Mere end 60 studerende dimitterer fra Universitetet i Kobanê 

Mere end 60 studerende dimitterer fra Universitetet i Kobanê 

Universitetet i Kobanê har organiseret en fejring af den første afgangsklasse fra bachelorprogrammet 2025–2026, bestående af studerende fra afdelingen for kurdisk sprog og litteratur, afdelingen for engelsk litteratur og det juridiske fakultet, under sloganet “Viden er selvopfattelse, selvopfattelse er eksistens.” Dimittenderne udgjorde mere end 60 studerende.

Som indledning gik de studerende til Dicle-martyrernes kirkegård og tilegnede deres dimission til sjælene af alle martyrer. De lagde blomster på alle gravene og sang den kurdiske hymne “Ey Reqîb.”

De studerende tog derefter til Kobanê Universitet, hvor der blev afholdt en fejringsceremoni med deltagelse af akademikere, studerende og de studerendes familier.

Efter et minuts stilhed i universitetssalen bød medformanden for Kobanê Universitet, Şervan Mislim, alle deltagere velkommen og sagde: “Vi åbnede denne mulighed for to år siden for de, der ikke havde kunnet færdiggøre deres uddannelse, så alle, der havde haft stillinger i inEt billede, der indeholder sky, udendørs, personer/mennesker, turisme

AI-genereret indhold kan være ukorrekt.stitutioner og den autonome administration, kunne færdiggøre deres studier. Vi lykønsker alle elever, familier og lærere med denne dimission.”

Direktør for Litteraturfakultetet, Sozan Qasim, udtalte, at de i mange år har arbejdet hårdt for at forøge deres viden og styrke det akademiske niveau, og sagde: “Byen Kobanê har altid fortjent succes. Fra revolutionens begyndelse og frem til i dag har Kobanê altid været centrum for modstand og kamp. Vi lykønsker alle lingvister, vores kæmpere og de studerende med denne dimission. Vi er meget glade for denne dimission og håber, de opnår succes på alle niveauer. Vi lover, at vi vil fortsætte arbejdet for undervisningen i vores sprog.”

Efterfølgende blev der uddelt certifikater til de studerende.

Ved ceremoniens afslutning dansede studerende og deltagere govend – kurdisk kædedans – foran Kobanê Universitet.

Kilde:

Anonymous, 2026: More than 60 students graduate from the University of Kobanê. ANF-News, 6. May 2026

Oversættelse: Jesper Brandt 

Nordsyrien NYHEDER