Efter mange lange år med krise i Syrien, og med Baath-regimets fald og al-Sharaas fremkomst i stedet, stilles der i stigende grad spørgsmålstegn ved landets fremtid under den nuværende regeringsmentalitet: Bevæger Syrien sig mod at opbygge en moderne stat, der kan genoprette sin suverænitet og enhed, eller mod at genskabe gamle styringsmønstre i nye former?

Den syriske politiske forsker Mohammad al-Huwaidi har advaret om de farlige veje, som den syriske situation kan føre til i den kommende fase, og bekræfter, at alle scenarier, der i øjeblikket diskuteres, har ét fælles resultat: “Fraværet af en stat i sin moderne betydning og Syriens vedvarende placering som en arena snarere end en sammenhængende politisk enhed.”

I sin vurdering af den syriske scene mener al-Huwaidi, at det første af disse scenarier ligger i “reproduktionen af et autoritært styre i kollektiv eller institutionaliseret form, hvor grov individuel despotisme forsvinder, men erstattes af et lukket magtnetværk, der monopoliserer politik, økonomi og sikkerhed.”

Det andet scenarie, ifølge al-Huwaidi, involverer “omdannelsen af staten til en de facto myndighed, der er ude af stand til at påtvinge sin suverænitet, der er underlagt regionale og internationale balancer, og som kun kan håndtere kriser, men ikke kan løse dem.”

Den syriske forsker advarer om en tredje vej, som han beskriver som “den farligste”: ophobningen af sociale og sekteriske spændinger, der åbner døren for forsinkede civile konfrontationer, der måske ikke er organiserede, men vil være ødelæggende.

Med hensyn til mulige løsninger understregede al-Huwaidi, at Syrien “ikke har brug for en importeret model eller en færdiglavet ideologi, men snarere et realistisk styresystem, der udspringer af dets sociale struktur og politiske historie.”

Han forklarer, at den første søjle i ethvert nationalt projekt er en civil, konstitutionel stat, hvor loven står over alle, magten er adskilt, og individuelle og kollektive rettigheder er garanteret uden religiøs, sekterisk eller etnisk diskrimination. Han understreger, at en civil stat i denne sammenhæng ikke er en intellektuel luksus, men en forudsætning for at kunne styre et mangfoldigt samfund som Syriens.

Han bemærker også, at politisk og administrativ decentralisering er blevet en nødvendighed snarere end et valg, og påpeger, at ekstrem centralisering har været en af årsagerne til statens sammenbrud. Han understreger, at decentralisering ikke er en forløber for deling, men snarere en garanti for enhed, så længe kerneanliggender forbliver i hænderne på den centrale myndighed inden for en samlet stat.

I samme sammenhæng opfordrer al-Huwaidi til en ny samfundskontrakt baseret på individuel ansvarlighed frem for kollektiv afstraffelse, på overgangsretfærdighed frem for hævn og på gensidig anerkendelse mellem alle samfundets befolkningsgrupper. Han understregede, at det er umuligt at opbygge en stat med en sejrherre-mod-besejret-mentalitet eller at hele et splittet samfund gennem en retorik med anklager og forræderi.

Med hensyn til overgangsfasen bekræfter den syriske forsker, at enhver overgangsmyndighed skal have klart definerede beføjelser og en begrænset tidsramme. Den primære opgave for overgangsmyndigheden er at forberede landet på en ægte demokratisk overgang gennem en konsensusforfatning, retfærdige valg og genopbygning af statslige institutioner på nationale, ikkeet opsplittet eller et ideologisk grundlag.

Al-Huwaidi afslutter med at sige, at Syrien i dag befinder sig i et sjældent historisk øjeblik: enten forvandles det til en borgerstat, eller også har det blot væltet regimets leder, mens det bevarer den samme styrelogik. Han tilføjer, at den syriske erfaring, med al sin smerte, bekræfter én grundlæggende sandhed: der findes ingen stabilitet uden retfærdighed, ingen enhed uden partnerskab og ingen stat uden statsborgerskab.

Han understreger yderligere, at den styrende mentalitet udgør den første kamp, der føres før der er nogen forfatning eller har været noget valg, og advarer om, at enhver myndighed, der ser Syrien ikke som et mangfoldigt hjemland, men som politisk bytte, er dømt til at falde, før eller siden.

Kilde:

Kivara Sheikh Nour, 2026: Syrian researcher warns of dangerous trajectories for Syrian scene, calls for social contract. ANHAHawar News Agency, 4. January 2026.

Oversættelse: Jesper Brandt