Titlen “Sheikh” er blevet fremtrædende under Syriens nuværende regeringsmyndigheder som en af de mest indflydelsesrige personer inden for offentlige institutioner og offentlige tjenester, herunder på politistationer, i kommuner og indenfor retsvæsenet. 

Ifølge rapporter fra ANHA Agency griber “sheikhen” ind i spørgsmål vedrørende ejerskab og renoveringer af boliger. I nogle områder kræver handlinger som salg, restaurering, fraflytning eller overtagelse af ejendom hans direkte godkendelse, mens han i andre regioner har det sidste ord at skulle have sagt. 

Han betragtes også som den primære myndighed for trafikpolitiet, med lignende indflydelse, der strækker sig på tværs af officielle institutioner, ministerier og domstolene. 

Kilder har fortalt agenturet, at en arabisk investor besøgte Qudsaya-området indenfor Damaskus-regionen for at etablere et serviceprojekt. Lokale beboere og samfundsledere rådede ham til først at konsultere “sheikhen.” Efter timers diskussioner og forespørgsler om projektet krævede sheikhen angiveligt en andel på 30% af projektet uden at specificere, hvem der skulle modtage det. 

Investoren blev angiveligt overrasket over denne praksis og vendte tilbage til sit land med spørgsmålstegn ved denne nye “position” i Syrien. Imens udtrykte lokale samfundsledere utilfredshed med rollen og gjorde grin med den, når de samledes. 

Ekspert i administrativ udvikling Bushra Zidan (et pseudonym) har fortalt vores agentur, at titlen “Sheikh” er skiftet fra en religiøs betegnelse til en funktionel, der repræsenterer en autoritativ magt inden for regeringsinstitutioner baseret på personlige loyaliteter frem for traditionelle administrative strukturer. 

Hun tilføjer, at en af de nyindførte poster i Syrien er “Retschef”, populært kaldet “Sheikhen”, som udøver brede beføjelser, der overstiger advokaters, anklageres og domstolspræsidenters, baseret på administrative beslutninger uden for rammerne af den traditionelle domstolsmyndighedslovgivning. Positionen forbindes ofte med medlemmer af “Hay’at Tahrir al-Sham.” 

Hun forklarer yderligere, at selvom fire ministerier i den midlertidige regering har indført et avanceret personalesystem med øjenscanningsovervågning og periodiske evalueringer, underminerer de nuværende myndigheder systemet ved at ansætte ukvalificeret personale udelukkende baseret på deres “revolutionære” tilknytning, mens de primært stoler på “sheikhen” i administrative beslutninger. 

Zidan bemærker også, at “sheikhen” som en funktionel rolle har erstattet de tidligere figurer som “chefen” eller “officeren” fra den tidligere æra. Han repræsenterer nu en moralsk-religiøs autoritet, der blander sig selv i medarbejdernes påklædningskoder gennem det, der kaldes retningslinjer for arbejdspladsadfærd, der regulerer kvinders tøj og begrænser medarbejdernes brug af personlige sociale mediekonti, medmindre det er i overensstemmelse med officielle orienteringer. Mange medarbejdere er angiveligt blevet fyret på grund af gamle fotos, kommentarer eller tidligere stillinger, der går mange år tilbage. 

Ifølge kilder har Damascus-guvernementet søgt sheikhensgodkendelse, før de godkendte den endelige rapport og kompensation til berørte ejendomsbesiddere i Marota City- og Basilia City-projekterne. Dette skridt er ikke blevet skjult for medierne, men præsenteret som et legitimt og væsentligt regeringsskridt, beskrevet som et “bevis på uskyld for Gud.” 

Kilde:

Anonymous, 2026: “Sheikh” emerges as powerful unofficial authority in Syria. Hawar news Agency, ANHA, 14. May 2026

Oversættelse: Jesper Brandt