Ved sit Nationalistbevægelsens partis (MHP) parlamentariske gruppemøde tirsdag d. 24. februar henviste Devlet Bahçeli til Abdullah Öcalans opfordring den 27. februar 2025, hvor han opfordrede PKK til at nedlægge våbnene og opløse sig selv, og beskrev det som en “demokratisk tærskel”, der støtter fredelige bestræbelser.

“Hvordan vil statusspørgsmålet vedrørende İmralı [Öcalan], som har et terrorfrit Tyrkiet som mål, blive løst?” spurgte Bahçeli.

Han sagde, at sagen skulle diskuteres åbent og løses i overensstemmelse med fornuft og samvittighed.

Bahçelis udtalelser kommer en uge efter, at en parlamentarisk kommission, der har til opgave at fremme fredsforhandlingerne, færdiggjorde et udkast til rapport, der skitserer juridiske reformer knyttet til fredsprocessen, iværksat efter at PKK annoncerede sin opløsning i maj 2025.

Kommissionen blev oprettet efter Öcalans fængselsopkald i februar 2025, som gik forud for gruppens beslutning om at opløse sig efter fire årtiers væbnet konflikt, der har kostet mere end 40.000 liv siden 1984.

Udkastet til rapporten foreslår revisioner af terrorlovgivningen, reintegrationsforanstaltninger for tidligere PKK-militante og en afslutning på forvaltersystemet, hvor valgte borgmestre — overvejende i kurdisk-dominerede kommuner — erstattes af regeringsudpegede administratorer.

Rapporten adresserer ikke eksplicit Öcalans mulige løsladelse og bruger ikke udtrykket “reten til håb.” Den henviser dog til afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) og den tyrkiske forfatningsdomstol vedrørende håndhævelse af straffe. Juridiske eksperter bemærker, at en sådan formulering implicit berører princippet om “retten til håb”, som kræver, at selv fanger, der afsoner livstidsdomme, har realistiske udsigter til løsladelse efter en vis periode.

Abdullah Öcalan, der er 76 år, har været fængslet på İmralı-øen i Marmarahavet siden 1999. Han afsoner en skærpet livstidsdom – som erstatning for dødsstraf i Tyrkiet – for at have ledet et væbnet oprør. Ifølge gældende tyrkisk lov er personer, der er idømt livsvarigt straffet for forbrydelser mod staten, under ingen omstændigheder berettiget til betinget løsladelse.

DEM-PARTIET KRÆVER JURIDISK ANERKENDELSE

Senere tirsdag fokuserede det pro-kurdiske Folkets Lighed og Demokrati Parti (DEM) også på Öcalans situation under sit parlamentariske gruppemøde.

“For permanent fred skal Abdullah Öcalans status anerkendes gennem juridisk regulering og sikres under loven,” sagde DEM-partiets medformand Tülay Hatimoğulları og opfordrede til hurtige lovgivningsmæssige skridt i parlamentet.

Hatimoğulları beskrev den 27. februar 2025 som et historisk vendepunkt og argumenterede for, at den kurdiske politiske bevægelse havde opfyldt sit ansvar ved at erklære sit engagement i at afstå fra våben og prioritere demokratisk politik.

Hun sagde, at staten nu må svare med konkrete demokratiske reformer frem for sikkerhedscentrerede tilgange.

BAHÇELIS OPFORDRING TIL TILBAGEVENDEN AF DE ‘TO AHMETS’

I tirsdagens tale tog Bahçeli også fat på spørgsmålet om bestyrelsesmedlemmer, der udpeges i stedet for valgte borgmestre. Han foreslog, at sagerne om Mardins metropolborgmester Ahmet Türk og Esenyurts borgmester Ahmet Özer — begge fjernet fra embedet — burde genovervejes inden for en demokratisk ramme.

Türk er fra DEM-partiet, mens Özer er medlem af hovedoppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP).

Bahçeli kaldte dem “de to Ahmets” og sagde, at de burde have lov til at vende tilbage til deres poster.

Türk, som deltog i DEM-partiets gruppemøde senere samme dag, svarede, at offentligheden forventer “konkrete skridt”, hvilket signalerer, at symbolske udmeldinger ikke vil være tilstrækkelige.

Parlamentets udkast til rapport foreslår ligeledes at afslutte trustee-systemet og anbefaler, at hvis en borgmester fjernes af en eller anden grund, bør en afløser vælges af byrådet i stedet for at udpeges af centralregeringen.

Det nuværende initiativ kan spores tilbage til oktober 2024, hvor Bahçeli, en mangeårig nationalistisk hardliner og præsident Recep Tayyip Erdoğans vigtigste politiske allierede, gav hånd til DEM-partiets lovgivere i parlamentet og foreslog, at Öcalan skulle få lov til at tale til lovgivningen, et skridt der bredt blev tolket som et signal om, at regeringen var klar til et nyt forsøg på en løsning efter at have fejlet i en tidligere fredsproces, der kollapsede i 2015.

Siden da har DEM-partiets delegationer mødt Öcalan på İmralı-øen flere gange, senest den 16. februar, kort før kommissionen færdiggjorde sit udkast.

Kritikere har bemærket, at kommissionen ikke har nogen håndhævelsesbeføjelser, ingen uafhængige observatører, og at dens arbejde fortsat er bundet til Erdoğans egne politiske overvejelser, herunder hans behov for yderligere parlamentarisk støtte for at forlænge hans præsidentskab ud over dens forfatningsmæssige grænse for 2028.

Kilde:

Anonymous, 2026: Turkey’s far-right leader calls for debate on Öcalan’s legal status amid peace talks. Turkish Minute, 24. February 2026

Oversættelse: Jesper Brandt