I året efter Baath-regimets fald oplevede Syrien en række politiske, militære og mediemæssige tiltag organiseret af overgangsregeringen. Det begyndte med Hayat Tahrir al-Shams magtovertagelse – udviklinger, der havde dybe konsekvenser for det sociale væv og relationerne mellem syriske befolkningsgrupper.

På trods af offentlige løfter om at opbygge en inkluderende stat bidrog den vedtagne politik til at øge de interne spændinger og skabe nye brændpunkter i forskellige regioner. Det vil bliveopsummeret nedenfor.

STIGENDE SEKTERISK SPÆNDING OG FALDENDE SOCIAL SAMMENHÆNGSKRAFT

Dokumenterede data afslører drabet på 3.908 civile af sekteriske og religiøse grunde siden det tidligere regimes fald og frem til november 2025. Det skete midt i en atmosfære af medie- og politisk mobilisering, der gjorde offentlige forsamlinger til platforme for opildning mod forskellige sekter og etniciteter uden nogen officiel afstandtagen.

Denne realitet afspejledes i sociale voldshandlinger, herunder overfald på studerende drusere og kurdiske unge, samt målrettede angreb på dusinvis af alawitiske civile gennem drab og anholdelser.

SYRISKE KYST… ÅBEN UDELUKKELSE OG BEGRÆNSEDE CIVILE BEVÆGELSER

Overgangsregeringen indførte en diskurs, der marginaliserede medlemmer af det alawitiske samfund og knyttede dem til det tidligere regimes sikkerheds- og politiske arv, hvilket efterlod kystområderne udsat for flere angreb – det mest bemærkelsesværdige var et storskala angreb i marts 2025, ledsaget af opfordringer i medierne og opfordringer om at deltage fra mosképrædikestoler i Idlib, Aleppo, Hama og andre syriske byer.

På trods af gentagne krav fra alawitiske personer og samfundsledere om at etablere en civil og politisk offentlighed garanteret af regeringen, blev sådanne bestræbelser ignoreret.

I februar 2025 blev “Alawitisk Islamisk Råd i Syrien og Diasporaen” grundlagt som en religiøs-politisk ramme, der samler forskellige råd og organer. Dets leder, Sheikh Ghazal Ghazal, opfordrede til protester efter de nylige hændelser i Homs og krævede reel repræsentation og garantier for samfundets sikkerhed.

Derudover blev “Det Politiske Råd for Central- og Vestsyrien” annonceret i august, men dets aktivitet forblev begrænset og formåede ikke at skabe reel indflydelse i regionen.

SUWEIDA: OFFICIEL MARGINALISERING MØDT MED VOKSENDE INTERN ORGANISATION

I Suweida medførte regeringens politik, at lokale styrker, der i årevis havde spillet en nøglerolle i at beskytte provinsen mod Islamisk Stat-angreb, blev aktiveret —på trods af disse styrkers forsøg på at integrere sig i de statslige institutioner ved at samarbejde med guvernøren og aktivere de civile institutioner.

Alligevel intensiverede overgangsregeringen gennem hele 2025 opildningen mod det drusiske samfund både inden for og uden for Suweida, hvilket kom til udtryk i angreb på drusiske kvarterer i Damaskus-området og senere i angrebet på Suweida og dets opland i juli 2025 under dække af angreb fra lokale stammer, hvilket resulterede i hundredvis af ofre.

Som svar oprettede den Højere Juridiske Komité i Suweida et midlertidigt eksekutivkontor til at håndtere service- og sikkerhedsanliggender, oprettede nødhjælps- og overtrædelsesudvalg, mens lokale fraktioner forenedes under “Nationalgarden”—et skridt for at organisere indsatsen under en samlet religiøs-social styring ledet af Hikmat al-Hijri.

NORD- OG ØSTSYRIEN… POLITISK KONFRONTATION OG EN AUTONOM ADMINISTRATION, DER FORTSÆTTER SIN VEJ

Befolkningerne i Nord- og Østsyrien var ikke immune over for de medie- og politiske kampagner, som overgangsregeringen fremmede, og som anklagede den autonome administration for separatisme og udenlandsk tilknytning. Administrationen stolede dog på sin opdaterede sociale kontrakt og borgerlige orientering for at begrænse interne spændinger.

I marts 2025 underskrev administrationen en aftale med overgangsregeringen under international sponsorering med det formål at integrere administrative, militære og økonomiske institutioner. Ifølge repræsentanter fra Nord- og Østsyrien blev aftalen aldrig fuldt implementeret på grund af regeringens udsættelse, og endnu mere på grund af tyrkisk indblanding.

Kurdiske politiske kræfter præsenterede også deres fælles vision under “Konferencen om kurdisk enhed i position og rang”, mens Hasakah var vært for konferencen om de syriske befolkningsgrupper i august for at styrke dialogen mellem forskellige grupper – et initiativ, som overgangsregeringen afviste.

På jorden tog administrationen bemærkelsesværdige skridt ved at sende humanitær hjælp til Sweida efter de seneste angreb og til den syriske kyst under brandbølgen – hvilket signalerede et ønske om at spille en national rolle uden for sine kontrolområder.

På trods af disse bestræbelser – og den politiske og mediemæssige optrapning fra overgangsregeringen og dens allierede – bekræftede administrationen i Nord- og Østsyrien deres engagement i at implementere 10. marts-aftalen uden at gå på kompromis med de fremskridt, der er opnået i regionen, og understregede, at Syrien ikke vil vende tilbage til sin tilstand før 2011.

SYRISK SCENE MELLEM ESKALERING OG DE-ESKALERING

Da det syriske landskab fortsat er åbent for scenarier med enten optrapning eller ro, viser fakta, at manglen på en inkluderende regeringsrolle er en af hovedhindringerne for at stabilisere det syriske samfund og genopbygge tilliden blandt dets befolkningsgrupper.

Kilde:

News Desk, 2026: Transitional Government’s policies deepen divisions among Syrian components- Part 3. ANHA Hawar News Agency, 3. December 2025

Oversættelse: Jesper Brandt