Af Zeki Bedran

Betydelige udviklingstendenser og forandringer udspiller sig i hele den mellemøstlige region. Mens Israel, Iran og Tyrkiet fortsat er centrale aktører, positionerer Israel sig nu til at blive den mest indflydelsesrige magt i dette områdes udvikling. Angreb på Hamas, Hezbollah og Iran fremstår som deprimære instrumenter til denne ambition. Den genopretningsproces, der udfolder sig i Syrien under Ahmed Al-Sharaa (Al-Jolani) og Hayat Tahrir al-Sham (HTS), har ligeledes fungeret som en form for grundlag for Israels bredere regionale strategi. Vestlige magter, især USA og Storbritannien, støtter denne kurs. Donald Trumps tiltrædelse repræsenterer endnu et skridt i bestræbelserne fra globale hegemoniske magter på at omstrukturere denne nye fase, hvor magtbalancerne i Vestasien, Mellemøsten og videre atter bliver tilpasset den aktuelle situation.

Efterhånden som muligheden for kurdisk deltagelse i denne omstrukturering vokser, har den besættende tyrkiske stat været tvunget til at engagere sig med Abdullah Öcalan. Öcalan indså tendenserne i denne udviklingen i god tid og igangsatteomfattende ideologiske og organisatoriske tiltag med det formål at omsætte disse udviklingstendenser til en fordel for kurderne og regionens folkeslag. Hans indgriben gjorde det muligt for kurderne at blive en aktiv kraft i den kommende transformationsperiode. Af denne grund blev året 2025 bredt betragtet som et “Lederskabsår.”

Under de mest restriktive betingelser foretog Öcalan et uventet og afgørende træk, et træk, der signalerede en ny begyndelse ikke kun for kurdere, men også for alle folk i regionen, inklusive tyrkere og arabere. Denne nye begyndelse trådte ind i historien som “Opfordringen til fred og et demokratisk samfund.”

REGIONALE MAGTERS FORSTYRREDE BEREGNINGER

Et historisk vendepunkt har skubbet ikke blot det nordlige og østlige Syrien men også i et bredere perspektiv hele Syrien ind i rollen som et afgørende fokuspunkt for regionen. I denne sammenhæng har Syrien og territorierne under den Demokratiske Autonome Administration vist, at de kan påtage sig en symbolsk rolle som legemliggørelser af den apoistiske tradition [dvs. den kurdiske bevægelse knyttet til Abdullah Öcalan – ’Apo’, o.a.] inden for den bredere regionale omstrukturering. Fremkomsten af apoisttraditionen som en så central dynamik har væltet mange af de overvejelser, som regionale og globale magter har haft.

Globale magter fokuserer nu særligt på ét enkelt spørgsmål: om hvorvidt den rolle, der er tænkt for kurderne i denne nye regionale udformning, kan tage form uden for apoistlinjen. Denne bekymring kan også være en af hovedårsagerne til, at processen, som Abdullah Öcalan har uddybet i nord og i Tyrkiet, fortsætter med at skride langsomt og ujævnt frem. Tyrkiets langvarige folkedrabspolitik, der har været rodfæstet i fornægtelsen af kurderne siden republikens grundlæggelse, udgør det væsentlige grundlag for disse forsinkelsestaktikker og bestræbelser på at forlænge processen over tid.

MØDET I DET NATIONALE SIKKERHEDSRRÅD OG ‘RESUMÉET’

Det seneste besøg af den parlamentariske kommission i Imralı og tilgangen til mødereferaterne har tydeligt afspejlet denne dynamik. En væsentlig del af diskussionen med Abdullah Öcalan i Imralı fokuserede på Syrien og på Nord- og Østsyrien. Det delvise resumé, der blev offentliggjort bagefter, fangede kun en begrænset del af disse udvekslinger.

Få dage før mødet afholdt Tyrkiets Nationale Sikkerhedsråd sin sidste session i året, hvor Nord- og Østsyrien, de Syriske Demokratiske Styrker (SDF), Folkets Beskyttelsesenheder (YPG) og den Autonome Administration blev fremstillet som trusler. Muligheden for, at Nord- og Østsyrien kunne opnå nogen form for politisk status, blev også fremstillet som en trussel. De beslutninger, der blev truffet på mødet, afspejlede en politik, der sigtede mod at eliminere disse kurdisk-ledede og arabisk-støttede strukturer.

På grund af dette inkluderede den officielle opsummering ikke Öcalans advarsler om faren for, at Al-Jolanis administration udviklede sig til en institutionaliseret form for fascisme, eller hans synspunkter på, hvordan integrationen af SDF og placeringen af sikkerhedsstyrkerne skulle gribes an. Selvom Öcalan udtalte, at disse forhold kunne afklares ved møder med repræsentanter for den autonome administration, blev Ilham Ahmeds deltagelse i konferencen organiseret af Folkets Ligheds- og Demokratiparti (DEM-partiet) i Istanbul ikke tilladt.

Öcalan understregede, at løsningen af spørgsmålet om Nord- og Østsyrien kræver dialog ikke mellem Damaskus og Ankara, men mellem repræsentanter for den autonome administration og Tyrkiets embedsmænd.

Mens alawitter og drusiske samfund bliver dræbt, mens kurderne står over for udryddelsesforsøg som det er set i Aleppo, og mens alle besatte områder, især Afrin (Efrîn), sætter kurdere og andre identiteter under trussel om folkedrab, er Öcalans insisteren på at fokusere på et legitimt selvforsvar og strukturer og mekanismer for selvbeskyttelse ikke helt overraskende. Alligevel var intet af dette inkluderet i det resumé, der blev præsenteret for offentligheden.

FJENDTLIGHED MOD KURDERE OG DEMOKRATI

Nylige udviklinger indikerer, at den tyrkiske stat ikke har opgivet sine besættelsesorienterede og voldelige former for politik, selv i det første år af HTS’ magtovertagelse. Denne politik kan dog ikke længere implementeres lige så frit som tidligere. Af den grund nævner Tyrkiet konsekvent opløsningen af den autonome administration og opløsningen af SDF i sine diplomatiske møder og i de økonomiske og politiske aftaler, landet forfølger.

Hakan Fidan og Yaşar Güler, ledsaget af Şabani, fortsætter med at bevæge sig gennem regionen med en klar fjendtlighed mod kurdere og demokratiske kræfter. Gennem det første år af HTS- og Al-Jolani-administrationen er truslen om folkedrab mod kurdere og andre samfund fortsat. I dette miljø har HTS, som repræsenterer en religiøs-fascistisk fortolkning af Ba’ath-linjen, sammen med Tyrkiet, som fungerer som dets primære støtte og ofte opfører sig, som om det ejer gruppen omkring HTS, tvunget alle folkeslag i Syrien til at forblive inden for rammerne af et legitimt selvforsvar.

Kilde:

Zeki Bedran, 2025: Genocide threat persists under HTS rule in its first year. ANF-News, 11. December 2025

Oversættelse: Jesper Brandt