Af Daxitan Roza

Rojava er ved at udvikle sig til en universel modstandslinje, der vil afgøre Tredje Verdenskrigs skæbne. Mens USA og Israel fortsætter deres bestræbelser på at sikre en større andel i den nye verdensorden gennem fælles planer, fører Tyrkiet en kolonial ekspansionspolitik via HTS (Hayat Tahrir al-Sham) og sigter mod at begå folkedrab mod folk, der for første gang er samlet i et frit system.

I Rojava, hvor forskellige sprog, religioner og kulturer lever frit sammen, yder den Demokratiske Autonome Administration beslutsom modstand mod Damaskus’ bander, Islamisk Stat og den tyrkiske stat. Internationalister, der er rejst tusindvis af kilometer for at komme til Rojava for at afvise besættelsesangreb, ser Rojava-revolutionen som en håbets revolution.

Den tyske internationalist Raman Bilal, som har været involveret i Rojava-revolutionen siden 2019, har talt med ANF om revolutionens globale betydning og den indflydelse, den har haft.
Raman Bilal siger: “Vi definerer Rojava-revolutionen som en ‘håbets revolution’ uden for Kurdistan. Rojava er virkelig blevet et symbol på håb. Når vi ser på historien, ser vi mange revolutioner og opstande mod det hegemoniske system. Rojava repræsenterer fortsættelsen af disse kampe i det 21. århundrede.

I det 20. århundrede overtog Sovjetunionen denne ledelse. Takket være sin magt kunne den stå imod NATO-systemet og give håb til andre folk. Mange bevægelser baserede deres socialistiske og kommunistiske identiteter på sovjetterne. Med Sovjetunionens sammenbrud brød også dette håb sammen. I de 30 år, jeg boede i Europa, observerede jeg nøje den ødelæggende virkning af dette sammenbrud på folk og revolutionære bevægelser. Der var ikke længere nogen styrke til at stå imod systemet; ingen troede, at en sådan kraft kunne genfødes.

Med fremkomsten af Rojava-revolutionen blev interessen genoplivet. Nederlaget for Islamisk Stat i Kobanê havde en enorm global indflydelse. Det var en organisation, som ingen kunne stoppe. Internationalister fra udlandet deltog også i denne krig, og der blev ydet martyrer. Med denne effekt strømmede hundredvis af internationalister til Rojava. Indtil nu er internationalister fra 52 forskellige lande blevet martyrer; Dette er en af revolutionens mest markante følger.

Kobanê blev symbolet på Rojava. Rojava viste sin styrke der. Idéen om, at de besejrede ISIS, spredte sig over hele Rojava. ISIS angreb ikke Rojava af egen vilje, men med støtte fra kræfter bag sig. Hundredevis af mennesker genfandt håbet. Rojava-revolutionen er en revolution, der overskrider grænser; i dag ser vi, hvordan det har spredt sig til Bakur og Bashur-Kurdistan. Med opfordringen til mobilisering strømmede folk fra alle steder, især kurdiske unge, til Rojava og forenedes her. Uden for Kurdistanfandt oprør sted over hele verden.

De, der er kommet hertil, har ikke bare været ‘kurdernes venner’; Internationalister besidder en følelse af tilhørsforhold ved at bidrage med arbejdskraft og ved at omfavne deres drømme. Denne mobilisering betyder at tilslutte sig disse drømme. Rojava har vist, at magten til at stå imod det dominerende system stadig eksisterer. Revolutionære bevægelser ønsker at bevare dette håb.

Nu er spørgsmålet: ‘Hvorfor er verden stille?’ Stater er tavse, fordi de repræsenterer deres egne systemer og fjendtlighed over for kurderne. Men folk og revolutionære har ikke været tavse og er ikke tavse. Mobiliseringen fortsætter i udlandet; dette er et direkte resultat af Rojava-revolutionen, som har stået på i 14 år.

Indtil revolutionens gevinster er sikret, må modstand og oprør ikke stoppe. Vi har aldrig taget et skridt tilbage over for nogen forhindring, og det vil vi heller ikke. Disse gevinster er ikke begrænset til kurdiske rettigheder alene; de er fortsættelsen af tusindvis af års demokratiske og revolutionære kampe. Vi deltageri denne historie.”

Kilde;

Daxitan Roza, 2026: German internationalist: Rojava is a revolution of hope, actions must not stop. ANF-News, 3. February 2026.

Oversættelse: Jesper Brandt