt offentligt inden for rammerne af den beslutning, vi træffer enstemmigt.”
[NB! Spørgsmålet om et evt. møde med Öcalan kom op på kommissionens møde d. 21. november (se https://www.nudem.dk/50931-2)og førte til et besøg på Imrali d. 24. november (se https://www.nudem.dk/50881-2/), o.a.]
Kurtulmuş erklærer, at kommissionens rolle ikke er at lovgive, men at overvåge processen og skabe en ramme, og har meddelt, at chefen for Den Nationale Efterretningstjeneste (MİT) og ministre ville deltage i den endelige høring.
Kurtulmuş siger: “Dette er ikke en kommission, der vil udarbejde et antal love. Denne kommissions hovedopgave er at overvåge og kontrollere en vellykket gennemførelse af processen, at gå i spidsen her og i sidste ende at skabe en ramme, hvilket betyder, at der er behov for lovbestemmelser i denne udvikling. Vi vil fremlægge en hovedramme for forsamlingen og sige, at der skal tages visse skridt her.”
“Dette er kommissionens pligt,” fortsætter Kurtulmuş med at sige: “Hvis alle partier her er enige og etablerer en hovedramme, hvilket jeg håber vil være tilfældet, så vil det være usædvanligt let at vedtage lovgivning om ethvert spørgsmål. De relevante love vil blive vedtaget på meget kort tid.”
Med henvisning til diskussionerne om en ny forfatning udtalterparlamentsformanden, at den nuværende forfatning ikke opfylder Tyrkiets behov, og at fornyelsen af forfatningen og relaterede love er “afgørende”.
Kurtulmuş bemærker, at kommissionens mål er at hæve de demokratiske standarder og styrke enheden mellem staten og nationen, og siger: “Jeg ved, at ikke kun AK-partiet, men også andre partier fortsætter deres arbejde med dette spørgsmål. Forhåbentlig vil der blive skabt en atmosfære svarende til den, der findes i denne kommission, og Tyrkiet vil begynde processen med at udarbejde en ny forfatning så hurtigt som muligt.”
Kilde:
Numan Kurtulmuş, 2025: Meeting with Abdullah Öcalan is not yet on the agenda. ANF-News, 26. September 2025
Oversættelse: Jesper Brandt
Kurtulmuş: Meeting with Abdullah Öcalan is not yet on the agenda







