Benli: Demokrati er også en samtale

Kære alle sammen

Hvor er det dejligt at være sammen med jer igen her i de smukke omgivelser. Tak for invitationen.

På trods af en alvorlig og bekymrende udvikling i verden, hvor autoritære og reaktionære kræfter får mere magt, lever vi heldigvis stadig i et demokratisk land. Danmark er på mange måder fortsat et foregangsland, når det handler om ytringsfrihed, pressefrihed og offentlig kontrol med magten.

Det er stadig den danske befolkning, der sætter retningen og fordeler magten. Sådan gjorde danskerne også den 24. marts, da de gik til stemmeurnerne og valgte et nyt Folketing, som skal lede landet de næste fire år. Det vil næppe være en overdrivelse at sige, at processen ikke har været den nemmeste, og at den har udfordret de to kongelige undersøgere. Det gik som bekendt 69 dage, før Danmark fik en regering.

For os nyvalgte har det været en usædvanlig og til tider mærkelig periode, hvor vi mødte op til en arbejdsplads, hvor den politiske opgave reelt var sat på pause. Vi har dog forsøgt at bruge ventetiden fornuftigt. 

Jeg har blandt andet arbejdet med at forstå lovprocesserne på Christiansborg og haft mange møder med interesseorganisationer for at blive klogere på mine ordførerskabsområder: beskæftigelse, ældre og handicap. Det har været utroligt vigtige samtaler, som kommer til at få stor betydning for mit politiske arbejde i de kommende år. Det med samtalerne vender jeg tilbage til.

Tillad mig først at dele min og mit partis store begejstring for, at de lange regeringsforhandlinger har ført til resultater, som vi i Enhedslisten er stolte af at have bidraget til. Vi har været med til at sikre flere sociale forbedringer og en udvidelse af velfærden med gratis tandlæge, billigere kollektiv transport og lavere moms på fødevarer. Alt det vil betyde, at flere danskere får frihed til at prioritere deres tandsundhed, et sundt måltid og frihed til at bevæge sig på tværs af landet.

Samtidig har vi fastholdt et afgørende princip: at firkløverregeringens samlede politik ikke må øge uligheden ved at angribe trygheden for lønmodtagere eller forringe sikkerhedsnettet, som består af dagpengerettigheder, kontanthjælp og andre ydelser for dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Vi i Enhedslisten betragter lighed som en vigtig forudsætning for sammenhængskraften – og dermed for et demokratisk samfund.

Kære Venner 

Vi må ikke tage vores tilkæmpede demokratiske rettigheder for givet, hvis kommende generationer også skal leve i et demokrati. Dette budskab er fortsat aktuelt.

Forleden fortalte jeg en ung kvinde fra Enhedslistens ungdomsorganisation, Rød-Grøn Ungdom, at jeg i 10 år ikke har kunnet rejse til Tyrkiet på grund af mine kritiske ytringer om regimet, der ikke respekterer minoritetsrettigheder.

Hun sagde, at det var vildt, at et menneske kan forbydes adgang til sit fødeland på grund af sine politiske holdninger. Hun sagde også, at det var gået op for hende, hvor værdifulde vores frihedsrettigheder er, når man ser, hvordan mennesker andre steder kan blive straffet for deres synspunkter.

Derfor håber jeg, at vi i dag bruger Grundlovsdag som anledning til at minde hinanden om, hvor vigtigt det er, at vi værner om – og er på vagt over for angreb på – de frihedsrettigheder, som tidligere generationer har tilkæmpet.

Kære Lyngby-borgere

Demokrati er ikke kun en styreform – det er også en samtale. Sådan beskrev historikeren og demokrati-tænkeren Hal Koch det.

For Koch var demokrati en livsform, der bygger på, at mennesker lytter til hinanden, respekterer forskellige synspunkter og søger forståelse frem for konflikt.

Demokratiet handler derfor ikke kun om valg, regeringsdannelse eller fordeling af ministerposter, men om vores evne til at tale sammen.

Set i det lys er den demokratiske samtale desværre udfordret.

Ikke kun på den anden side af Atlanten, hvor den orange mand splitter med had og krigerisk retorik og afviser enhver sandhed, der ikke passer til hans dagsorden. Men også herhjemme er den demokratiske samtale udfordret, hvor sociale medier ofte forstærker konflikt, misinformation og polarisering.

Siden jeg blev valgt til Folketinget, er der stor aktivitet i mine kommentarspor på sociale medier, hver gang jeg deler et opslag. Der er mange gode kommentarer, som både anerkender og udfordrer mine politiske synspunkter. Dem værdsætter jeg, for det er et udtryk for et ønske om en demokratisk samtale.

Men desværre er der også alt for mange kommentarer med hadefulde og racistiske udsagn.

Kommentarer, der ikke handler om politik, men om min baggrund, min tro eller min etnicitet. De fortæller mig, at jeg ikke hører til, at jeg skal rejse hjem, og at jeg ikke har noget med dansk politik at gøre.

Jeg forsøger at ignorere dem, men jeg må desværre konstatere, at min familie ikke er lige så god til at ignorere den slags retorik.

Og det bekymrer mig – ikke kun som politiker, men også som borger.

For når mennesker mødes med had frem for argumenter, bliver den demokratiske samtale fattigere. Og når mennesker trækker sig fra debatten af frygt for chikane, mister demokratiet vigtige stemmer.

Den udvikling hænger uløseligt sammen med en stigende polarisering i samfundet, hvor nogen forsøger at opdele os i et “os” og et “dem”. Denne udvikling kan ikke ses isoleret fra den splittende retorik hos en række højrenationalistiske partier i Europa og herhjemme, som mener, at demokratiske rettigheder skal afhænge af etnicitet eller social baggrund. Det hænger også sammen, når Messerschmidt taler om at deportere en gruppe medborgere alene på baggrund af deres religiøse tilhørsforhold.

Grundloven handler ikke kun om paragraffer. Den handler om mennesker, der skal være lige over for loven. Alle skal behandles med respekt, uanset baggrund eller økonomisk status.

Det er også derfor, jeg anser det for et alvorligt demokratisk underskud, at det endnu ikke er lykkedes at sikre stemmeret til tusindvis af unge minoritetsdanskere, som er født og opvokset i Danmark. Unge, som ikke kender andet end det danske samfund, som er i gang med at tage en uddannelse, og som bidrager til statskassen, er ikke ligestillede, når det handler om stemmeret til folketingsvalg eller valg til Europa-Parlamentet. Jeg håber, at vi snart vil gøre noget ved denne problemstilling.

Med håbet om et mere demokratisk Danmark og en mere demokratisk verden ønsker jeg jer alle en rigtig god Grundlovsdag.

Tak for ordet.

INFO: Forfatternen er selv ansvarlig for sine holdninger.