Efterhånden som den syriske krise igen bliver et fokuspunkt for regionale og vestlige magter, har den tyrkiske stat intensiveret sine efterretnings- og diplomatiske bestræbelser med det formål at nedbryde de politiske gevinster og den militære kapacitet i den autonome administration af Nord- og Østsyrien. Tæt på etårsdagen for Ahmed Al-Sharaas (Al-Jolani) overtagelse afDamaskus, og med kun tre måneder tilbage af et-årsperioden for implementeringen af 10. marts-aftalen, er den diplomatiske retorik tydeligvis blevet hårdere.

Jihadistgrupper, der opererer under Hayat Tahrir al-Sham (HTS), har fremsat åbne trusler mod den autonome administration, mens forhandlingerne mellem HTS-myndighederne og den autonome administration angiveligt har været gået i stå i nogen tid. På trods af dette har Tyrkiets udenrigsminister Hakan Fidan insisteret på, at hvert skridt, der skal tages inden for rammerne af aftalen den 10. marts, skal være strengt i overensstemmelse med Tyrkiets krav.

Intens diplomatisk aktivitet blev især registreret i de første uger af december 2025. Møderne blev afholdt med deltagelse af delegationer fra Storbritannien, Tyrkiet, Frankrig, USA og Rusland, sammen med en sikkerhedsdelegation, der repræsenterede HTS-myndighederne. Denne proces afspejler en fremvoksende international forståelse af, at Syriens fremtid ikke alene kan bestemmes gennem militære midler, og at den autonome administration er blevet en nøgleaktør i landets politiske og sikkerhedsmæssige landskab. I alle sine engagementer har Tyrkiet beskrevet den autonome administrations politiske og sociale aktiviteter som “en direkte trussel mod Tyrkiets nationale sikkerhed,” samtidig med at den internationale støtte til den autonome administrationen fra Israel, Frankrig og USA har været karakteriseret som “et angreb på Syriens territoriale integritet.” Det blev oplyst, at den tyrkiske delegation under forhandlingerne fortalte den franske delegation, at en sådan støtte “gør det muligt for Kurdistans Arbejderparti (PKK) at etablere en sikker korridor mellem det nordlige Irak og Syrien, hvilket truer Tyrkiets grænsesikkerhed.”

Detaljer fra forhandlingerne afslører særligt bemærkelsesværdige positioner hos nogle internationale aktører, især de britiske og franske delegationer, vedrørende den autonome administration. Ifølge de delte oplysninger udtalte delegationerne, at kurderne i Syrien ikke søger løsrivelse eller uafhængighed; de ønsker snarere at forblive inden for grænserne af et samlet Syrien, forudsat at en decentraliseret eller føderal model implementeres. De samme delegationer siges også klart at have understreget behovet for at garantere kurdernes politiske, sikkerheds-, kulturelle og økonomiske rettigheder samt sikre deres retfærdige repræsentation i styrende institutioner.

Denne holdning udgør en implicit anerkendelse af den autonome administrations legitimitet. Især når man ser på den nøglerolle, SDF spillede i besejringen af ISIS, kan man sige, at denne holdning afspejler en bredere vestlig tendens til at betragte den autonome administration som en vigtig partner for stabilitet og i kampen mod ISIS.

Det blev oplyst, at den tyrkiske delegation under møderne forsøgte at indramme 10. marts-aftalen snævert ved at begrænse den til SDF’s tilbagetrækning fra Deir ez-Zor (Dêrazor), Raqqa og Tabqa samt til afvæbning af SDF. Desuden skulle delegationen angiveligt have bedt den franske side om at lægge direkte pres på SDF for at aflevere sine våben og tilslutte sig HTS’ institutioner, et krav som Frankrig angiveligt afviste. Den tyrkiske delegation blev også rapporteret at have givet udtryk for sin frustration over det, den beskrev som “Europas stive holdning,” idet de argumenterede for, at Europa fortsat støtter den autonome administration inden for rammerne af “kontraterrorisme,” og hævdede, at denne støtte afspejler en vis grad af europæisk uafhængighed fra tyrkisk pres.

På trods af det nye pragmatiske forhold, der blev etableret mellem Tyrkiet og HTS-myndighederne efter Baath-regimets fald, har HTS ikke fuldt ud omfavnet Ankaras politik. Mens HTS forsøger at genopbygge en centraliseret stat, er de angiveligt klar over, at den autonome administration og SDF udgør en betydelig militær, politisk og social kraft, som ikke kan ignoreres eller nedbrydes. Samtidig oplyses det, at Damaskus-delegationen under forhandlingerne har insisteret på individuel integration af SDF-krigere i den syriske hær samt på at overføre kontrollen over sikkerhedsanliggender, olie- og naturgasressourcer, fængsler med ISIS-medlemmer og grænseovergange til dens myndighed.

Rusland siges imidlertid at gå forsigtigt frem i håndteringen af sine relationer med alle parter. Selvom Moskva fortsat er en nøglepartner for Tyrkiet på mange områder, synes det også villigt at opretholde åbne kommunikationskanaler med den autonome administration.

Tyrkiet presser fortsat HTS til at iværksætte angreb på den autonome administration, mens Moskva angiveligt har sendt klare signaler, der advarer om, at et sådant angreb vil være direkte i konflikt med russiske interesser og vil kunne svække Ruslandsindflydelse, især i Syriens kystregioner. Ruslands holdning afspejler en vurdering af, at et potentielt angreb yderligere ville destabilisere landet og genoplive ekstremistiske organisationer, et scenarie der strider mod Moskvas nuværende interesser i Syrien.

Kilder understreger også, at den amerikanske delegation fast og utvetydigt har afvist ethvert angreb mod områder under kontrol af den autonome administration. Washington mener, at en storstilet krig vil føre til Islamisk Stats genopblussen og true de sikkerhedsgevinster, som SDF har opnået i de senere år. Det er blevet rapporteret, at den amerikanske delegation har formidletdisse bekymringer direkte til Tyrkiet og har understreget, at stabilitet i Nord- og Østsyrien er en nøglesøjle i USA’s regionale strategi, og at SDF forbliver en uundværlig partner.

Midt i disse komplekse dynamikker er en uventet israelsk rolle opstået efter rapporter fra russiske kilder om, at en israelsk sikkerhedsdelegation har informeret Moskva om planer om at etablere permanente baser i det sydlige Syrien for at begrænse Tyrkiets indflydelse. Denne udvikling afspejler mangfoldigheden af aktører involveret i den syriske krise og indikerer, at ethvert radikalt skift i magtbalancen i landets nordlige del uundgåeligt vil påvirke det sydlige Syrien, hvor følsomme regionale sikkerhedsinteresser mødes.

Derudover kom det under forhandlingerne frem, at den tyrkiske delegation hævdede, at Israel havde blokeret USA’s godkendelse af en tyrkisk operation mod den autonome administration, med henvisning til bekymringer om, at Iran kunne blive genaktiveret i Syrien. Dette siges at afspejle Israels strategi om at bevare sin indflydelse i Syrien, samtidig med at der lægges pres på Tyrkiet.

Samlet set viser disse udviklinger, at den grundlæggende konflikt mellem den autonome administration og HTS-myndighederne ikke er begrænset til sikkerhedsforanstaltninger, grænsespørgsmål eller olieressourcer, men ligger i kernen af den syriske stats fremtidige identitet. Mens HTS bevæger sig mod at genindføre et centraliseret system, som syrerne har lidt under i årtier, forbliver den autonome administration forpligtet til et decentraliseret projekt baseret på magtfordeling efter geografiske, etniske og religiøse realiteter, i tråd med det komplekse syriske samfunds struktur. Inden for den fremvoksende magtkamp i regionen synes chancerne for, at den autonome administration og SDF kan konsolidere deres positioner på tværs af Syriens geografi, større end nogensinde. Kort sagt er det klart, at kurderne i det seneste årti har formået at positionere sig som en nøglekraft i formningen af Syriens fremtid. Sammen med en voksende regional og international overbevisning om, at en decentraliseret model måske repræsenterer den mest realistiske vej til stabilitet i Syrien, fortsætter projektet med den autonome administration med at demonstrere sin beslutsomhed om at blive en integreret del af landets fremtidige politiske struktur, trods stigende udfordringer og pres.

Kilde: 

Zeynep Boran, 2025: Is Turkey preparing an attack on Rojava? ANF-News, 15. December 2025

Oversættelse: Jesper Brandt