Formanden for det ultranationalistiske MHP, Devlet Bahçeli, har foreslået en ny institutionel struktur for den politiske proces med det formål at løse det kurdiske spørgsmål. I en tale til partiets parlamentariske gruppe d. 5. maj tog han oprettelsen af et “Koordinationskontor for fredsprocessen og politisering” op.

Baggrunden er den parlamentariske “Kommission for National Solidaritet, Broderskab og Demokrati”, der blev oprettet i augustsidste år. Dens erklærede mål var at udvikle grundlaget for social fred, demokratiske reformer og det tilsvarende juridiske rammeværk efter PKK’s selvopløsning og afslutningen på den væbnede kamp for præcis et år siden. I den forbindelse afholdt kommissionen høringer med enkeltpersoner og organisationer for at skitsere mulige løsninger. En endelig rapport blev fremlagt i februar.

I sin tale henviste Bahçeli eksplicit til dette arbejde og beskrev kommissionen som central for processens videre forløb: “De fremskridt, der er opnået gennem kommissionens arbejde i parlamentet, gennem bidrag fra forskellige politiske partier, gennem rapporter, forhandlinger og endelig gennem udarbejdelse af lovgivningsmæssige forskrifter, er af stor betydning. I den forstand har kommissionen påtaget sig en historisk opgave. Dernæst er der politiske og juridiske regler på dagsordenen. De nødvendige lovgivningsaktiviteter vil blive fremskyndet, forslag vil blive gennemgået, og udkast til artikler vil blive indsamlet fra alle parter. Lovgivningen vil blive formet af nationens vilje.”

Samtidig advarede Bahçeli mod politisk optrapning: “Vi må ikke falde i den grøft at opildne folkemængder og dermed polarisere vores befolkningsgrupper. Ingen bør lade sig styre af retorik, der skader vores broderskab og enhed.”

SPØRGSMÅLET OM ÖCALANS STATUS SOM ET CENTRALT PUNKT

I en central del af sin tale adresserede Bahçeli den kurdiske leder Abdullah Öcalans status og udtalte, at dette spørgsmål ikke kan udelukkes fra det videre forløb i processen. “Den symbolske nedlæggelse af våbnene den 11. juli 2025 var et vigtigt skridt, der viser, at dette historiske kald har fået et svar. Denne ceremoni alene er dog ikke det endelige resultat. Processen vil fortsætte.”

Han fortsatte: “I denne sammenhæng anser vi det for vigtigt at tage stilling til spørgsmålet om Abdullah Öcalans status. At lade som om dette problem ikke eksisterer, gør en sund proces umulig. Hvis vi ønsker, at processen skal fortsætte, hvis vi ønsker, at vores opfordring skal være bindende, så må dette spørgsmål – inden for rammerne af organisationens opløsning og nedlæggelsen af alle dens elementer – åbent vurderes i juridiske, politiske og moralske termer.”

Samtidig understregede han statens interesser som målestok: “Når det gælder Tyrkiets sikkerhed og fremtid, kan vi ikke tillade plads til spontane og følelsesladede reaktioner, støj på sociale medier, politiske polemikker eller ubegrundede oppositionsagitationer.”

FORSLAG TIL EN NY STRUKTUR

På den baggrund foreslog Bahçeli en ny struktur for at koordinere den videre proces. “Hvis der er et statusgab vedrørende Abdullah Öcalan, skal det håndteres på en måde, der tjener Republikken Tyrkiet. Uanset navnet på den nødvendige mekanisme skal dens indhold være klart. Denne mekanisme skal samtidig tage hensyn til social forsoning, politisk normalisering, demokratisk deltagelse, retten til broderskab, offentlig orden, national sikkerhed og en fredelig fremtid.”

Afslutningsvis udtalte Bahçeli: “For at sætte en stopper for disse drøftelser foreslår jeg, at denne mekanisme kaldes ‘Koordineringskontoret for fredsprocessen og politiseringen.’ Selvfølgelig kan andre alternativer også udvikles. Vores forventning er, at PKK’s grundlægger vil påtage sig en rolle under en passende definition.”

Kilde:

Anonymous, 2026: Bahçeli proposes “Coordination Office for the Peace Process”. ANF-News, 5. May 2026

Oversættelse: Jesper Brandt