Lokal kurderudryddelsespolitik i Tyrkiet VI – Batman og Mardin, ødelæggende social ingeniør-strategi

Af Rüstem Sincer

Batman (Êlih) og Mardin (Mêrdîn) er to af de kurdiske byer, der er tættest forbundet med hinanden gennem deres kulturelle og geografiske nærhed. Denne sammenvævede sociale struktur giver en særlig bekvemmelighed for dem, der gennemfører den tyrkiske stats beskidte politik. Denne politik fortsætter systematisk i begge byer gennem narkotika, prostitution, bandestrukturer og rekrutteringsaktiviteter.

Selvom prostitutionsnetværk i disse byer ikke har nået samme udbredte og synlige omfang som i Amed (Diyarbakır), bliver de stadig mere almindelige og ødelæggende for de sociale sammenhænge. Mænd med stærke økonomiske midler etablerer relationer med kvinder, der beskrives som “eskorter” i pavilloner, barer og på luksushoteller. Bag dette billede ligger også den humanitære krise, som den tyrkiske stats flygtningepolitik har skabt.

Ifølge Global Organized Crime Index for 2023 ligger Tyrkiet som nummer et blandt europæiske lande inden for organiseret kriminalitet og nummer 14 i verden. Det samme indeks placerer Tyrkiet som nr. 8 i verden, hvad angår menneskehandel, hvilket afslører problemets dybt strukturelle karakter.

Men at reducere dette billede udelukkende til et kriminologisk spørgsmål ville betyde at gøre statens bevidste og lagdelte specialkrigspolitik usynlig. Især efter 2015 blev kurdiske unge et af de centrale mål for statens særlige krigsførelsespolitik. Efter den sociale modstand, der opstod under Kobanê-modstanden og selvstyreperioden, gik staten i gang med at kriminalisere ungdommen gennem forskellige metoder for at forhindre, at denne energi blev politiseret igen.

KIZILTEPE: CENTRUM FOR DET SOCIALE SAMMENBRUD

Kızıltepe (Qoser), et distrikt i Mardin (Mêrdîn), er blevet et af de særlige mål for statens politik på grund af sin placering ved grænsen til Rojava og dets tætte unge befolkning. Mens forskellige typer stoffer systematisk spredes i distriktet, bliver flygtningekvinder også tvunget til prostitution p.gr.a. deres situation med fattigdom. På den måde udsættes den fattige lokale befolkning for socialt forfald, samtidigt med atflygtningespørgsmålet forberedes som et en fremtidigt påskud for en udvisningspolitik.

Alderen for førstegangsbrug af stoffer i Kızıltepe er angiveligt faldet så lavt som til 9 år. Spilleafhængigheden er også faldet til de tidlige teenageår, hvor selvmordsforsøg er forbundet med spillegæld og konsekvenserne af afhængigheden for familielivet, hvilket har ført til vold mod kvinder og børn.

En Anti-Drug Platform, der blev etableret i Mardin i november 2025, udtalte i en erklæring underskrevet af 47 institutioner: “Det faktum, at alderen for stofafhængighed i regionen er faldet til så lavt som 9 år, beviser, at problemet nu er gået ud over et individuelt problem og har fået en systemisk dimension.”

I 2021 afslørede Mesopotamia Agency, at Kemal Ürün, en person med tilknytning til “Daltons-banden”, havde organiseret narkotikaforsendelser til de kurdiske dele af Tyrkiet, især til Nusaybin (Nisêbîn), under dække af “skoleopgavehjælp.” Denne detalje afslørede en struktur organiseret nok til at skjule narkotikahandel i skoleopgavepakker og åbent afsløre dens statsforbundne dimension i bandens kriminelle virksomhed.

DEN DOKUMENTEREDE SAMMENHÆNG MELLEM STAT OG BANDER

Den organiske forbindelse mellem staten og netværket, der transporterer stoffer til tyrkisk kurdistan via Nusaybin og Batman, er allerede dokumenteret gennem konkrete tal. Navnet på den tidligere gendarmerigeneralkommandør Arif Çetin er gentagne gange dukket op i åbne kilder på grund af hans påståede forbindelser til visse mafialedere og hans rolle i fordelingen af narkotikaruter fra de kurdiske områder til Mellemøsten.

Kemal Ürün, oprindeligt fra Nusaybin, fremstod offentligt som en “filantropisk forretningsmand” gennem sine forbindelser til distriktspolitiets direktorat, Gendarmeriets kommando og embedsmænd fra Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP). Samtidig er Ürün, som er direkte forbundet med Arif Çetin, anklaget for at have dirigeret kurdiske unge i de tyrkisk-kurdiske områder mod stoffer, kriminelle netværk og bandestrukturer gennem Baygaralar-bandeorganisationen.

DE SARALLAR-TILKNYTTEDE BANDER I KURDISTAN

I sidste ende findes det punkt, hvor bandestrukturer, narkotikahandel og den særlige krigsførelsespolitikker i tyrkisk Kurdistan mødes, direkte inden for de statslige institutioner og strukturer. Navnet på præsidentrådgiveren Oktay Saral er også blevet forbundet med bandestrukturer og narkotikarelaterede aktiviteter. Det er således kendt, at Oktay Sarals forbindelse til Sarallar-gruppen, som offentligt er blevet forbundet med organiserede kriminelle netværk, også er blevet synlig gentagne gange, og at disse strukturer direkte har draget fordel af statslige ressourcer, mens de opbyggede internationale forbindelser gennem Interpol-tilknyttede netværk. Dette netværk af navne og relationer viser, at narkohandlen i Batman og Mardin ikke er et spørgsmål om “almindelig kriminalitet,” men et produkt af en statsstyret særlig krigsførelsespolitik.

ET SYSTEM, HVOR OFFERET BLIVER GJORT TIL GERNINGSMAND

I Nusaybin, hvor Selvstyremodstanden fandt sted, har situationen en mere målrettet og politisk karakter. Unge politibetjente, der er tilknyttet distriktet, henvender sig til kvinder fra patriotiske familier via sociale medier og skaber indtryk af følelsesmæssige relationer i et forsøg på at distancere dem fra kurdiske værdier og social tilhørsforhold. At gøre disse forhold til seksuelle oplevelser og senere optage dem fungerer som et afpresningsværktøj.

MIDYAT: BAGGADERNE MED KULTUREL MANGFOLDIGHED

Midyat (Midyad) er et distrikt, hvor kulturel mangfoldighed og turismepotentiale skiller sig ud både gennem den syriske og kurdiske befolkning. Men bag dette synlige billede fungerer statens politik med selektiv forsømmelse på en slående måde. Mens prostitution og stoffer næsten er usynlige i områder fyldt med stenpalæer, historiske steder og turistcentre, får situationen en helt anden dimension i distriktets ydre kvarterer, især i områder, hvor flygtningefamilier og fattige patriotiske mennesker bor.

EN BEVIDST OPDELING MELLEM REGIONER

Denne dobbelte virkelighed viser, at staten bevidst har trukket en skelnen mellem “rene zoner” og “zoner, der er efterladt til at forfalde.” Denne sondring skyldes ikke blot forsømmelse, men er også resultatet af en politisk beslutning om, hvilke kvarterer der skal beskyttes, og hvilke der skal forfalde. Narkonetværk og prostitutionsstrukturer, der er identificeret i bagkvartererne i Midyat, er bevis på, at det systematiske sammenbrud, der ses i hele regionen, også har spredt sig til dette distrikt.

G.S., som i årevis har været involveret i kvindekampen i Midyat, siger, at kvinder er den gruppe, der er dybest ramt af den økonomiske og politiske usikkerhed, landet er blevet trukket ind i, og tilføjer: “Fattigdom, arbejdsløshed og vanskeligheder med at få adgang til selv de mest basale behov gør kvinder til mål for disse mørke strukturer. Der findes seriøse beretninger, der viser, at kvinder holdes inde i disse netværk gennem vold, trusler og gæld.”

ET DISTRIKT PÅ NARKOTIKATRANSITRUTEN

Derik (Dêrika Çiyayê Mazî) har også strategisk betydning på grund af sin nærhed til Rojava-grænsen, ligesom Kızıltepe og Nusaybin. De mængder narkotika, der er blevet beslaglagt i operationer i distriktet, peger på, at det bruges som transitrute.

Lokale kilder i distriktet hævder, at sådanne operationer primært har til formål at skabe netværk af informanter, og at det egentlige mål ikke er at bekæmpe stoffer, men at bringe patriotiske unge under kontrol.

OPERATIONER TIL OPBYGNING AF INFORMANTNETVÆRK

En erklæring fra Civilbeskyttelsesenhederne (YPS) opsummerer sagens essens i én sætning: “Al narkotikahandel i de kurdiske områder af Tyrkiet foregår i et statsligt samarbejde, og alle operationer udført under navnet narkotikaoperationer er intet andet end operationer for at skabe netværk af informanter.”

Denne vurdering bør ikke bagatelliseres, da det ikke blot er en politisk påstand, men en strukturel vurdering baseret på dusinvis af konkrete eksempler, der er opstået indenfor området.

DET CENTRALE BATMAN: MELLEM INDUSTRI OG FATTIGDOM

I det centrale Batman fodrer den relativt rigere gruppe, der arbejder i industrifaciliteter som PETKIM og Turkish Petroleum Corporation (TPAO), det, man kunne kalde “luksushotel”-dimensionen af prostitutionsnetværket. Samtidigt fungerer Batman som et logistisk punkt i overførslen af cannabis, der ankommer gennem Licê- og Nisêbîn-linjen.

Eftersom den sociale organisering af den kurdiske politiske bevægelse fortsat er relativt stærk i byen, fungerer statens politik for socialt forfald her på en mere kontrolleret måde sammenlignet med nogle andre distrikter. Det betyder dog ikke, at Batman er undsluppet processen. I stedet for et åbenlyst synligt sammenbrud oplever byen en gradvis og dybere proces af forfald. Ifølge statistikker fra 2024 blev der indledt undersøgelser mod 11.064 børn i hele Tyrkiet og det nordlige Kurdistan for forbrydelser med skydevåben og knive. Forskning udført af Peoples’ Equality and Democracy Party (DEM Party) viste også, at dette billede er uforholdsmæssigt koncentreret i byer som Batman.

KVINDER TVUNGET TIL PROSTITUTION

Der findes også stærke beretninger, der indikerer, at flygtningekvinder i Batman bliver tvunget til prostitution. Gennem flygtningekvinder og -mænd, der presses ud i prostitution, bliver samfundets moralske struktur nedbrudt. Også her synes målet at være at skabe et juridisk grundlag for at fjerne disse personer fra en offerstatus og udvise dem i fremtiden med begrundelsen om, at de “frivilligt deltog i prostitution.”

Mønstre, hvor udenlandske kvinder blev tvunget til prostitution i Tyrkiet og derefter deporteret, er også dokumenteret i andre byer. I en storstilet operation udført i Iğdır (Îdir) i maj 2025 blev 107 udenlandske kvinder deporteret efter at være blevet udsat for tvangsprostitution. Operationen afslørede også omfanget af de organiserede menneskehandelsnetværk i regionen.

‘DALTONS’ PÅ GADERNE I TYRKISK KURDISTAN

Kurdiske unge bliver brugt som gadeelementet i distributionen af stoffer som kokain og metamfetamin. Mange unge bliver lette mål på grund af arbejdsløshed og fattigdom. Gældsspiraler skabt gennem ulovlige væddemålsnetværk sammen med trusler om vold forvandler også unge til både afhængige og let manipulerede individer.

En anden mekanisme er direkte bandedannelse. Hierarkiske strukturer etableres angiveligt i nabolag, hvor unge tiltrækkes af disse organisationer med løfter om både “beskyttelse” og økonomisk gevinst.

Det er umuligt at betragte alle disse bandegrupper som adskilt fra staten. Disse strukturer viser sig åbent som en del af særlige krigsførelsesøvelser. Inden for denne ramme opretholder de lokale afdelinger af landsdækkende bandestrukturer som Daltons, Red Kits og Caspers, der opererer i distrikterne Batman og Mardin, overlappende relationer både til lokale gadeniveau-forhandlernetværk og til statslige sikkerhedsenheder.

REKRUTTERING: DEN DYBESTE ARM AF HEMMELIG KRIGSFØRELSE

En af de mest snigende dimensioner af statens beskidte politik i regionen er rekrutteringsaktiviteterne. Operationer, der udføres indenfor denne ramme, fungerer gennem en fire-deltsammenkoblet mekanisme.

For det første: Unge, der presses ud i stofmisbrug, tvinges til at samarbejde med efterretningstjenester.

For det andet: Seksuelt eksplicitte billeder bliver brugt somafpresningsværktøj, især rettet mod kvinder fra patriotiske familier.

For det tredje: Børn fra familier fanget i økonomisk fattigdom bliver mødt med løfter om penge og beskæftigelse. Med tiden bliver disse personer presset til at give information om frihedsbevægelsen.

For det fjerde: Rekrutteringsaktiviteter, der udføres under dækkeaf “romantiske forhold”, presser kvinder fra patriotiske familier ud i sammenbrud både politisk og personligt.

87 REKRUTTERINGSSAGER PÅ TO ÅR

Refleksioner over denne firdelte mekanisme i Batman og Mardin er også blevet dokumenteret i Human Rights Association’s (IHD) rapport, der dækker perioden 2022-2024. En betydelig del af de 87 ansøgninger, der blev indsendt til IHD vedrørende rekrutteringsaktiviteter og bortførelser i denne periode, kom fra Mardin, Batman og de omkringliggende provinser. I rapporten udarbejdet af Amed Network Against Violence blev rekrutteringssager også registreret under kategorien “andre former for vold.”

SYSTEMATISK REKRUTTERING

I byerne i den tyrkiske del af Kurdistan bliver unge bevidst skubbet mod migration og desperation, hvilket skaber betingelserne for, at de kan falde ind i disse netværk. Det, der træder tydeligt frem, er, at rekrutteringsaktiviteter ikke blot retter sig mod eksisterende personlige sårbarheder; Disse sårbarheder skabes først direkte af staten selv og omdannes derefter til et våben. Tvangsfordrivelse, arbejdsløshed, mangel på sociale ydelser og den efterfølgende tilgang med “lad os hjælpe dig” er alle en del af en bredere rekrutteringsproces. Det rigtige navn for denne cyklus er systematisk rekruttering.

BØRNEMISHANDLING: DEN MØRKESTE SIDE AF SPECIALKRIGSFØRELSE

Det stigende antal sager om seksuelt misbrug, der retter sig mod både børn og voksne i Batman og Mardin, har skabt storebekymringer. Socialrådgivere, der arbejder i disse to byer, understreger, at seksuelt misbrug er direkte forbundet med krigens og voldens atmosfære.

DER ER I GENNEMSNIT TRE SAGER OM SEKSUELT MISBRUG OM DAGEN

Ifølge rapporten fra 2022 fra Amed Network Against Violenceblev 865 anmeldelser om seksuelt misbrug af børn indgivet alene i Amed inden for et enkelt år. Dette tal viser, at i gennemsnit tre børn blev udsat for seksuelt misbrug hver dag.

Den samme rapport oplyser, at de byer, hvor børn oftest har mistetlivet under mistænkelige omstændigheder i Tyrkiets kurdiske områder, er Antep (Dîlok), Amed (Diyarbakır), Van (Wan) og Mardin.

Det faktum, at børnemishandling har fået en så strukturel karakter, afspejler ikke blot en individuel forbrydelse, men produktet af en særlig krigsførelsespolitik, der bevidst har til formål at ødelæggedet sociale netværk. Åbningen af efterforskninger mod 11.064 børn i 2024 for forbrydelser med skydevåben og knive viser yderligere, at dette forfald ikke kun er begrænset til seksuelt misbrug, men at unge bliver drevet ud i kriminalitet på alle områder.

HEZBOLLAH/HÜDA-PAR-FAKTOREN: DEN IDEOLOGISKE ARM AF EN DOBBELT STRATEGI

At forstå den særlige krigspolitik i Batman og Mardin kræver, at man ikke alene ser på narkotika- og prostitutionsnetværk. Denne politik har også en ideologisk og organisatorisk dimension: Nemlig Hezbollah/HÜDA-PAR.

I centrum af disse konstruktioner står tyrkisk Hezbollah/HÜDA-PAR. Legitimeret af AKP/MHP-alliancen og omdannet til en politisk organisation, blev HÜDA-PAR placeret direkte af staten mod det kurdiske folks libertarianske ideologiske, politiske og organiserede strukturer. Den tidligere indenrigsminister Süleyman Soylu erklærede åbent og offentligt den rolle, der var tildelt dette foretagende.

HEZBOLLAH I POLITISK FORM

Det historiske fundament for tyrkisk Hezbollah blev lagt i Batman. I 1990’erne udførte strukturen attentater rettet mod kurdiske aktivister, journalister og intellektuelle i samarbejde med JITEM, det tyrkiske gandarmeris hemmelige efterretningstjeneste. I dag er HÜDA-PAR blevet omformet til en politisk platform inden for samme geografiske område og positioneret som en konservativ-religiøs pressionsmekanisme, der konfronterer de libertære dynamikker i det kurdiske samfund.

Statens dobbelte strategi bliver implementeret på en yderst funktionel måde. På den ene side aktiveres de sociale pressionsmekanismer i politisk islam gennem Hezbollah/HÜDA-PAR-traditionen; på den anden side uddybes det sociale forfald gennem stoffer, prostitution og bandenetværk. Sammen retter disse to retninger sig mod både den libertarianske patriotiske holdning og de sekulært-demokratiske sociale sammenhænge. Det, der er tilbage, er enten underkastelse, stilhed eller at blive trukket ind i sammenbrud.

SPECIALKRIGSFØRELSE SOM ET PROJEKT FOR SOCIAL INGENIØRKUNST

Sociale ingeniør-strategier er lige så relevante for Batman og Mardin, som de er for andre kurdiske byer. Den særlige krigspolitik mod kurdiske unge bør derfor forstås ikke kun i sammenhæng med sikkerhedspolitik eller den kriminelle økonomi, men også som et socialt ingeniørprojekt.

Kilde:

Rüstem Sincer, 2026: Social engineering operations in Batman and Mardin – VI, ANF-News, 14. May 2026

Oversættelse: Jesper Brandt