De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) afviste onsdag de seneste udtalelser fra Syriens indenrigsministerium vedrørende al-Hawl-lejren på landet i Hasakah og beskrev udtalelserne som “vildledende.”
Tidligere på dagen sagde det syriske indenrigsministerium under en pressekonference, at SDF havde fremlagt unøjagtige tal om antallet af beboere i al-Hawl-lejren og hævdede, at de fleste indbyggere var civile uden forbindelse til Islamisk Stat (ISIS).
I en erklæring offentliggjort på deres officielle hjemmeside sigerSDF: “Vores styrker har fulgt udtalelserne fra indenrigsministeriets talsmand, hvor han forsøger at unddrage sig ansvaret for det, der senest er sket i al-Hawl-lejren, og den klare fiasko i håndteringen af deres sag, efter at lejren kom under kontrol af indenrigs- og forsvarsministeriets styrker.”
SDF tilføjer, at da militære mobiliseringer og sammenstød nåede al-Hawel-lejrens udkant, samtidig med koordinerede bevægelser inde i lejren af familier tilknyttet ISIS-medlemmer, så trak indenrigs- og forsvarsministeriet deres styrker sig tilbage for at forhindre, at lejren blev en åben slagmark, med henvisning til det, de beskrev som bevidst optrapning og international tavshed på det tidspunkt.
Ifølge erklæringen gik regeringsstyrker senere ind i lejren og begyndte at fjerne familier til ISIS-medlemmer “foran kameraerne fra de samme styrker,” idet de påstod, at smugleroperationer var fortsat gennem mere end en uge hvor personale tilknyttet forsvars- og indenrigsministeriet havde haft tilsyn med lejren.
SDF beskrev i erklæringen de bemærkninger, der var kommet fratalsmanden for det syriske indenrigsministerium som “uansvarlige og uadskillelige fra politiske forsøg på at vildlede den offentlige mening og aflede opmærksomheden fra de sikkerheds- og administrative huller, der fulgte med i den periode hvor disse fraktioner havde kontrol over lejren,”.
SDF tilføjede, at de gennem de foregående år havde været “den mest engagerede part” i håndteringen af den komplekse al-Hawl-lejr i overensstemmelse med de tilgængelige humanitære og sikkerhedsmæssige standarder.
Kilde:
Jan Atoun, 2026: SDF rejects Syrian Interior Ministry statements on al-Hawl Camp. North Press Agency, 25. February 2026, https://npasyria.com/en/135845/
Oversættelse: Jesper Brandt







