Skip to content
cropped-Nudem1.jpg

Nûdem er en dansk-kurdisk netavis med en gennemslagskraftig stemme.

Primary Menu
  • DANMARK
  • UDLAND
  • NORDSYRIEN
  • Fred og dialog
  • EZIDIERNE
  • MELLEMØSTEN
  • TEMA: DEM parti og valget
  • Udryddelses Politik
  • DEBAT
  • PORTRÆT
  • KVINDER OG LIGESTILLING
  • Natur / Bæredygtigehed
  • KULTUR
  • Hvem er vi ?
  • Home
  • NYHEDER
  • Ilham Ehmed: Kurderne er en grundlæggende partner i den nye forfatning

Ilham Ehmed: Kurderne er en grundlæggende partner i den nye forfatning

NU maj 23, 2026
IMG_3394

Ilham Ehmed, medformand for udenrigsafdelingen i den autonome administration, har talt med ANHA om det møde, hun og SDF’s generalkommandør Mazloum Abdi holdt den 15. april i Damaskus med Ahmed al-Sharaa, lederen af den syriske overgangsregering.

EN BESLUTNING, DER SKAL TRÆFFES OM UDDANNELSE

Ilham Ehmed sagde, at forhindringerne for implementeringen af integrationsprocessen blev diskuteret under mødet i Damaskus. Hun påpegede, at begge parter (den autonome administration og Damaskus) arbejder på at fjerne disse forhindringer.

Ehmed sagde, at et af hovedemnerne på mødet var uddannelsessystemet, hvor elevernes eksamensbeviser stadig ikke er blevet anerkendt, og huntilføjede: “Der er gået lang tid siden aftalen den 29. januar, men dette spørgsmål er stadig ikke blevet løst. Vi blev enige om, at både undervisningsministrene og ministeren for videregående uddannelse i den nærmeste fremtid vil besøge Hesekê-guvernementet for at etablere en mekanisme og færdiggøre denne sag. Derudover vil drøftelserne fortsætte meduddannelsessystemet og sproget, og beslutninger på disse områder vil blive truffet i den kommende periode.”

Ehmed bemærkede, at udnævnelser inden for det administrative system indtil videre kun er foretaget inden for sundheds- og uddannelsessektorerne, og at direktorater, der endnu ikke er fastlagt, vil blive udpeget hurtigt. Hun tilføjede, at der vil blive etableret en ny mekanisme til at fuldføre opgaverne inden for institutionerne.

INTEGRATIONSPROCESSEN SKRIDER LANGSOMT FREM

Ilham Ehmed udtalte, at der er taget nogle skridt inden for integrationsrammen, men at processen skrider langsomt fremad. Hun sagde, at der er taget positive skridt med hensyn til regional repræsentation og udnævnelser, men at der stadig er skridt, der skal tages på ministerie- og direktoratniveau.

GRÆNSEOVERGANG

Med henvisning til grænseovergangenes funktion, der er et af integrationsspørgsmålene, udtalte Ehmed, at der er oprettet en mekanisme til håndtering af Semalka-overgangen og andre grænseovergange, og at det personale, der arbejder på vegne af den autonome administration, fortsætter deres opgaver i overensstemmelse med integrationsprincipperne.

PROBLEMER

Ehmed sagde, at mange problemer er opstået under implementeringen af mekanismen og oplistede dem således: “Nogle direktører i guvernementet var allerede blevet udnævnt af overgangsregeringen efter Assad-regimets fald. Denne situation skaber sine egne problemer. Det, der betyder noget, er at nå til enighed om disse embedsmænd. Den autonome administration har mange ansatte, og de bør ikke blive arbejdsløse. Der skal være en aftale om udnævnelserne af de navne, der er udpeget af den autonome administration, og dem, der udnævnes af overgangsregeringen. Den autonome administration har udført disse opgaver i lang tid og har opbygget erfaring, og det må tages i betragtning. Både repræsentation og erfaring er vigtige ved udnævnelse af embedspersoner. Ændringer vil blive foretaget baseret på ekspertise; Det, der betyder noget, er hvad der tjener samfundet og sikringen af repræsentation. I denne region bor kurdere, syrere og arabere sammen.”

FORHINDRINGER I KVINDERS REPRÆSENTATION

Ilham Ehmed understregede, at spørgsmålet om kvinders repræsentation fortsætter med at være et problem, og sagde: “Mange kvinder havde stillinger inden for den autonome administration. Strukturelt er institutionerne i den autonome administration og de statslige institutioner ikke helt ens; Selvom de ligner hinanden, er der forskelle på ledelsesstrukturen pådirektoratsniveau. Til udnævnelser inden for integrationsrammen nomineres både kvinder og mænd. Indtil videre er direktørerne for uddannelse og sundhed blevet udnævnt, men begge er mænd. Derfor skal kvinders deltagelse behandles som et særpræg, og de bør have vigtige roller. Der er alvorlige vanskeligheder og forhindringer i denne sag.”

YPJ’S FREMTID PÅ DAGSORDENEN

Ehmed påpegede også, at en af de forhindringerne som ser ud til at kunne tårne sig op, vedrører YPJ-spørgsmålet og tilføjede: “Selvom der endnu ikke er fremkommet et nyt resultat vedrørende YPJ i diskussionerne, er spørgsmålet stadig på dagsordenen. Diskussionen om formaliseringen af YPJ er også på overgangsregeringens dagsorden. Denne situation vil fortsætte, indtil en aftale er opnået.”

Et andet spørgsmål i integrationsprocessen er udvælgelsen af parlamentariske repræsentanter (i den Syriske Folkeforsamling) for provinserne Hesekê og Kobanê. Ehmed sagde, at forberedelserne til denne sag udføres gennem en central komité og en forberedelseskomité i Hesekê-guvernementet, og at forberedelseskomitéen har initiativet.

KOMMUNERNE VIL BLIVE OMORGANISERET

I sin tale henviste Ehmed også til folkets kommunesystem i Rojava og sagde, at jo mere kommunerne tjener samfundet inden for rammerne af det nye system, desto hurtigere vil Hesekê-guvernementet kunne forny sig. Hun sagde, at demokrati udvikler sig gennem repræsentation og tjeneste og understregede, at der bør gøres forberedelser til den nye proces.

ARBEJDET MED DEN NYE FORFATNING

Om udarbejdelsen af den nye syriske forfatning sagde Ehmed, at efter at repræsentanter fra Rojava er udpeget til parlamentet, vil forfatningsspørgsmålet for alvor komme på dagsordenen: “Kurderne vil også indtage deres plads i udvalget, der skal udarbejde den nye syriske forfatning. Syrien har brug for en ny forfatning, og til dette må der være et udvalg, der repræsenterer alle befolkningsgrupper. Kurderne er grundlæggende partnere i opbygningen af dette land, og derfor må de have en grundlæggende rolle. Dette vil finde sted i den kommende periode.”

Ilham Ehmed udtalte også, at spørgsmålet om tilbageholdte fortsat er på dagsordenen, og at de under møderne understreger, at alle tilbageholdte bør løslades så hurtigt som muligt.

Kilde:

News Desk, 2026: Ilham Ehmed: Kurds are fundamental partner in new constitution. ANF-News, 20. April 2026.

Oversættelse: Jesper Brandt 

Relaterede

  • Öcalan: Alle bør støtte den kommende proces

    Öcalan: "Alle bør støtte den kommende proces"

  • Tyrkiet vil ramme kurdiske politikere i Europa

    Tyrkiet vil ramme kurdiske politikere i Europa

  • 2. Fodboldturnering i Servet Benlis ånd til fordel for Kobanê

    2. Fodboldturnering i Servet Benlis ånd til fordel for Kobanê

  • Hvad skete der i Hewler mellem SDF, KDP og USA?

    Hvad skete der i Hewler mellem SDF, KDP og USA?

  • Demirtas udtrykker sin glæde ved at modtage tusindvis af breve

    Demirtas udtrykker sin glæde ved at modtage tusindvis af breve

  • Muslim: Der er intet oprør mod den autonome administration

    Muslim: Der er intet oprør mod den autonome administration

Læst: 554

Post navigation

Previous: Damaskus–Rojava-forhandlingerne har integration, roller og udbytte på dagsordenen
Next: 4. maj: Mindedagen for Dersim-folkemordet i 1937/38 

Posts List

Den vedvarende tradition for kurdisk tæppevævning IMG_6289

Den vedvarende tradition for kurdisk tæppevævning

juli 17, 2026
Hvorfor kollapsede Tyrkiets landshold i fodbold? IMG_6408

Hvorfor kollapsede Tyrkiets landshold i fodbold?

juli 8, 2026
Diyar om koncerten i Stuttgart: Det var en provokation IMG_4605

Diyar om koncerten i Stuttgart: Det var en provokation

juni 8, 2026
4. maj: Mindedagen for Dersim-folkemordet i 1937/38  IMG_3618

4. maj: Mindedagen for Dersim-folkemordet i 1937/38 

maj 26, 2026
Hvorfor mange sprog i Tyrkiet trues af udryddelse IMG_9984

Hvorfor mange sprog i Tyrkiet trues af udryddelse

marts 27, 2026
Kurdisk fejring af Newroz newroz

Kurdisk fejring af Newroz

marts 18, 2026

Nûdem.dk Arkiv

| NUDEM.DK 2026 .