Kobanê er fortsat under belejring, oplyser Perwîn Yûsif fra PYD‑medforkvinde

Kobanê er fortsat under belejring, oplyser Perwîn Yûsif fra PYD‑medforkvinde

PYD‑medforkvinde Perwîn Yûsif oplyser om situationen i Kobanê.

Perwîn fortæller, at belejringen af Kobanê fortsætter, og at adgangen til byen er stærkt begrænset. Det er ikke muligt at rejse dertil fra de øvrige kurdiske områder. Indrejse skal ske via vejen til Aleppo, fordi det syriske styre ønsker at kontrollere alle, der passerer ind og ud af byen. Personer, der arbejder eller har arbejdet for selvstyret, bliver tilbageholdt og fængslet. Nogle løslades igen mod en betydelig løsesum.

Der er nu igen adgang til vand og internet i byen, og elektricitet er delvist genetableret, dog primært i byområdet. Mange landsbyer mangler stadig strøm. Regimet ødelagde byens el‑centraler under det første angreb og ønsker ikke at reparere dem. 

Perwîn fortæller desuden, at fødevarer kommer kun ind i byen via humanitære organisationer, hvilket gør forsyningssituationen ekstremt vanskelig. Der er ikke nok mad, og befolkningen mangler helt basale varer. Særligt medicin og behandling af syge er en stor udfordring, fordi man ikke kan transportere patienter til andre kurdiske byer, hvor behandlingsmulighederne er bedre.

Perwîn fortæller også, at regimet er klar over, at Kobanê er den mest sårbare del af aftalen fra 30. januar, fordi byen er adskilt fra de øvrige kurdiske områder. Regimet bruger belejringen til at presse selvstyret til indrømmelser andre steder. For eksempel kræver de – trods aftalen – øget militær kontrol i byen. Ifølge Perwîn er deres egentlige hensigt at løsne Kobanês bånd til de kurdiske områder og i stedet gøre byen til en del af Aleppo.

Perwin opfordrer til, at man fortsat arbejder for at få ophævet belejringen. Hun frygter, at den kan fortsætte i flere uger, fordi regimet bruger den som sit stærkeste presmiddel. Belejringen vil formentlig først blive ophævet, når hele aftalen er implementeret, og relationerne mellem parterne er væsentligt forbedret, hvilket er svært, da regimet allerede nu modsætter sig at overholde aftalen, bl.a. ved ikke at løslade fanger.

Nordsyrien NYHEDER