Af Enes Yildiz

Måneders forhandlinger mellem Damaskus-administrationen og Rojava kan synes at skride frem ved forhandlingsbordet, men udviklingen på jorden peger i den modsatte retning. Regionens flerlags magtbalance er blevet endnu mere kompleks, især på grund af Tyrkiets indgreb og debatterne om en mulig tilbagetrækning fra USA. Kilder på stedet siger, at processen, der føres under betegnelsen “integration”, reelt er gået i stå.

TYRKIETS PRES BLOKERER PROCESSEN

Den største dødvande på Rojava–Damaskus-linjen siges at stamme fra Tyrkiets militære og efterretningsmæssige pres.

Ziad El-Ayesh, som har haft til opgave at overvåge gennemførelsen af aftalen underskrevet den 29. januar mellem de Syriske Demokratiske Styrker (SDF) og den syriske overgangsregering, siges at være en salafistisk soldat trænet af Tyrkiets Nationale Efterretningstjeneste (MIT), der har spillet en ledende rolle i organiseringen af cellestrukturer. Det rapporteres også, at Det Centrale Top-Sikkerhedsdirektorat (Central Special Security Directorate) i Damaskus i praksis opererer under El-Ayeshs myndighed, og at der lægges særlig vægt på at udvælge personale primært fra salafistiske kadrer.

Lokale kilder siger, at Ankara løbende har udstedt direktiver til Damaskus gennem både politiske og militære kanaler, og at de kritiske bestemmelser i aftalen derfor ikke er blevet implementeret.

På den baggrund har medlemmer af SDF-kommandoen afholdt en række møder med det syriske forsvarsministerium i Damaskus søndag den 22. februar. Oprettelsen af fælles brigader og posten som viceforsvarsminister blev diskuteret, men det er stadig uklart, hvem der skal udnævnes til posten.

KOBANÊ-BLOKADEN

Blokaden af Kobanê, som har stået på i en måned, er blevet det mest kritiske bristepunkt mellem parterne. Bygninger kendt for snyderi, plyndring, løsepenge og bortførelser, tilknyttet den tyrkiske stat, spiller en aktiv rolle i belejringen.

Kilder på jorden siger, at Damaskus-styrkerne effektivt opretholder blokaden og handler parallelt med den tyrkiske stats planer. Dette har styrket fortolkningerne af, at den tyrkiske stat spiller en afgørende rolle bag kulisserne i processen, der gennemføres under overskriften “integration.”

ISLAMISK STAT UDNYTTER VAKUUMMET

Efterhånden som den politiske dødvande uddybes, ses Islamisk Stat at være i gang med at omorganisere sig, især langs Deir ez-Zor (Dêrazor)-linjen. Gruppen har udført en række angreb i de seneste dage.

D. 24. februar er en militærpost tilhørende Damaskus-styrkerne blevet angrebet i Al-Basir. I Deyban er en regeringsbygning blevet angrebet, og der blev åbnet ild mod grupper tilknyttet Hayat Tahrir al-Sham (HTS) i området. Lokale sikkerhedskilder sagde, at organisationen “hurtigt infiltrerer alle områder, hvor der opstår et vakuum.”

DEBAT OM USA’S TILBAGETRÆKNING

Debat om en mulig amerikansk tilbagetrækning fra Syrien ser ud til at kunne ændre alle balancer på jorden. Selvom en offentliggjort tidsplan fra 2. marts ikke er formaliseret, siger lokale kilder, at Washington seriøst overvejer muligheden af en “fuld tilbagetrækning.”

I dag begyndte amerikanske styrker at trække sig tilbage fra Qasrak-basen i oplandet ved Hasakah (Hesekê). Kilder i området siger, at “USA i vid udstrækning forlader Syrien og kun efterlader en enkelt militær enhed.”

Denne mulighed skaber et stort vakuum både på den politiske og militære front, mens risikoen for en ny konfliktbølge vokser midt i bekymringer om Islamisk Stats genopblussen og mere aggressive handlinger fra regionale aktører.

FORBEREDELSER OMKRING TILBAGEVENDEN TIL AFRIN, DA KOBANÊ FORTSAT ER UNDER BELEJRING

Forberedelserne omkring hjemkomsten af hundreder af familier fra Afrin (Efrîn), som blev fordrevet efter besættelsen af Afrin i 2018, er afsluttet. En delegation fra Rojavas Interne Sikkerhedsstyrker har gennemført inspektioner i Afrin. I den første fase planlægges tilbagevenden af 400 familier til Afrin, hvis demografiske struktur er blevet radikalt ændret siden 2018.

Således er modsætningerne på jorden slående:

På den ene side er forberedelserne i gang til hjemkomsten af Afrin-familierne, mens Kobanê på den anden side har været belejret i en måned.

Det er også det spørgsmål, som beboerne i Rojava oftest stiller: “Hvis en tilbagevenden til Afrin er mulig, hvorfor er Kobanê så stadig under belejring?”

Denne modsætning forstærker yderligere tvivlen om, hvorvidt aftalen bliver implementeret på jorden.

Kilde:

Enes Yildiz, 2026: Fragile balance on the Damascus–Rojava line. ANF-News, 24. February 2026

Oversættelse: Jesper Brandt