Lokal kurderudryddelsespolitik i Tyrkiet V –Sirnak: Center for planlagt nedbrydende aktiviteter

Af Rüstem Sincer 

Şırnak (Şirnex) har i årtier været både en af de hårdeste slagmarker i kurdernes frihedskamp og er en by, hvor folket har udvist en af de dybeste former for eksistentiel modstand. Et distrikt i Şırnak, Cizre (Cizîr), har fremstået som et af de stærkeste udtryk for denne kultur. Det var vidne til nogle af historiens mørkeste kapitler både under massakrerne i 1990’erne og underSelvstyremodstanden i 2015-2016, og blev indprentet i hukommelsen som et distrikt, hvor dusinvis af sårede blev martyrer i beskyttelseskældre, og hvor udgangsforbud af hidtil uset længde blev indført.

For at bryde og udslette denne historiske modstand igangsatte den tyrkiske stat en ny strategi i hele Şırnak og dets distrikter. Kugler og bomber blev erstattet af stoffer, prostitution, bandestrukturer og rekrutteringsaktiviteter. Politik med fysisk ødelæggelse blev afløst af metoder for kulturel og socialt forfald. Alligevel forblev målet, som i andre byer i de kurdiske dele af Tyrkiet, det samme: at bryde Şırnaks befolknings politiske vilje, ødelægge ungdommen og udslette erindringen om modstand.

Vi vil grundigt undersøge situationen i det centrale Şırnak og distrikterne Cizre, Silopi (Silopiya), Idil (Hezex) og Uludere (Qileban), se på statens aktive rolle inden for denne struktur, især angående prostitutionsnetværk organiseret gennem trekanten af landsbyvagter, specialiserede sergenter og civile, samt rekrutteringspolitikken.

NARKOTIKAHANDLEN I SKYGGEN AF GABAR-OLIEN

Şırnak har gennem de senere år fået en ny betydning i den tyrkiske stats dagsorden med opdagelsen af Gabar-oliefelterne. Flytningen af det regionale direktorat for Turkish Petroleum Corporation (TPAO) til byen, stigningen i olieproduktionen til 25.000 tønder om dagen ved udgangen af 2024 og målet om at øge dette tal til 100.000 tønder i 2026 afslørede byens betydning for energipolitikken. Dog har forestillingen om “udvikling” ikke ført til nogen konkret forbedring for byens befolkning. Mens fattigdom, arbejdsløshed og social opløsning fortsætter med at forværres, er misbrug og handel med stoffer steget parallelt.

NARKOTIKATRANSPORTNETVÆRK

Den strukturelle dimension indenfor handel handel og brug af narkotika i Şırnak afspejles bedst i den realitet, at narkotika, der bringes ind i byen udefra, distribueres både til lokalt forbrug og gennem transitveje langs grænsen mellem Irak og Syrien. Byens nærhed til Habur-grænseovergangen har gjort Şırnak til et kritisk knudepunkt for narkotikatransportnetværkerne. Forholdet mellem disse netværk og lokale politi- og gendarmerienheder bliver tydeligt i den måde, salgssteder hurtigt genoptager driften efter sikkerhedsrazziaer.

FØRSTEGANGSSTOFMISBRUGERE: 9-12 ÅR

Forskning udført i 2026 viste, at mængden af metamfetamin beslaglagt i narkotikarelaterede operationer i hele Tyrkiet steg med 53,6 procent sammenlignet med året før. Şırnak oplever imidlertid en lokal version af dette bredere billede, som forstærkes yderligere af grænsedynamikker. Feltstudier beskriver den faldende alder for den første brug af stoffer i distrikter som i  Idil og Cizre som en alvorlig risiko, idet der optræder stadigt flere tilfælde i aldersgruppen 9-12 år.

FORFALD GENNEM STOFFER

Situationen i Cizre er blevet stadigt mere alvorlig. Efter den fysiske ødelæggelse og tvungne fordrivelse, der opstod efter Selvstyre-modstanden 2015-2016, blev den økonomiske desperation, som hjemvendte familier oplevede, slået sammen med narkotikanetværk organiseret under statslig overvågning og blev til en ond cirkel, der fodrer sig selv. Staten formåede ikke at likvidere de unge, der var præget af modstandsperioden, og valgte derfor en strategi om at ødelægge unge gennem stoffer. Denne strategi overlapper også med vidnesbyrd fra lokale kilder, der siger, at nogle af de unge, der overlevede kældermassakrerne, i dag kæmper med afhængighed.

NETVÆRK ORGANISERET GENNEM LANDSBYVAGTER, SPECIALISEREDE SERGENTER OG CIVILE

Şırnak skiller sig ud som en af de byer, hvor prostitutionsnetværk organiseret af den tyrkiske stat gennem trekanten af landsbyvagter, militærpersonale og civile viser sig i deres mest omfattende form. I den foregående del af denne serie henviste vi til det prostitutionsnetværk, der er etableret i Colemêrg (Hakkari), det centrale Şırnak og flere distrikter. Dog går historien om disse netværk i de kurdiske dele af Tyrkiet, som generelt retter sig mod den patriotiske sociale base, meget længere tilbage end man ofte antager.

I 2013 blev der indledt en undersøgelse i Şırnak mod 25 mistænkte for “at have dannet en organisation med henblik på prostitution og fremskaffelse af prostituerede.” Alligevel førteefterforskningen først til retsforfølgelse 11 år senere, i 2024. Inden for undersøgelsens rammer blev specialsergenterne Ertaç Kaya, Hüseyin Şahin og Turgay Koç sammen med underofficerenMustafa Yalçın anklaget for at have brugt deres militære indflydelse til at bringe kvinder ind i byen udefra og tvinge dem til prostitution.

Anklagerne i mappen var omfattende: dannelse af en kriminel organisation, opmuntring eller tvang af børn til prostitution, menneskehandel med mindreårige under 18 år, grov børnemishandling, afpresning og åger. Det faktum, at sagen forblev suspenderet i 11 år, styrkede yderligere troen på, at staten beskyttede disse strukturer.

Şırnak har været vidne til adskillige voldtægtssager, hvor gerningsmændene var soldater eller politibetjente, hændelser der gentagne gange dukkede op i medierne. Folk forsøgte imidlertid også mange gange at reagere på disse prostitutionsnetværk gennem deres egen kollektive magt. De gik på gaden og understregede, at det, der foregik, ikke var en række isolerede forbrydelser, men en del af systemets strukturelle funktion.

CIZRE: EN KRIG, DER STRÆKKER SIG FRA KÆLDRENE TIL I DAG

Cizre, et af de mest symbolske distrikter for kurdernesFrihedsbevægelse, opstod i 1990’erne som et af hovedcentrene for angreb og uløste drab begået af det tyrkiske Gendarmeris hemmelige efterretnings- og antiterrororganisation (JITEM). Distriktet kom igen i frontlinjen under selvstyringsmodstanden 2015-2016. De udgangsforbud, der varede i flere uger, nægtelsen af medicinsk behandling til sårede mennesker fanget i beskyttelseskældre sammen med deres døde efterladte under kollapsede bygninger og en hidtil usete skala af byødelæggelse, er stadig indprentet i hukommelsen som en af periodens alvorligste humanitære kriser.

ARBEJDSLØSHED OG PSYKISK ØDELÆGGELSE

I dag bærer Cizre stadig både på de fysiske spor og de sociale sår efter den krig. Genopbyggede kvarterer står i skyggen af politistationer og sikkerhedscheckpoints, der er opført i stedet for den ødelagte institutionelle hukommelse og sociale struktur. I dette miljø er netværk for stoffer og prostitution blevet stærkere på baggrund af fattigdom, arbejdsløshed og psykisk ødelæggelse, der blev dybere efter modstandsperioden.

ELIMINERING AF POLITISK OG KULTUREL IDENTITET

Den demografiske transformation, der blev pålagt Cizre efter 2016, udgør også en del af dette bredere billede. Tusindvis af patriotiske familier blev enten tvangsfordrevet eller presset til at migrere. Nye bosættelsesnavne blev givet til tømte kvarterer, mens narkotikanetværk i stigende grad målrettede deres angreb mod de unge, der blev tilbage i byen. Denne demografiske ’ingeniørkunst’ var ikke begrænset alene til bosættelsespolitik; det blev også en del af en strategi, der havde til formål at eliminere politisk og kulturel identitet.

DIGITAL MANIPULATION

Rekrutteringsaktiviteten i Cizre er også ekstremt udbredte. Personer fra familier, der deltog i Selvstyremodstanden, eller hvis pårørende var involveret i processen, bliver mål for både økonomisk pres og digital manipulation. Lokale kilder oplyser, at tilgange som “Lad os støtte din familie, og du giver os information,” blev intensiveret umiddelbart efter Cizre-modstandsperioden og fortsætter den dag i dag.

HVIS DET ER TILFÆLDET, SELV I EN FREDELIG ATMOSFÆRE

K.Ş., som siger, at han har været involveret i kurdisk politik i årevis, påpeger, at den tyrkiske stat fører en “blodfejde” i Cizre. K.Ş. understreger, at Cizres plads i kurdisk historie har politisk betydning for den tyrkiske stat, og sagde: “Den tyrkiske stat vil aldrig acceptere Cizres patriotisme og loyalitet over for bevægelsen. Selv i dag, i en periode hvor muligheden for fred diskuteres, er distriktet stadig under en frygtelig belejring. Staten forgifter stadig de unge gennem særlig krigspolitik. Hvis det er sådan, de opfører sig, selv når atmosfære er fredelig, kan du forestille dig, hvorden de andre perioder vil komme til at forløbe?”

SILOPI OG IDIL

Silopi, der grænser op til byen Zakho i den nordlige kurdiske del af Irak, er Şırnaks mest strategisk vigtige distrikt rent økonomisk. Distriktet fungerer som centrum for handel, der foregår gennem Habur-grænseovergangen, hvor smuglernetværk også er kendt for systematisk at operere side om side med lovlig handel. Stoffer udgør en af de mest synlige komponenter i denne smuglerøkonomi.

NARKOTIKANETVÆRK OG POLITIFORBINDELSER

Forholdet mellem narkotikanetværk og lokale politienheder i Silopi bliver tydeligt i konfiskationsoperationer, hvor “uønskede” aktører til tider fjernes, mens aktiviteterne i “beskyttede” netværk forbliver uberørte. Denne selektive forståelse af operationer afslører ikke kun en statslig ’voldgift’ mellem konkurrerende grupper, men også at visse netværk opererer under statslig beskyttelse.

SYSTEMATISK AFLEDNINGSPOLITIK

Distriktet Idil bærer imidlertid måske den dybeste historiske byrde i Şırnak. Udgangsforbuddet, der blev indført i Idil under selvstyremodstanden 2015-2016, og blokeringen af marchforsøg fra HDP-delegationer demonstrerede dybden af distriktets politiske hukommelse. I dag viser rapporter, at stofmisbruget er steget i Idil, prostitutionsaktiviteter tolereres i nogle kvarterer, og en systematisk afledningspolitik er indført for at svække de yngres bånd til bevægelsen.

PROSTITUTION NÅR LANDSBYERNE

Uludere er blandt de distrikter, der specifikt fremhæves som et område for prostitutionsnetværk. Det var tidligere blevet rapporteret i medierne, at netværket dannet af specialiserede sergenter og landsbyvagter også var aktivt i landsbyer over hele Uludere, hvor kvinder blev presset ud i prostitution gennem afpresning og trusler.

Distriktet er også kendt for at have været underlagt en anden politik, fordi det var stedet for Roboski-massakren, som den tyrkiske stat udførte i 2011.

Det skal også bemærkes, at kvinder, hvis identitetskort er blevet indsamlet under “rutinemessige” politi- eller militærkontroller, senere udsættes for chikane i Şırnak og byens distrikter. Politibetjente eller soldater, der har fotograferet identitetskort med deres telefoner, har senere fundet disse kvinder på sociale medier, chikaneret dem og forsøgt at “fange” dem ved at bruge statens autoritet.

BANDESTRUKTURER OG STATSLIGE BÅND

Bandestrukturer i Şırnak blev bygget på et fundament skabt af byens unikke geografiske og økonomiske forhold. Inden for dette miljø udviklede smuglernetværk sig gradvist til narkotikahandel, prostitution og specialkrigsførelse, mens deres forhold til staten både muliggjorde og beskyttede denne transformation.

ŞIRNAK SOM CENTRUM FOR KRIMINALITET

D.M., som bor i det centrale Şırnak og siger, at han har observeret byens dynamik i årevis, oplyser, at forbindelsen mellem bandestrukturer og staten bliver synlig både gennem landsbyvagtsystemet og gennem overgangen fra nogle tidligere politibetjente og soldater til organiserede kriminelle strukturer. D.M. understreger, at landsbyvagtsystemet har været organiseret omkring at bære våben på statens vegne, og siger: “Vi ved, at nogle af disse vagter i praksis er involveret i narkotikahandel, afpresning og prostitutionsnetværk. Dette har gjort Şırnak til ikke blot et centrum for kriminalitet, men også et centrum for statsgodkendt kriminalitet.”

DEN SMERTEFULDE DIMENSION: DEN PATRIOTISKE UNGDOM

Når han specifikt taler om Cizre, siger D.M., at bandestrukturer fik en ny dimension efter den demografiske transformation efter 2016. Han oplyser, at efter likvidationen af den politiske organisation, der dominerede byen under modstandstiden, begyndte både lokale og udenlandske bandestrukturer at trække unge ind i deres rækker i det tomrum, der opstod. D.M. tilføjer, at det faktum, at nogle af disse unge selv er børn af modstandsperioden, udgør en af de mest smertefulde dimensioner af den nuværende virkelighed.

REKRUTTERINGSNETVÆRK FRA ROBOSKI TIL CIZRE

Historien om rekrutteringsaktiviteter i Şırnak går tilbage til landsbyvagtsystemet og de uløste drab i 1990’erne. Siden 2000’erne har disse aktiviteter dog fået en ny form gennem teknologisk og psykologisk manipulation. I dag fungerer rekrutteringspolitikken i Şırnak gennem tre sammenhængende metoder.

Økonomisk tvang: Medlemmer af patriotiske familier, der lever i fattigdom, bliver målrettet inddraget med tilgange som: “Lad os støtte din familie, og du hjælper os.” Denne metode, som især er rettet mod de relativt mere sårbare medlemmer af familier tæt på den kurdiske frihedsbevægelse, fungerer som en flerlags pressionsmekanisme, der truer både individet og familien.

Seksuel afpresning: Driften af prostitutionsnetværk og rekrutteringsaktiviteter afslører en sammenvævet struktur. Billeder optaget under processen, hvor kvinder tvinges ind i prostitution, bruges både til afpresning og senere som et redskab til at lede disse kvinder mod at indsamle information om bevægelsen. På den måde bliver selve prostitutionsnetværket også en rekrutteringsmekanisme.

Digital rekruttering: Specialkrigsoperatører tilknyttet Den National Efterretningstjeneste MIT) og antiterrorenheder (TEM) henvender sig angiveligt til unge patriotiske personer på sociale medier med falske identiteter. Efter at følelsesmæssige relationer er etableret, optages seksuelt eksplicit kommunikation og omdannes senere til et middel til afpresning.

Efter Roboski-massakren fik rekrutteringsaktiviteterne i Uludere også en særpræget dimension. Sorgen i familier, der mistede slægtninge i massakren, sammen med deres økonomiske vanskeligheder og psykiske sårbarhed, er blevet brugt af statslige institutioner til at målrette rekruttering af meddelere fra disse familier.

DEN INTERNE LOGIK I SPECIALKRIGSFØRELSE I ŞIRNAK

Dette flerlags billede af Şırnak og dets distrikter udgør de sammenkoblede søjler i den tyrkiske stats omfattende særkrigsstrategi mod regionen.

Denne strategi har et klart mål: Şırnak er en af de byer, hvor den kurdiske frihedskamp udfoldede sig mest intenst, og hvor folket betalte en høj pris både i 1990’erne og mellem 2015 og 2016. På trods af disse omkostninger nøjes staten ikke længere med udelukkende at stole på militær magt for at forhindre genoptagelsen af modstanden; Den ved, at statens våben styrker modstanden frem for at bryde den. I stedet er det blevet implementeret som en mere langsigtet strategi at udhule samfundets evne til modstand nedefra, neutralisere unge gennem stoffer, fange kvinder gennem prostitutionsnetværk og afskære patriotiske individer fra bevægelsen gennem rekruttering.

Diskursen om “udvikling” omkring Gabar-olien fungerer som et ideologiske dække for denne strategi. Mens staten siger: “Vi skaber arbejdspladser, vi skaber orden,” vender den samtidig det blinde øje til stoffer, prostitution og bandestrukturer, der fylder den indre strategi.

Dette er ikke en modsigelse, men to forskellige sider af den samme strategi.

Kilde:

Rüstem Sincer, 2026:  Multi-layered special warfare in Şırnak – V. ANF-News, 13. Maj 2026

Oversættelse: Jesper Brandt