Lokal kurderudryddelsespolitik i Tyrkiet III – Bingöl: Den tavse bys dødsepidemi

Af Rüstem Sincer

Bingöl (Çewlig), en af de mest afsides beliggende og isolerede byer i Tyrkiet, ligger i et indadvendt landskab omgivet af høje bjerge mod nord og øst. Denne isolation begrænser både byens økonomiske udvikling og dens kulturelle interaktion betydeligt. I Bingöl, hvor husdyrbrug ikke understøttes af alternative indtægtskilder og produktionsmulighederne forbliver begrænsede, påvirker arbejdsløshed og migration hinanden i en dybere cyklus.

Bingöl skiller sig ud som en af de byer, der længe har huset de kurdiske patrioter i Tyrkiet og bærer en stærk, dybt forankret tradition for kurdisk modstand. Byen, som var vidne til grundlæggelsesprocessen og de tidlige år af Kurdistans Arbejderparti (PKK), er kendt for at have fostret dusinvis afindflydelsesrige personer for den kurdiske frihedsbevægelse.

Bingöl, hvor ledende PKK-kadre som Mehmet Karasungur og Mehmet Hayri Durmuş også blev opdraget, indtager en central plads blandt målene for den tyrkiske stats særlige krigsførelsespolitik netop på grund af denne historiske arv.

Denne politik ligner, ligesom i andre byer i Kurdistan, en bredere strategi, der retter sig mod sociale værdier gennem anvendelse af stoffer, prostitution, rekruttering af informanter, spil og organiseret kriminalisering. I Bingöl er det muligt klart at spore den virkelighed, der er skabt af stoffer, prostitution, bandedannelse og informantnetværk gennem konkrete data og lokale kilder.

ANATOMIEN I EN SUMP, DER VOKSER UNDER STATSLIG OVERVÅGNING

Narkotikakrisen i Bingöl er blevet både årsag til og konsekvens af mange af byens andre sociale problemer. Især i det sidste årti er alderen for det første misbrug af stoffer faldet støt, mens afhængigheden har spredt sig til næsten alle sociale lag.

Intet udvikler sig spontant i Tyrkisk Kurdistan. Den kraftige stigning i stofmisbrug i de senere år, prostitutionsnetværk skjult bag forskellige steder og social status samt rekruttering af informanter er alle en del af en langsigtet statspolitik, der har til formål systematisk at korrumpere og afpolitisere de unge. Fakta på jorden understøtter også denne realitet. I Bingöl fortsætter forhandlere med at bevæge sig frit nær politistationer, mens der ikke udføres nogen som helst operationer mod narkotikadistributionssteder, hvilket er et af de tydeligste tegn på statens politik om “kontrolleret forsømmelighed” i spørgsmålet.

PATRIOTISKE FAMILIER BLIVER ANGREBETMÅLRETTET

Stofmisbruget har den ideologiske funktion at ødelægge ungdommen ved at forvandle den revolutionære kurdiske ungdom til kontrarevolutionære undersåtter. En ung person, der er fanget i afhængighed, bliver neutraliseret ikke kun fysisk, men også politisk. En, der er narkoafhængig bliver forvandlet til en kraft, der genskaber systemets legitimitet både gennem sine handlinger og sin tavshed.

Som i andre kurdiske byer er de primære mål for denne politik i Bingöl familier, der har betalt en pris i kurdernes frihedskamp, har udført politisk arbejde og stadig er aktive i dag. I en by som Bingöl afslører implementeringen af denne strategi på stedet også vigtigheden af den modstand, som familier og lokale samfundsstrukturer udøver.

SELVMORD: ÉT DØDSFALD I HVER SLÆGT

En af de hårdeste realiteter, der adskiller Bingöl fra andre byer i det nordlige Kurdistan, er omfanget af selvmord, der har fortsat i næsten et halvt århundrede. Denne virkelighed er ikke længere begrænset til enkeltstående tilfælde, men er blevet en social krise, der påvirker næsten alle husstande og familieslægter på forskellige måder.

Under normale omstændigheder ville man forvente, at et barnmødte begrebet “selvmord” for første gang i gymnasietiden. I Bingöl er emnet dog nået ned i folkeskolealderen, hvor børn åbent taler om det indbyrdes, mens næsten alle udvidede familier bærer mindet om mindst én selvmordssag. Den dybt rodfæstede og strukturelle karakter af denne virkelighed bliver endnu tydeligere, når byens sociologiske dynamik undersøges.

SELVMORDSRATEN STIGER STØT

Mellem 2000 og 2023 steg antallet af registrerede selvmord i byen fra 22 til 58. Dette er en stigning på 2,6 gange over 24 år. Den højeste selvmordsrate registreret i Bingöl var i 2014. Tallet nåede næsten 10 pr. 100.000 indbyggere, hvilket var langt over Tyrkiets nationale gennemsnit. Når aldersfordelingen undersøges, optræder den højeste koncentration af selvmordstilfælde i aldersgruppen 15–19 år. Tilfælde registreret blandt børn på 15 år og derunder afslører yderligere alvoren af krisen i byen.

L.Ç., en købmand i Bingöl, som fortæller, at han har fulgt selvmordssagerne i byen i årevis, udtaler, at det seneste og mest markante tilfælde involverede en 14-årig skolepige, der blev drevet til selvmord. Han sagde, at hændelsen, som blev bredt diskuteret i hele byen, officielt blev registreret som en “retssag”, men endnu en gang har bragt den sociale realitet bag selvmordene i Bingöl ind i den offentlige debat.

PROSTITUTION OG BANDEDANNELSE: USYNLIGT, MEN DYBT FØLT

I Bingöl er prostitution ikke åbent synlig på gaderne som i Diyarbakır (Amed) eller Urfa (Riha), men får i stedet en mere skjult karakter, der gør den sværere at opdage. I en by, hvor kvinders beskæftigelsesmuligheder er ekstremt begrænsede, sigerL.Ç., at visse caféer, massageklinikker og netværk, der opererer under navnet “home services”, fungerer som skjulte prostitutionsmekanismer.

Det, der findes i Bingöl, er en struktur, hvor prostitutionsnetværk er sammenvævet med rekrutteringsaktiviteter af informanter. Kvinder, der presses ud i stofmisbrug eller gøres sårbare gennem økonomiske vanskeligheder, tvinges ind i prostitution af aktører tilknyttet statslige institutioner, mens processen selv forvandles til en mekanisme for afpresning og rekruttering.

Et af de mest raffinerede eksempler på informantrekrutteringsmetoden udført under dække af “romantiske forhold” er tidligere blevet afsløret i medierne. En person identificeret som R.M., der var aktiv i Lice (Licê)-distriktet i Diyarbakır, fangede angiveligt mænd under dække af “kærlighedsforhold”, optog hemmeligt møderne og brugte derefter optagelserne til at afpresse dem til at blive informanter.

Disse aktiviteter, angiveligt udført under dække af hjælp uddelt af den tyrkiske Røde Halvmåne (Kızılay), viste sig at være styret og beskyttet af statslige myndigheder, mens den pågældende person gentagne gange kunne bevæge sig frit uden at blive tilbageholdt. Lokale kilder bekræfter også, at lignende metoder anvendes i og omkring Bingöl.

HEMMELIGE BANDESTRUKTURER

En af hovedårsagerne til, at bandestrukturer i Bingöl ikke har nået de samme synlige og let dokumenterede dimensioner som i andre byer, er byens relativt lille skala og den høje følsomhed over for social kontrol. Denne “usynlighed” betyder dog ikke, at sådanne strukturer ikke eksisterer. Tværtimod peger den på, at bandeaktiviteter i byen er organiseret i mere skjulte former og ofte under politiske facader.

STATENS SÆRLIGE POLITIK I BINGÖL: REKRUTTERING AF INFORMANTER

I Bingöl foregår rekruttering af informanter i en meget tidlig alderog rettes mod langt højere politiske mål sammenlignet med andre byer. Årsagen til dette er direkte knyttet til byens historiske karakter. Bingöl er en by dybt forbundet med grundlæggelsen og den tidlige organisering af PKK. At knække den kurdiske frihedsbevægelses rødder over i denne by har længe været et af den tyrkiske stats strategiske mål.

Der er to primære kilder, der forsyner rekrutteringsaktiviteter medinformanter i Bingöl. Den første består af unge mænd, der søger midlertidigt og usikkert arbejde på grund af økonomisk fattigdom. Ifølge lokale beretninger bliver disse unge mødt med løfter om “statslige muligheder” i visse kredse og bliver gradvist presset til at dele information i bytte for arbejde eller tjenester.

Den anden gruppe består af personer fra familier, der sympatiserer med den kurdiske frihedsbevægelse, eller hvis nære slægtninge er involveret i bevægelsen. Disse personer presses gennem metoder som stofafhængighed eller seksuel afpresning, hvilket ikke kun fører til deres personlige sammenbrud, men også til deres brug som redskaber til at indsamle information.

Rekruttering af informanter medfører også ødelæggelse af social tillid. I en atmosfære, hvor spørgsmål som “Hvem taler med hvem?”, “Hvem går hvorhen?” og “Hvem møder hvem?” i stigende grad bliver til paranoide bekymringer, bliver grundlaget for organisering og solidaritet alvorligt beskadiget og indsnævret.

Det er præcis, hvad staten sigter efter. Det, den ikke kan opnå gennem fysisk ødelæggelse, søger den at opnå ved at skabe mistillid, sprede stoffer og presse folk mod selvmord.

DE REELLE ÅRSAGER BAG SELVMORDSSAGER

I Bingöl er der flere synspunkter på de underliggende årsager til byens mangeselvmordstilfælde. Nogle beskriver situationen som et resultat af skæbne, psykosociale realiteter, ungdom, fattigdom, en følelse af tomhed og en atmosfære formet af politisk udvikling.

Uden tvivl spiller nogle af disse faktorer en rolle. Men at undlade at finde løsninger på disse forhold eller medvirke til at skabe de omstændigheder, der giver anledning til dem, er i sig selv et politisk valg. På nuværende tidspunkt har statens tilgang til kurdiske byer altid været præget af politiske og sikkerhedsorienterede forhold. I en by som Bingöl, der har en betydelig position i den kurdiske politiske bevidsthed, er det klart, at denne udvikling er politisk konstrueret og udgør en del af en systematisk ødelæggelsespolitik, der tjener et ideologisk formål.

HVORFOR BINGÖL?

Mens selvmordsraten i hele Tyrkiet steg med 2,25 gange mellem 2001 og 2022, viser optegnelser, at stigningen i 23 byer i den kurdiske del af Tyrkiet nåede 1,99 gange mellem 2000 og 2023. I Bingöl står stigningen dog markant over det bredere billede, og byens relativt lille skala gør denne realitet endnu mere markant.

Dette rejser et kritisk spørgsmål: “Hvorfor Bingöl?” Svaret kan ikke forklares alene ud fra geografiske faktorer. Bingöl betragtes som en af de historiske rødder til den kurdiske frihedsbevægelse. Byen beskrives som et sted, der har båret på en frihedskultur, bragt mange indflydelsesrige personer ind i bevægelsen og efterladt dybe spor af social modstand.

For at svække virkningen af denne historiske arv og forhindre dens reproduktion fører staten en flerlags strategi, der samtidig benytter selvmord, stoffer, prostitution og rekruttering af informanter.

STATEN FORBLIVER TAVS

På trods af gentagne rapporter om Bingöl og forskellige politiske initiativer vedrørende byen, er den fortsatte tilsidesættelse af disse bestræbelser ikke blot et resultat af bureaukratisk forsømmelse. Det er en bevidst tavshedspolitik. Staten ved, hvad der sker i Bingöl. Den ved også, at hele omfanget af situationen ville blive afsløret, hvis der nogensinde blev oprettet en undersøgelseskommission, og det er netop af den grund, at den fortsat forbliver tavs over for alle initiativer.

VEJEN MOD EN LØSNING

Løsningen på det, der sker i Bingöl, ligger i at genopbygge det historiske bånd til byen. En varig, kontinuerlig og inkluderende politisk og kulturel tilstedeværelse kunne skabe en alternativ vej mod de forhold, der presser folk mod stoffer. Erfaringerne fra perioden 2013–2015 viste tydeligt denne realitet. I de år, hvor det politiske håb genopstod og ungdommen blev mere integreret i den kurdiske bevægelse, faldt stofmisbruget mærkbart.

Både i Bingöl og i mange byer i den kurdiske del af Tyrkiet blev en særlig krigspolitik afsløret og presset tilbage gennem den kurdiske bevægelses kamp.

Stoffer skal forstås ikke blot som et stofrelateret problem, men som en realitet forbundet med en social, økonomisk og politisk dynamik, hvilket kræver en multidimensionel tilgang.

Kilde:

Rüstem Sincer, 2026: City silenced by special warfare: Bingöl – III. ANF-News, 11, May 2026

Oversættelse: Jesper Brandt