Uddannelsesmæssig fremmedgørelse truer fremtiden for tusindvis af studerende, der vender tilbage til Afrin

Af Mohammed Abdo

Med hjemsendelsen af tre konvojer af internt fordrevne fra Afrin by dukker spørgsmålet om tusindvis af hjemvendte studerendes fremtid op igen. Det sker midt i problemet med forskellige læseplaner mellem det, de modtog under årene med den syriske krise og fordrivelse inden for DAA’s skoler, og de pensum, der aktuelt er vedtaget i deres hjemvendelsesområder, i mangel af afgørende officielle beslutninger om certifikatækvivalens eller uddannelsesintegrationsmekanismer.

I årene med fordrivelse til Shahba-regionerne samt Nord- og Østsyrien modtog tusindvis af studerende deres uddannelse i henhold til Den Autonome Administrations pensum, som indførte kurdisk sammen med arabisk. Disse elever står dog nu over for en helt anden uddannelsesmæssig virkelighed ved deres hjemkomst, med nye læseplaner, der inkluderer forskelle i sprog og indhold, samt undervisning i andre sprog på nogle skoler, herunder obligatorisk tyrkisk.

En lærer i regionen, som foretrak at forblive anonym, påpegede, at de fleste af de tilbagevendende elever endnu ikke er tilmeldt skoler på grundskole-, mellem- og gymnasieniveau på grund af manglende klare planer for deres reintegration. I mellemtiden er en række universitetsstuderende, der har studeret på universiteter som Rojava og Kobani, vendt tilbage til deres pladser for at fortsætte deres studier.

En elev i ellevte klasse ved navn Sidar, som vendte tilbage med sin familie med en af bølgerne af internt fordrevne, siger, at hun ikke kunne begynde i skole på grund af forskelle i pensum og pålagte sprog. Hun oplyste, at hun har svært ved at følge lektionerne og har svært ved at forstå den sprogligt, hvilket får hende til midlertidigt at overveje at stoppe sine studier.

Uddannelsesspecialister mener, at denne overgang mellem forskellige læseplaner ikke blot repræsenterer en uddannelsesmæssig ændring, men snarere udgør en forstyrrelse i elevernes uddannelsesmæssige forløb, hvilket skaber en psykologisk og kognitiv kløft mellem dem og det nye skolemiljø, især for dem, der startede deres uddannelse udelukkende inden for DAA-pensum.

Ifølge tidligere statistikker fra Uddannelses- og Undervisningsmyndigheden i den Autonome Administration var der omkring 318 skoler i byen Afrin før fordrivelsen i 2018, som rummede omkring 50.000 elever, betjent af mere end 3.700 lærere og ansatte. Uddannelsesprocessen blev senere omorganiseret i de områder, de var blevet fordrevet til, der kom til at omfatte mere end 14.000 elever, før disse elever igen blev fordrevet i 2024 mod Nord- og Østsyrien for at fortsætte deres uddannelse.

Tidligere data viser også, at Afrin oplevede en anderledes uddannelsessituationen i årene op til fordrivelsen, kendetegnet ved åbningen af skoler, institutter og Afrin-universitetet, som indførte undervisning på kurdisk og arabisk ud over udviklingen af specialiserede uddannelsesinstitutioner. Dog blev uddannelsesprocessen påvirket og ændret på grund af angrebene fra den tyrkiske besættelse og den fortsatte besættelse den dag i dag.

Uddannelseskilder siger, at de parter, der er involveret i uddannelses- og integrationssagen, hvad enten det er i DAA eller de midlertidige regeringsorganer, diskuterer muligheden for at behandle sagen i efterfølgende møder, uden at der indtil videre er gennemført klare mekanismer eller en officiel tidsplan for gennemførelsen, hvilket efterlader fremtiden for de tilbagevendende studerende usikker, hvad angåruddannelsesmulighederne.

Midt i forskellene i læseplaner og fraværet af afgørende beslutninger er det mest presserende spørgsmål for forældre og elever stadig: Hvordan vil en generation, der startede sin uddannelse i en helt anden uddannelseskontekst, blive integreret, når den vender tilbage og står over for et påtvunget andet uddannelsessystem?

Kilde:

Mohammed Abdo. 2026: Educational alienation threatens future of thousands of students returning to Afrin. Hawar News Agency, ANHA, 27. April 2026

Oversættelse: Jesper Brandt