Malis hovedstad, Bamako, er årligt vært for en større Messe, der afholdes på Bamako Fair and Exhibition Centre (FEBAK). Men i år har messen været vært for Malis første internationale våbenmesse BAMEX 2025 mellem den 10. og 14. november. Udstillingen var arrangeret af Tyrkiet, og præget af en massiv deltagelse fra den tyrkiske forsvarsindustri under ledelse af det tyrkiske forsvarssekretariat (SSB). Omkring 30 tyrkiske virksomheder, herunder Baykar (droner), ASELSAN, Roketsan og MKE, fremviste deres udstyr, bl.a. tyrkisk-producerede Bayraktar TB2 og Akıncı droner, radarsystemer og pansrede køretøjer. Mens militært samarbejde mellem Mali og Tyrkiet blev fremvist på messen, fortsatte civile i landets nordlige og centrale regioner med at blive mål for tyrkiske droner.

I en artikel på hjemmesiden “pressegauche.org”, skrevet af Mohamed AG Ahmedou, en journalist med speciale i denpolitiske og sikkerhedsmæssige dynamik i Sahel og Sahel-Sahara-regionen, blev der gjort opmærksom på den tyrkiske stats tilstedeværelse og mål i regionen.

BOMBNING AF TUAREGERNE, IKKE JIHADISTERNE

Ifølge rapporten har det militære samarbejde mellem Tyrkiet og Mali fået en ny dimension siden sommeren 2024. Forskellige kilder bekræfter, at medlemmer af det tyrkiske private militærfirma SADAT har været stationeret i Bamako, hvor de har påtaget sig tæt beskyttelse af den maliske leder Assimi Goïta og spiller en aktiv rolle i Malis efterretnings- og operationelle processer.

Ifølge øjenvidneberetninger på jorden deltager SADAT-personale i operationer i nord sammen med det Rusland-tilknyttede Africa Corps. En tuareg-repræsentant fra Gondam-regionen beskriver situationen således: “Nye tyrkiske rådgivere ankommer til nogle baser. De tilbyder træning og leder operationer. Men bomberne falder aldrig på jihadistgrupperne; Det er vores lejre, der brænder.”

REKOGNOSCERING OG ANGREB RETTET MOD CIVILE

Vidnesbyrd fra regionerne Timbuktu, Gao, Ménaka, Mopti og Duentza peger på det samme scenarie: Tyrkiske droner udfører rekognoscering, angreb, og næsten alle de dræbte er ubevæbnede civile.

En hyrde fra det lokale Pöl-samfund, der bor i Tenenku, sagde: “Tre droner fløj til vores græsgange. De unge flygtede. De angrebto gange. Vi fandt ligene af fire unge mennesker, alle ubevæbnede.”

En arabisk repræsentant fra Tarkint nær Burem sagde: “Vi ser aldrig droner ramme jihadistiske præster. De rammer vores markeder, vores lejre, vores køretøjer. Det er som om, vi erfjenden.”

Disse angreb har skabt stor vrede blandt lokalbefolkningen mod både militærjuntaen og Tyrkiet.

HUMANITÆRE HJÆLPEPROJEKTER ERSTATTET AF DRONER

I årevis har Tyrkiet forsøgt at opbygge et image gennem sine projekter inden for uddannelse, sundhed og humanitær bistand i Mali og Niger. Ifølge rapporten er dette billede dog nu blevet erstattet af droner, ammunition og paramilitær støtte.

En nigeriansk lærer opsummerer dette skifte: “Tyrkiet plejede at bringe os uddannelse og medicin. Nu sender de droner, der dræber kvinder og børn.”

VREDEN VOKSER

Den intensive militære støtte, der ydes til militærregimerne i Mali, Burkina Faso og Niger – herunder droner, overvågningssystemer og træningsprogrammer – signalerer et markant skift i Tyrkiets orientering i Sahel. Denne støtte vender dog tilbage med en høj pris i lokalbefolkningens øjne på grund af stigende civile tab og massiv vrede.

En kvinde, der mistede tre børn i et droneangreb i Zuera, sagde: “Tyrkiet var et land, vi respekterede. Nu jager deres droner vores børn som bytte.”

MODELLENS SAMMENBRUD

Ved dette års Internationale BAMEX messe udstillede Tyrkiet kun våben. Der var ingen sektion om uddannelse, sundhed eller udviklingsprojekter. Den tid, hvor den tyrkiske model var meningsfuld for befolkningen i regionen, synes at være slut.

En nigeriansk lokal embedsmand delte sine indtryk af messen således: “Hvis Tyrkiet forventer at blive elsket ved at sælge droner, der dræber vores børn, tager det fejl. Landet spilder al sin moralske kapital.”

HISTORISK OPLØSNING

Ifølge eksperter citeret i rapporten ses Tyrkiet ikke længere som en udviklingspartner i Sahel; Det betragtes nu som en militær aktør, der søger at etablere indflydelse gennem droner, paramilitære strukturer og kupregimer.

Den samme rapport sender et klart budskab fra lokalbefolkningen til Ankara: “Hvis Tyrkiet vil være et forbillede for Afrika, bør det komme med uddannelse og sundhedspleje, ikke våben.”

[Angrebene på civile kan måske også have haft i en supplerendemilitærøkonomisk betydning: I en erklæring udsendt af Pave Leo til de 1,4 milliarder katolikker i verden advarer han mod kunstig intelligens i militæret. AI bruges i dag af adskillige lande inden for blandt andet overvågning, cyberforsvar og i våbensystemer, og han påpeger især faren ved selvstyrende droner og antimissilsystemer, som er programmeret med algoritmer, der kan udpege mål. Sådanne droner er gennem de senere år blevet en vigtig eksportartikel for Tyrkiets betrængte økonomi. At kunne dokumentere dronernes militære effektivitet i praksis kan have understøttet det eksportmæssige formål med Tyrkiets organisering af den internationale våbenmesse Mamex 2025. Paven besøgte i november Tyrkiet, hvor han også kritiserede den stigende brug af militær magt, der er baseret på et irrationelt forhold mellem nationerne, fordi det ikke er bygget på lov, retfærdighed og tillid, men på frygt og dominans med magt. Han henviste til det svenske fredsforskningsinstitut Sipri, der har beregnet, at de globale udgifter til militæret i 2024 steg med 9,4 %, så omkring 2,5% af det globale bruttonationalprodukt i dag bruges på militære formål, o.a.].

Kilder: 

News desk, 2025: Dangerous Turkish strategy in the Sahel: Drones strike civilians, and people are angry. ANF-News, 2. December 2025

Anonym, 2025: Paven advarer mod AI-styrede våben. Dagbladet Roskilde, Weekend 20. december 2025, Indblik & Udsyn, s. 9

Dansk bearbejdning: Jesper Brandt