Magtskiftet i Damaskus skulle signalere begyndelsen på en ny fase for omverdenen. Siden det islamistiske HTS overtog kontrollen med den syriske hovedstad i december 2024, har den nye ledelse under Ahmed al-Sharaa søgt international politisk anerkendelse. Denne kurs er blevet støttet af Tyrkiet såvel som vestlige stater som USA og Storbritannien. Men selvom det nye lederskab lover stabilitet og statslig omstrukturering, er en anden virkelighed ved at opstå på jorden, især med hensyn til den kurdiske befolkning.

Ifølge det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) stiger angrebene mod kurdere i flere dele af landet. Observatoriets direktør, Rami Abdulrahman, taler om igangværende menneskerettighedskrænkelser, sikkerhedskaos og et politisk dødvande, der fortsat destabiliserer Syrien.

I centrum for spændingerne står aftalen af 29. januar mellem Damaskus og de Syriske Demokratiske Styrker (SDF). Aftalen kom efter massive angreb på Kobani, Raqqa, Tabqa og andre regioner i Nord- og Østsyrien. De offensiver, der blev støttet af Tyrkiet, og angrebene fra islamistiske militser blev kun standset gennem modstanden fra Folkets Forsvarsenheder (YPG), Kvindernes Forsvarsenheder (YPJ) og Syriens Demokratiske Styrker (SDF).

AFTALE UDEN IMPLEMENTERING

Den efterfølgende aftale havde til formål at regulere militære, politiske og administrative spørgsmål og muliggøre en gradvis integration af de forskellige administrative strukturer. Men mere end tre måneder senere er en stor del af aftalen stadig ikke blevet gennemført, siger Abdulrahman. Selvom der har været symbolske skridt som begrænsede kommunikationskanaler og individuelle koordineringsforanstaltninger, forbliver nøglespørgsmålene uløste. Disse omfatter især løsladelse af fanger, omorganisering af sikkerhedsstrukturer og kontrol over strategiske områder.

Kobani betragtes især som et kritisk punkt. Byen har ikke kun enorm symbolsk betydning for den kurdiske befolkning, men er også strategisk central. Ifølge Abdulrahman er der stadig betydelige forskelle blandt de involverede aktører vedrørende regionens fremtidige administrative struktur. Yderligere regionale interesser komplicerer situationen yderligere.

TILBAGEVENDEN TIL AFRIN ER FORTSAT BLOKERET

Hjemkomsten af tusindvis af fordrevne fra Afrin og Serêkaniyê (Ras al-Ain) gør heller ikke meget fremskridt. Januar-aftalen fastsatte oprindeligt, at internt fordrevne ville kunne vende sikkert tilbage til deres hjembyer inden for kort tid, og at kontrollen gradvist skulle overføres til civile administrative strukturer. Selvom flere konvojer nåede Afrin i marts og april, er processen stort set gået i stå siden da. Næsten ingen er vendt tilbage til Serêkaniyê indtil videre.

Ifølge observatoriet er bevæbnede grupper støttet af Tyrkiet stadig til stede i adskillige regioner. Andre dele af Afrin og områder omkring Serêkaniyê siges at være særligt berørt. Huse og butikker bliver fortsat konfiskeret, pengeafpresning er udbredt, og folk tilbageholdes vilkårligt. Hele byer er reelt under kontrol af bevæbnede militser.

SIKKERHEDSVAKUUM EFTER SDF’S TILBAGETRÆKNING

Samtidig forværres situationen i de arabisk-dominerede regioner, hvorfra SDF trak sig tilbage under offensiven mod den autonome administration. Ifølge Abdulrahman er der opstået et massivt sikkerhedsvakuum i Raqqa, Tabqa og Deir ez-Zor. De offentlige tjenester er stort set kollapset, og protesterne mod de nye magtstrukturer stiger. Især i Raqqa har beslutninger om at rive tusindvis af huse ned under påskud af “investerings- og genopbygningsprojekter” udløst udbredt vrede.

Kurderne i disse regioner er særligt påvirket af konsekvenserne. Alene i april blev mindst 15 kurdere arresteret i Raqqa og endnu en i Deir ez-Zor. Derudover er boliger, butikker og virksomheder angiveligt blevet eksproprieret. Flere huse og butikker blev tvangsevakueret. Observatoriet dokumenterede også beslaglæggelse af industrifaciliteter, restauranter og bagerier.

ISOLERING AF ALEPPOS KURDISKE KVARTERER

Presset stiger angiveligt også inden for uddannelsesområdet. Ifølge SOHR nægtes kurdiske studerende skoledokumenter, eksamensdokumenter og arkivdata. I nogle tilfælde er adgangen til deres uddannelsesdokumenter fuldstændig blokeret. Samtidig stiger rapporterne om tyveri og angreb på kurdisk ejendom.

Situationen i Aleppos kurdiske kvarterer siges at være særligt alvorlig. I Sheikh Maqsoud og omegn er befolkningens bevægelsesfrihed i stigende grad begrænset. Kontrolposter og vejspærringer komplicerer dagligdagen, mens vand- og elforsyninger stadig er utilstrækkelige. Ifølge Abdulrahman er adgangen for medier og uafhængige observatører stærkt begrænset, hvilket gør det vanskeligt at dokumentere mange hændelser.

MILITSER UDEN FOR STATENS KONTROL

Særlige anklager rettes mod væbnede grupper som Sultan Suleiman Shah-brigaden (“Amshat”) og Hamza-divisionen. Begge militser var i årevis en del af den såkaldte Syriske Nationale Hær (SNA), som Tyrkiet oprettede, og er nu officielt integreret i den nye syriske militærstruktur. Ifølge observatoriet fortsætter grupperne dog med at handle stort set uafhængigt. Hamza-gruppen er især anklaget for vilkårlige anholdelser, tortur og systematisk afpresning. Det faktum, at disse grupper fortsætter med at operere og udvide deres magtstrukturer trods internationale sanktioner, afspejler fraværet af statslig kontrol og ansvarlighed, siger Abdulrahman.

MAGTKAMPE OG ORGANISERET KRIMINALITET

Samtidig intensiveres interne magtkampe i mange arabiske regioner i Syrien. I Raqqa, Tabqa og andre områder kræver arabiske stammegrupper større politisk og militær indflydelse. Imens forsøger overgangsstrukturerne i Damaskus at bevare kontrollen trods voksende sikkerhedsproblemer. Resultatet er et stadig mere fragmenteret styresystem, hvor lokale militser, stammeaktører og væbnede grupper konkurrerer med hinanden.

Derudover udvides omfattende kriminelle netværk. I de seneste måneder har observatoriet dokumenteret øget oliesmugling, jordbeslaglæggelser, kidnapninger for løsesum, væbnede røverier og adskillige tilfælde af organiseret afpresning. Især i Deir ez-Zor, Raqqa, Homs og Hama er der opstået en kompleks sikkerhedssituation, hvor forskellige kontrolcentre opererer parallelt.

“KONTROLLERET USTABILITET”

Ifølge Abdulrahman afspejler disse udviklinger en dybere krise inden for den syriske stat. Fraværet af retsstatsprincipper, rivaliserende væbnede aktører og etnopolitiske spændinger har indtil videre forhindret en bæredygtig stabilisering. Så længe væbnede grupper opererer uden for statens kontrol, og der ikke findes fungerende ansvarlighedsmekanismer, vil Syriens fremtid forblive usikker, sagde han. En kortsigtet løsning er i øjeblikket ikke i sigte, advarer SOHR-direktøren. I stedet er der en fare for, at en fase med “kontrolleret ustabilitet” vil blive fastlåst — med gradvise ændringer, men uden et klart politisk perspektiv for landet og dets befolkningsgrupper.

Kilde:

Gurbet Sarya, 2026: SOHR: Violations against Kurds in Arab regions are increasing. ANF-News, 7. May 2026

Oversættelse: Jesper Brandt