Af Hikmet Erden

Retssagen mod seks kurdere ved Londons Old Bailey-domstol, som opstod efter razziaer udført den 27. november 2024 med hundreder af politibetjente og centreret om kriminaliseringen af det kurdiske fællesskabscenter, endte uden dom efter måneders retssager. Juryen kunne ikke nå til enstemmig beslutning om hovedanklagerne, og sagen er nu blevet henvist til Crown Prosecution Service (CPS).

Efter operationen den 27. november 2024 blev Ali Poyraz, Ercan Akbal, Türkan Özcan, Agit Karataş, Berfin Kurban og Mücahit Sayak løsladt under elektronisk overvågning. En tiltale mod de kurdiske aktivister blev senere indgivet den 24. december 2024, hvorefter anklagerne brugte næsten et år på at forberede en sag med hundredtusindvis af sider. Advokater, der repræsenterede de kurdiske aktivister, forberedte også deres forsvar gennem hele denne periode. Anklagerne rejste 16 separate anklager mod aktivisterne, herunder “medlemskab af en organisation”, “organisering af møder på vegne af en organisation”, “propaganda” og “organisatorisk aktivitet.”

Retssagen begyndte den 5. januar 2026 foran en 12-mands jury ved Old Bailey, Storbritanniens Centrale Kriminal-ret, hvor nogle af landets mest alvorlige straffesager behandles.

Gennem de måneder lange retssager blev de argumenter, som britiske anklagere fremlagde, sammenlignet med Kurdistan Communities Union (KCK)-retssagerne i Tyrkiet. Anklagerne undlod dog at fremlægge beviser for voldelige handlinger, våben eller konkret kriminel aktivitet under retssagen. På trods af dette blev de demokratiske aktiviteter, kulturelle begivenheder og det politiske arbejde blandt de kurdiske aktivister gentagne gange fremstillet som “organisatorisk aktivitet.”

Anklagemyndighedens sagsmappe omfattede Newroz-fejringer, mindehøjtideligheder, kondolencesamlinger, marcher, kampagner der krævede frihed for Abdullah Öcalan og kurdiske sange som “organisatorisk bevis.” Den britiske anklager præsenterede endda ordet “Heval” [”Kammerat”, o.a], som kurdere ofte bruger i dagligdagen, for juryen som “bevis på organisatoriske bånd.”

Den kurdiske hymne “Çerxa Şoreşê” blev inkluderet i tiltalen, mens deltagelse i kampagner, der krævede Abdullah Öcalans frihed, blev beskrevet som “organisatorisk aktivitet.”

Det kurdiske fællesskabscenter, som har været i drift i London siden 1988, blev også et mål under retssagen. Anklagerne forsøgte at fremstille centret som en “PKK-base”, mens forsvaret understregede, at det i årtier har leveret kulturelle, sociale og sundhedsmæssige tjenester til migrantsamfund.

Sagsmappen listede også en bred vifte af materialer som “organisatorisk bevis”, herunder et fotografi af Qazi Muhammad, leder af Republikken Mahabad, samt retsdokumenter fra perioden efter militærkuppet den 12. september i Tyrkiet.

Mindehøjtideligheder og kirkegårdsbesøg for internationalister, der blev dræbt under kampen mod Islamisk Stat, blev ligeledes af anklagerne fremstillet som “terroraktivitet.”

Gennem hele retssagen brugte de kurdiske tiltalte og deres advokater retssalen til at fremlægge argumenter om en række emner, fra kurdernes historiske erfaring og betydningen af demokratisk konføderalisme i den demokratiske politiske kamp til angreb, der var rettet mod kurdernes ret til demokratisk organisering.

Retssagen, som begyndte den 5. januar, fortsatte i flere måneder med tusindvis af sider med tiltaler, forsvarsindlæg og krydsforhør, før den blev afsluttet den 23. april. Juryen trak sig derefter tilbage for at begynde voteringen. I denne periode trak et medlem af den 12 personer store jury sig fra sagen med henvisning til “ekstrem stress”, mens en anden nævning ikke fortsatte med at deltage på grund af personlige forpligtelser.

I ugevis samledes kurdiske aktivister ved Old Bailey og ventede på juryens afgørelse. I retssagen, der blev indledt mod kurdere i et klima præget af tusindvis af politibetjente, efterretningstjenester og politisk pres i Storbritannien, meddelte nævningene til sidst, at de ikke kunne nå til enstemmig dom i 12 af de 16 anklager.

Juryen droppede anklagen om “medlemskab i en organisation” mod de kurdiske aktivister A.K., M.S. og B.K. Den afviste også anklagen om “organisering af møder” mod E.A. Dog lykkedes det ikke juryen at nå til enighed om 12 andre punkter. Disse omfattede påstande om “medlemskab af en organisation”, organisering af møder på vegne af en organisation, propaganda og “organisatorisk aktivitet.”

Fordi nævningene ikke kunne nå til en dom på 12 punkter, faldt sagen reelt sammen. Forhandlingerne er nu gået ind i det, det britiske retssystem definerer som en “hængt jury”-fase, hvilket betyder, at juryen ikke kunne afsige en samlet dom.

Ifølge forsvaret viste sagens resultat, at sagen kollapsede trods den fulde vægt af statslige ressourcer, der blev brugt mod den. 

ANKLAGEMYNDIGHEDEN VIL TAGE SAGEN OP IGEN I 2028!

Efter juryens dødvande blev sagsmappen returneret til Crown Prosecution Service (CPS), der d. 5. juni i år besluttede, at Old Bailey-sagen ville blive genbehandlet den 10. januar 2028. CPS beordrede en ny retssag for Ali Poyraz, Ercan Akbal og Türkan Özcan, frikendte Berfin Kurban og besluttede ikke at fortsætte yderligere sager mod Agit Karataş og Mücahit Sayak, som havde fastholdt deres uskyld gennem hele sagen.

Ved en høring d. 6. juni med deltagelse af advokater og tiltalte besluttede CPS, at Ali Poyraz, Ercan Akbal og Türkan Özcan skulle stilles over for en ny juryretssag. Anklagerne oplyste, at den nye retssag, som forventes at vare ti uger, vil begynde den 10. januar 2028.

CPS søgte ikke en ny retssag for Berfin Kurban, Agit Karataş eller Mücahit Sayak. Som følge heraf er alle anklager mod de tre kurdiske aktivister blevet droppet.

Selvom forsvaret ikke har direkte ret til at anke afgørelsen, anmodede advokaterne om, at elektroniske mærker, som Ali Poyraz, Ercan Akbal og Türkan Özcan havde båret i cirka 18 måneder, blev fjernet, og at alle retslige kontrolforanstaltninger, der var pålagt dem, ophævedes.

Anklagemyndigheden ophævede kravene om elektronisk mærkning, udgangsforbud og regelmæssig rapportering til politistationen. Dog vil Ali Poyraz, Türkan Özcan og Ercan Akbalfortsat være underlagt restriktioner, der forhindrer dem i at komme ind i det kurdiske fællesskabscenter, forlade landet og undlade at underrette myndighederne om adresseændringer.

Gennem hele sagen argumenterede forsvaret for, at anklagerne ikke havde fremlagt beviser for nogen voldelig handling eller konkret kriminel handling, idet de fastholdt, at retssagen rettede sig mod de demokratiske og politiske aktiviteter i det kurdiske samfund. Forsvaret beskrev også beslutningen om at beordre en ny retssag som politisk motiveret. Forsvarsadvokaterne advarede om, at anklagerne kunne forsøge at fremlægge nye beviser under næste retsmøde, idet de argumenterede for, at forlængelse af en sammenstyrtet sag ikke tjente andet formål end at påføre vanskeligheder. De understregede, at sagen reelt var faldet fra hinanden, og at det at fortsætte den uden nogen troværdig begrundelse var i strid med retfærdighedens principper.

Ali Poyraz, en af de tiltalte, der står over for genoptagelse, beskrev også afgørelsen som politisk og argumenterede for, at sagen retter sig mod de demokratiske og politiske aktiviteter hos det kurdiske folk i Storbritannien.

Poyraz sagde: “Fordi sagen er politisk, vil beslutningen også være politisk,” og tilføjede, at kurderne endnu engang var blevet ofret for internationale økonomiske og kommercielle interesser. Han tilføjede, at de tiltalte fortsat vil forsvare den demokratiske kamp gennem hele retssagen mod det kurdiske samfund.

Kilder:

Hikmet Erden, 2026: Case against Kurds collapses in London; attention turns to prosecutors. ANF-News, 16. May 2026

Hikmet Erden, 2026: UK prosecutors seek retrial of three Kurds after collapsed case. ANF-News, 6. June 2026

Oversættelse: Jesper Brandt