Som følge af internationale aftaler og incitamenter fortsatte krigen, som HTS indledte mod kurderne i Aleppo den 6. januar, tilandre områder i det nordlige og østlige Syrien. Det kurdiske folks beslutning om at gøre modstand, sammen med at kurdernes gik på gaden i alle fire dele af Kurdistan og i mange lande verden over, tvang HTS-regimet til forhandlingsbordet; den 30. januar blev der underskrevet en aftale mellem de Syriske Demokratiske Styrker (SDF) og HTS. Dog er der opstået mistillid og problemer i den praktiske implementering af aftalen.
I forbindelse med denne udvikling understreger det tidligere østrigske parlamentsmedlem, statskundskabsmand og forfatter Dr. Ewa Ernst-Dziedzic, at aftalen kræver en international tilsynsmekanisme. Dr. Ewa Ernst-Dziedzic, som besøgte Rojava to gange som parlamentsmedlem i 2022, siger: “Efterhånden som forhandlingerne skrider frem, må vi sikre, at de rettigheder og friheder, som kurderne har opnået til en høj pris, ikke svækkes eller elimineres gennem politiske forhandlinger bag kulisserne.”
Imens har Awami Workers Party (AWP) fra Pakistan udtrykt sin solidaritet med den kurdiske frihedsbevægelse og det kurdiske folk, mens Anna Strolenberg fra Europa-Parlamentet på vegne af partiet Volt Netherlands understregede behovet for at beskytte de kurdiske rettigheder.
DR. EWA ERNST-DZIEDZIC, ØSTRIG
“Som statskundskabskvinde og tidligere politiker, der er engageret i at forsvare demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed, ser jeg den kurdiske model som et håbets fyrtårn i en verden, hvor anti-intellektualisme og autoritær indstilling er på fremmarch. Den kurdiske bevægelse viser, at et samfund bygget på græsrodsdemokrati, ligestilling mellem kønnene og økologisk bæredygtighed ikke blot er en drøm – det er en levet realitet. Det er ikke tilfældigt, at autoritære regimer og antidemokratiske kræfter frygter disse idéer mest. Hvor folk organiserer sig, hvor uddannelse og kritisk tænkning trives, smuldrer elitens magt. I årtier har kurderne stået i spidsen for denne globale kamp—ikke kun for deres egen frihed, men for en vision, der vedrører os alle: den urokkelige tro på, at en bedre fremtid er mulig—hvis vi bygger den sammen. Det er netop derfor, vi ikke må lade kurderne stå alene i denne kritiske fase. Deres kamp har altid handlet om mere end deres egen overlevelse—det har været en kamp for de universelle værdier som demokrati, menneskerettigheder og selvbestemmelse. Nu, mens forhandlingerne skrider frem, må vi sikre, at de rettigheder og friheder, som kurderne kæmpede så hårdt for – ofte med enorme personlige omkostninger – ikke undermineres eller fratages under påskud af politiske aftaler. Det internationale samfund har en pligt til at stå på kurdernes side, ikke blot med ord, men med konkrete handlinger. Vi må presse på for international kontrol og en grundig evaluering af enhver aftale med Damaskus. Aftalen må ikke blive en mekanisme til at vende de fremskridt, de har gjort, især efter deres afgørende rolle i at besejre Islamisk Stat.”

Awami Arbejder Partiet i Pakistan:
“Vi, medlemmerne af Awami Arbejder Partiet i Pakistan, skriver for at udtrykke solidaritet med det kurdiske folk i Den Demokratiske Autonome Administration af Nord- og Østsyrien (DAANES), som er under angreb fra den ‘overgangs’ syriske regering ledet af højreorienterede kræfter under Ahmed al-Sharaas ledelse, mens det såkaldte ‘internationale samfund’ ser til i tavs medskyldighed, som det har gjort igen og igen i nyere tid. Vi udtrykker vores solidaritet med den kurdiske frihedsbevægelse, efter at have været vidne til årtiers kolonisering og intensiveret statslig undertrykkelse, som balocherne i Pakistan lider under (som, ligesom det kurdiske folk, er adskilt af kolonigrænser på tværs af tre nationalstater – Pakistan, Iran og Afghanistan), som vi også står fast i solidaritet med. Vi henter inspiration fra den egalitære, multietniske, feministiske, ikke-sekteriske, internationalistiske og demokratiske karakter af den kurdiske frihedskamp, og fra de bemærkelsesværdige resultater, I har gjort for at opbygge et nyt samfund, af den slags som mange venstrekræfter verden over, inklusive os, kun har drømt om. På det tidspunkt i historien, hvor den brutale, destruktive og livsfjendtlige karakter af kapitalistisk akkumulation, liberal demokrati og imperialisme bliver endnu mere tydelig, er det stadig vigtigere, at undertrykte folk overalt står sammen for at udfordre den konstante ødelæggelse, som imperialistiske kræfter forvolder. Ingen af os er frie, før vi alle er frie!”

Anna Strolenberg, medlem af Europa-Parlamentet for De Grønne/Den Europæiske Frie Alliance, og medlem af partietHolland – Volt (Nederlandene):
“Som du måske ved, er det meget vigtigt for mig at sikre beskyttelsen af menneskerettigheder. På vegne af Volt-delegationen vil vi gerne lade jer vide, at vi støtter beskyttelsen af kurdiske politiske og kulturelle rettigheder, løsladelsen af politiske fanger og fremme af en konkret, multilateral fredsproces.
Volt opfordrer til beskyttelse af den kurdiske befolkning i Syrien, støtte til demokratiske styrker og en øjeblikkelig afslutning på volden mod civile.”

Kilde:
Devris Grass, 2026: ‘The agreement in Syria requires an international supervision mechanism’. ANF-News, 17. February 2026
Oversættelse: Jesper Brandt







