Abdullah Öcalans vurdering den 19. februar vedrørende rapporten udarbejdet af parlamentskommissionen “National Solidaritet, Broderskab og Demokrati” i det tyrkiske parlament er blevet offentliggjort.

Abdullah Öcalans vurdering af rapporten lyder som følger:

“Tyrkiets Store Nationalforsamlings ‘National Solidaritet, Broderskab og Demokrati-Kommission’ offentliggjorde sin rapport i går. Det faktum, at rapporten straks er blevet central for landets og regionens dagsorden, viser dens politiske betydning.

Denne rapport opstod som et resultat af den dialogproces, der begyndte i Imrali, igangsat af mit svar på lederen af præsidentens støtteparti Devlet Bahçeli’s opfordring og formet af den vilje, præsidenten udtrykte. Alle relevante parter må anerkende denne realitet og igangsætte de nødvendige juridiske og institutionelle processer, som rapporten kræver, for at sikre, at våben permanent fjernes fra vores dagsorden. Jeg vil gerne takke de parter, der arbejdede for rapportens vedtagelse, og de politiske vælgergrupper, de repræsenterer, alle dem, der helhjertet har viet sig til at fremme denne proces, og til indsatsen fra vores kære kammerat Sırrı Süreyya Önder, som gik bort under arbejdet for fredsprocessen.

Den dialogproces, vi fører i Imrali, er en alvorlig kamp. Den opretholdes gennem intensive indsatser fra alle, der søger at sikre vores fremtid. Ligeledes har de ærede medlemmer af kommissionen præsenteret denne proces for parlamentet til afgørelse uden at regne på stemmetal. Derfor ville det at sammenligne den resulterende rapport med tidligere parlamentariske kommissionsrapporter betyde, at man ikke forstår den historiske betydning af dette skridt. Det er mest passende at betragte rapporten som resultatet af årtiers kamp for demokrati og frihed.

ÅBNINGEN AF DØREN TIL EN NY FASE I KAMPEN FOR DEMOKRATI

Rapporten bør betragtes som et yderst betydningsfuldt skridt, der åbner døren for en ny fase i kampen for demokrati. Det vil tvinge alle politiske kredse til at udarbejde realistiske og gennemarbejdede former for politik. Det har frataget dem, der har mistet forbindelsen til virkeligheden og har været fanget i snævre politiske dagsordener, grundlaget for at kunne føre billig politik. Politiske partier, der modsætter sig rapporten, vil ved at insistere på deres snævre perspektiver i stedet for at tage fat på den egentlige dagsorden, sætte socialistiske kredse i en særlig vanskelig position. Det er afgørende, at de hurtigt retter kursen i overensstemmelse med det ansvar, som kampen for demokrati og frihed kræver.

EN VIGTIG BEGYNDELSE

Det er nødvendigt at advare mod illusionen om, at denne rapport løser eller vil løse alle problemer fuldstændigt. Det er en begyndelse. Det er tydeligt, at Tyrkiets demokratisering, udvidelsen af et demokratisk klima fra centrum til det lokaleniveau og til alle sektorer samt løsning af utallige akkumulerede problemer ikke kan opnås gennem én enkelt rapport.

Rapporten er dog en vigtig begyndelse. Om den bliver effektiv, og om dens bestemmelser virkeliggøres i praksis, vil igen afhænge af kampen. Rapporten kan forblive på parlamentets dagsorden i lang tid, og forskellige aktører kan forsøge at udnytte processen til at sabotere dialogen. Intet af dette vil overraske os. Alligevel befinder vi os ikke længere i en skrøbelig position som tidligere, når vi står over for sådanne provokationer og angreb. Med den rette tilgang kan vi overvinde sådanne manøvrer. Rapporten giver en konceptuel ramme. De koncepter og institutioner, der skal implementeres gennem demokratisk kamp og dialog, tilbyder også en køreplan for, hvordan republikken kan demokratiseres. Dette er et referencepunkt.

POLITIK, IKKE VÅBEN, VIL BESTEMME LANDETS DAGSORDEN

Det er en nødvendighed i dette historiske øjeblik, at organisationen tager skridt i overensstemmelse med processens ånd. Demokratisk genopbygning vil ikke blive opnået gennem våben eller konflikt, men gennem dialog og gensidig forståelse. Så længe der er juridisk sikkerhed, vil ingen gruppe ty til vold, våben eller konflikt; Og hvis de gør det, kan de ikke undgå at blive isolerede.

En periode begynder nu, hvor politik, ikke våben, vil bestemme landets dagsorden.

Det, der vil sikre de juridiske garantier, er demokratisk bevidsthed og tankegang. Uden at omfavne processen med både hjerte og bevidsthed, hvilken juridisk bestemmelse kan så reelt beskytte nogen som helst? Etablering af juridiske garantier er et vigtigt skridt. Men det, der vil føre processen til succes, er et demokratisk politisk engagement.

VÆGT PÅ BRODERSKAB OG DELT SKÆBNE

Et bemærkelsesværdigt aspekt af rapporten er vægten på kurdisk-tyrkisk broderskab og fælles skæbne. Det forgangne århundrede var vidne til en ubeskrivelig lidelse. For første gang fremhæver en officiel rapport kurdisk-tyrkisk broderskab – dette er et betydeligt skridt. Fra nu af må politik fokusere på at vedtage de nødvendige juridiske regler.

Hvis politik ikke føres korrekt, risikerer dette skridt, ligesom andre før, at forsvinde uden at blive en institutionel realitet eller skabe en udvikling, der gavner det demokratiske samfund. Uden demokratisk kamp og bevidsthed vil selv den bedst udformede forfatning være meningsløs. En afvigende magt ville igen opstå, lægge forfatningen på hylden og pålægge samfundet sine egne regler.

POLITIK ER “KUNSTEN AT GØRE DET MULIGE”

Politikens magt er langt mere effektiv end våbnenes magt. Mens våben skaber nye problemer, er politik grundlæggende rettet mod at løse dem. Men politik er i sidste ende “kunsten at gøre det mulige”, og det, der gør det mulige muligt, er den demokratiskekamp. For at politik kan styre processen, vil der kræves større indsats, ansvar og kamp end nogensinde før.

IKKE EN KONKLUSION, MEN ÅBNINGEN AF EN DØR

Jeg gentager: dette er ikke en konklusion, men åbningen af en dør. En tilbagevenden til et historisk broderskab er sket. Kurdernes rolle i grundlæggelsen af republikken var ikke ubetydelig. Dog forsøgte kurdiske ledere, som ikke gjorde krav på dette bidrag, at redde situationen gennem en svag organisering og reaktive oprør. Gennem mislykkede initiativer kunne kurdiske ledere ikke undgå at forårsage deres egen undergang.

Indholdet af rapporten er åbent for demokrati. Dette er den vigtigste faktor, der gør, at vi kan forblive håbefulde fra starten. At forhindre denne aftale i at fejle ligger i hænderne på de demokratiske kræfter. Det faktum, at et stort flertal i parlamentet har underskrevet denne aftale, viser, hvor bred konsensus, der er.

DEN VIRKELIGE KAMP BEGYNDER NU

Ingen kan tillade sig den luksus at være selvtilfreds. Den virkelige kamp begynder nu. Vi er gået ind i en vanskelig proces, men en hvor succes er inden for rækkevidde. Dette er resultatet af den dialogproces, der er gennemført det seneste år. Men for at allesårene fra det sidste århundrede kan heles, angiver dette første skridt blot en køreplan.

At drage lærdom af historien og omfavne selv det mindste skridt er den korrekte politiske holdning.

Fred og demokrati kan kun indlejres i samfundet ved at skabe den rette tankegang og det rette fundament. Vi må ikke spilde tiden, men sørge for at udføre den indsat, der passer til den nye proces. Rapporten åbner vejen. Det er en mulighed, og den skal udnyttes fuldt ud.

19. februar 2026 / Imrali

Abdullah Öcalan”

Kilde: 

Abdullah Öcalan, 2026: Öcalan: The report is not a conclusion, but the opening of a door. ANF-News. 2. March 2026

Oversættelse: Jesper Brandt