Druserleder i Syrien: Beslutningen om autonomi er uigenkaldelig

Druserleder i Syrien: Beslutningen om autonomi er uigenkaldelig

I et interview med en tv-kanal har den åndelige leder af det drusiske samfund, Sheikh Hikmat al-Hijri udtalt, at drusernes krav ikke er blevet forhandlet og siger: “Processen, der sigter mod at gennemføre retten til selvbestemmelse, fortsætter med faste skridt. Dette skridt fjerner os fra dominansen af grupper, der har gjort alt for bevist at ødelægge sameksistensen. For de har været en fiasko. Vi anerkender ikke noget lederskab eller nogen autoritet over dette højdedrag i Syrien bortset fra dem, folket har valgt.”

Al-Hijri takker de lande og organisationer, der støtter drusernes autonomi, især den israelske regering og befolkning.

Al-Hijri udtaler, at det drusiske samfund vil opnå sine rettigheder og få styr på regionens anliggender, og siger: “Myndighederne vil ikke længere kunne påtvinge deres beslutninger gennem undertrykkelse og bedrag. Det sande ansigt af disse initiativer er nu blevet afsløret.”

Al-Hijri beskriver overgangsregeringen som en “terrorregering” og opfordrer til, at administrationen skal retsforfølges efter international lov på grund af de forbrydelser og overtrædelser, den har begået.

Al-Hijri tilføjer: “De aggressor-parter skal tvinges til at gennemføre den internationale løsning vedrørende våbenhvilen fra juli 2025. Kidnappede personer skal løslades, skæbnen for tvangsforsvundne skal afklares, og drusiske landsbyer og byer skal befries.”

Med henvisning til økonomisk belejring og sultepolitik sagde al-Hijri, at folket i Jabal ville overvinde dette pres gennem bevidsthed og solidaritet.

Kilde:

Anonymous, 2026: Druze leader in Syria: The autonomy decision is irreversible. ANF-News, Friday, 22. May 2026

Oversættelse: Jesper Brandt

MELLEMØSTEN NYHEDER