Lokal kurderudryddelsespolitik i Tyrkiet VII–Dersim:Uafbrudt specialkrigsførelse siden 1937

Af Rüstem Sincer

Dersim bærer et af de tungeste, dybeste og mest undertrykte minder i Nordkurdistans og Tyrkiets politiske historie. Massakren i 1937-38 gik ind i historien som en af de største massakrer og kampagner for etnisk ødelæggelse i det 20. århundrede. Dette geografiske område, hvor titusindvis af mennesker mistede livet, tusindvis flere blev tvangsforvist, og børn blev adskilt fra deres familier og frataget deres identitet, forbliver et minde om smerte, sorg og samtidig modstand.

Dersim er også en by, hvor Alevi-Zaza-identitet, kurdisk kultur og en libertariansk social og politisk tradition fortsat eksisterer side om side og overlever sammenvævet med hinanden. Af den grund forbliver det en af de regioner, hvor den historiske konfrontation med den tyrkiske stat mærkes mest intenst.

Efter den folkemordspolitik, der blev gennemført i 1937-38, fortsætter staten i dag med at forfølge det samme mål gennem forskellige metoder: nemlig at slette Dersims erindring om modstand, korrumpere ungdommen, nedbryde de sociale solidaritetsnetværk og svække folkets kulturelle og politiske bånd.

I denne del af vores serie vil vi undersøge udbredelsen af narkonetværk i Dersim, prostitution, rekrutteringsaktiviteterne, bandedannelsen og sagen om Gülistan Doku, et af de mest omtalte specialiserede krigsdrab i de senere år, sammen med den statsstøtte, der angiveligt ligger bag det.

OVERFØRSEL AF STOFFER TIL EN LILLE BY OG STATENS ROLLE

Dersim, med en befolkning på under 80.000, er en relativt lille bosættelse sammenlignet med de større byer i Nordkurdistan. På trods af dette er stofmisbrug og -handel i byen angiveligt accelereret kraftigt i de senere år.

Tilstedeværelsen af Munzur Universitetet tiltrækker hvert år tusindvis af unge studerende til byen, og denne demografiske koncentration har udvidet målgruppen for narkotikanetværk. Stofmisbrug og salg af stoffer er især steget efter 2016, mens caféer og sociale rum gradvist er omdannet til mekanismer, der har åbnet vejen for disse netværk. Spredningen af syntetiske stoffer, i de senere år især metamfetamin, har skabt stor bekymring blandt unge langs Munzur-floden og i byens centrum.

Det, der adskiller stofproblemet i Dersim fra andre byer, er, at unge med studenteridentitet bliver både potentielle brugere og mål for en nedbrydende rekrutteringspolitik. Et af de tydeligste tilfælde, der afslører, hvordan kvindelige studerende på MunzurUniversitet blev mål for rekrutterings- og prostitutionsnetværk, er sagen om Gülistan Doku, der vil blive omtalt nedenfor.

DEN STRUKTURELLE LOGIK BAG AT BRINGE STOFFER IND I DERSIM

Narkotikarelateret aktivitet i Dersim skal placeres inden for den rette ramme. Indtil for nylig blev stoffer ikke socialt accepteret af hverken politiske kræfter eller samfundet. Men især gennem svækkelsen af de politiske strukturer og samfundets intimidering af indbyggerne spredte stoffer sig selv til de mest fjerntliggende dele af Dersim-området.

Narkotikaproblemet i Dersim adskiller sig grundlæggende fra det, der opstod i andre byer. I dette område blev stoffer ikke indplantetoven på et allerede eksisterende socialt sammenbrud. Tværtimod blev stærke sociale og politiske reflekser først bevidst svækket, og der blev derefter indsat stoffer i det resulterende vakuum.

SONEL-GUVERNEMENTETS NETVÆRK

Tuncay Sonel blev udnævnt til guvernør i 2017 som eksekutor for en særligt specialiseret krigsførelsespolitik. Han påtog sig ikke blot en administrativ rolle. Samtidig blev han som tillidsmandsudpeget repræsentant den eneste repræsentant for både den centrale og lokale myndighed. Med et image af en ukontrolleret hersker beordrede han tilbageholdelse af hundredvis af dissidenter gennem hemmelige vidner og informanters vidnesbyrd. Intenst pres tvang tusindvis af unge til at forlade byen, mens store grupper af unge migrerede til udlandet.

I en by, hvor politisk organisering var blevet nedbrudt i så høj grad, kunne der næppe have været et mere gunstigt miljø for spredning af narkotikanetværk gennem statslige mekanismer.

MÅDEN AT DÆKKE OVER FORBRYDELSER PÅ: KONTROL

Et spørgsmål afslører statens rolle i denne proces tydeligere end noget andet: Den gang Dersim-området endnu ikke var bragt under så omfattende kontrol gennem tekniske overvågningssystemer, politistationer, militærposter og sikkerhedstårne, levede byen stadigvæk i en tid, hvor politiske kræfter og sociale reflekser stadig var stærke, og sager om stoffer, prostitution, mistænkelige dødsfald og kriminelle hændelser var relativt begrænsede,  Hvordan kan det så være, at forekomsten af disse hændelser er steget så dramatisk i dag, samtidigt med atstaten hævder, at området er under total kontrol?

Svaret er klart: fordi den kontrolmekanisme, der er etableret, ikke er indrettet på at forhindre kriminalitet, men derimod på at håndtere og udvikle den.

Befolkningen i Dersim, som ikke kunne assimileres gennem massakrepolitik, bliver nu mål for bandedannelse, stoffer og socialt forfald. Hvis den strategiske funktion af stoffer i Dersimskulle opsummeres i én sætning, ville det være denne: stoffer bruges udelukkende i dette geografiske område som et våben.

Den hurtige spredning af metamfetamin i Dersim i de senere år gør denne strategiske dimension endnu mere synlig. Koncentreret brug blandt universitetsstuderende ødelægger individer på kort sigt, mens den på lang sigt sigter mod at neutralisere fremtidige sociale og politiske dynamikker.

Det mørkeste og mest omfattende dokumenterede eksempel på den særlige krigsførelsespolitik i Dersim er skæbnen for MunzurUniversitetsstuderende Gülistan Doku. Den 21-årige forsvandt den 5. januar 2020 efter at have forladt et statsligt studenterkollegium (KYK), og der er ikke modtaget nogen nyheder fra hende siden. Selvom der er gået seks år, er sagen stadig uløst. Hendes familie har banket på hver eneste dør for at finde svar, men alle statslige institutioner lukkede dørene for dem.

HEMMELIGE VIDNEUDSAGN

Fem år efter Gülistans forsvinden blev sagen bragt tilbage i offentlighedens søgelys af udtalelser i januar 2025 fra et hemmeligt vidne med kodenavnet “Şubat” til Gendarmeriets kriminalefterforskningshold (JASAT).

I vidnesbyrdet hævdede vidnet, at på den dag Gülistan Dokuforsvandt, omkring middag, blev hun tvunget ind i køretøjet tilhørende Mustafa Türkay Sonel, søn af den daværende guvernør i Tunceli, nær Sarı Saltuk-viadukten, hvor hun senere blev dræbt.

Vidnet hævdede også, at Mustafa Türkay Sonel seksuelt overfaldt Gülistan Doku, gjorde hende gravid og derefter dræbte hende nær Sarı Saltuk Viadukten ved at skyde hende i hovedet med et “Uzi”- eller “Skorpion”-lignende våben. Vidnesbyrdet hævdede yderligere, at Gülistans lig blev begravet af en af guvernørens livvagter og en landsbyvagt.

ALLE NIVEAUER I STATEN ER IMPLICERET I DRABET

Ifølge undersøgelsen bestod hele strukturen i det særlige krigsapparat, der angiveligt var involveret i drabet, af den daværende guvernør i Tunceli, Tuncay Sonel; hans søn Mustafa Türkay Sonel; politibetjent Gökhan Ertok; Tunceli Statshospitals cheflæge Çağdaş Özdemir; guvernørens livvagt Şükrü Eroğlu; tidligere ansat i den særlige provinsadministration Erdoğan Elaldı; kamerateknikere fra Munzur Universitet, Süleyman Önal og SavaşGültürk; og Umut Altaş, som i øjeblikket opholder sig i USA og er genstand for en såkaldt ’rød meddelelse’ gennem Interpol.

ET NETVÆRK BESKYTTET AF SOYLU

Efter anholdelsen af guvernør Sonel vendte parlamentsarkiverne også tilbage til offentlighedens opmærksomhed. Ifølge optegnelserne udtalte daværende indenrigsminister Süleyman Soylu under et parlamentarisk kommissionsmøde i 2021: “Vi stødte ikke på beviser for et mord i Gülistan Doku-sagen,” og, “Kurdistans Arbejderparti (PKK) og Folkets Demokratiske Parti (HDP) forsøgte at politisere dette spørgsmål.” Derudover oplyste et skriftligt svar underskrevet af Soylu på et parlamentsspørgsmål indsendt af Det Republikanske Folkepartis (CHP) parlamentsmedlem Polat Şaroğlu, at “anklagerne mod guvernør Tuncay Sonel blev fundet ubegrundede.”

Sonel blev udnævnt til guvernør i Dersim i 2017 og senere i Ordu(i 2020) under Soylus embedsperiode som indenrigsminister. Denne nærhed tolkes ikke som en tilfældighed, men som et direkte politisk patronageforhold.

PROSTITUTIONSNETVÆRK I DERSIM AFSLØRET

Gülistan Doku-sagen afslørede også en anden markant detalje, der viste, at forbindelsen mellem prostitutionsnetværk og specialkrigsførelse i Dersim ikke var begrænset til én enkelt sag. Som tidligere rapporteret i pressen, indgav en kvinde identificeret som B.T. en klage til anklagemyndigheden om et prostitutionsnetværk i Dersim. B.T. oplyste, at adskillige offentlige embedsmænd også var involveret i netværket, og oplistede navnene på dem, der angiveligt var forbundet med prostitutionsringen, én efter én og beskrev begivenhederne i detaljer.

EN PROSTITUTIONSUNDERSØGELSE, DER IKKE FØRER NOGEN VEGNE

Dette vidnesbyrd viser, at spørgsmålet om prostitution i Dersimikke kan betragtes udelukkende gennem Gülistan Doku-sagen. Skæbnen for B.T.’s klage er i sig selv meget slående. Sagen er ikke kommet videre, og der er ikke blevet indledt nogen undersøgelse mod de offentlige embedsmænd, der påstås at være involveret.

Som undersøgt i tidligere dele af vores serie, er dette mønster ikke unikt for Dersim. Blandt de byer, hvor særlig krigspolitik er blevet intensiveret mest, er Şırnak (Şirnex), Dersim, Van (Wan) og Hakkari (Colemêrg). I alle disse byer er adskillige voldtægtssager med soldater og politibetjente blevet registreret i officielle registre, prostitutionsnetværk er blevet afsløret, men retsforfølgelser blev enten aldrig indledt eller bevidst efterladt uafklarede i årevis.

FÆLDER RETTET MOD UNGE KVINDER

Strukturen af prostitutionsnetværk i Dersim bærer stærke ligheder med dem, man ser i andre kurdiske byer. Unge kvindelige universitetsstuderende bliver trukket ind i disse netværk gennem falske relationer etableret på sociale medier, tilgange udviklet på caféer og udnyttelse af personer, der står over for økonomiske vanskeligheder.

Efterhånden som disse processer udvikler sig under dække af følelsesmæssige relationer, optages seksuelt eksplicitte billeder og bruges senere som våben både til afpresning og til at tvinge kvinder ud i prostitution.

ROJWELAT KIZMAZ: GÜLISTAN-SAGEN UDVIDES

Omfanget af Gülistan Doku-sagen er fortsat med at udvide sig, efterhånden som efterforskningen skrider frem. Tuncelischefanklagemyndighed kunne angiveligt ikke få adgang til Rojwelat Kızmaz’ telefonoptegnelser, som man havde anmodet om som bevis. Rojwelat Kızmaz, beskrevet som Gülistan Dokusnærmeste ven, blev fundet død i Heskif-dæmningen i 2024. Det faktum, at efterforskerne også har sat dette dødsfald under lup i iforbindelse med Gülistan Doku-sagen, antyder, at specialkrigspolitikken i Dersim muligvis ikke kun havde rettet sig mod en enkelt person, men også var knyttet til et bredere netværk omkring flere kvinder.

IKKE EN ISOLERET HÆNDELSE, MEN ET KRIMINELT NETVÆRK

De oplysninger, der er blevet afsløret i Gülistan Doku-sagen, afslører også endnu en gang, i hvor høj grad tyrkisk retshåndhævelse, retsvæsen og statslige institutioner er kollapset. Byens guvernør, politistyrker, sikkerhedsinstitutioner og offentlige institutioner optræder alle i sagen. Hændelsen viser endnu en gang, hvordan der angiveligt kan dækkes over en forbrydelse gennem samarbejde med alle grene af statsapparatet.

STUDERENDE PÅ MUNZUR UNIVERSITET ANGRIBES MÅLRETTET

Gülistan Doku-sagen repræsenterer kun én dimension af rekrutteringsspørgsmålet i Dersim. På trods af byens lille størrelse har tilstedeværelsen af Munzur Universitet og den demografiske koncentration, som studenterbefolkningen skaber, placeret byen i centrum for bredere sociale og sikkerhedsmæssige debatter. I Dersim, en af de byer hvor den særlige krigspolitik er blevet intensiveret mest, ser denne politik ud til at fokusere særligt på kvindelige studerende. Seksuel afpresning, fælder gennem falske romantiske forhold og optagelse af intime billeder bruges angiveligt systematisk.

EN KÆDE AF DØDSFALD

Tekniske data i Gülistan Doku-undersøgelsessagen synes at understøtte disse påstande. Zainal Abakarov, Gülitans tidligere kæreste, er blandt de anholdte i sagen. Abakarovs mor, Cemile Yücer, og hans stedfar, den tidligere politibetjent Engin Yücer, blev også anholdt. Profilen af denne familie illustrerer, hvordan personlige relationer og organiske bånd til statsstrukturer kan blive sammenvævet og derigennem forvandle det, der ligner et følelsesmæssigt forhold, til en kæde af rekruttering og død.

Dersims lille størrelse gør det også lettere for sådanne rekrutteringsnetværk hurtigt at trænge ind i byen. I et socialt miljø, hvor alle kender hinanden, svækker den mistillid, som disse netværk skaber, både individer og politisk organisering.

DIMENSIONER, DER ER SPECIFIKKE FOR DERSIM: EKSIL, MIGRATION OG TOMME REGIONER

Det definerende træk, der adskiller rekrutteringspolitikken i Dersim fra dem i andre kurdiske byer, er, at denne politik direkte næres af den atmosfære af politisk undertrykkelse, der skabtes under Tuncay Sonel-perioden. Under Sonels embedsperiode (13/6/2017 – 9/6 2020, o.a.)blev dusinvis af tilbageholdelser gennemført på baggrund af udtalelser fra hemmelige vidner og informanter. I hele denne periode blev tusindvis af unge enten fængslet eller tvunget til at forlade byen og migrere til udlandet under intenst pres.

MASSEINDVANDRING OG REKRUTTERING

Denne massemigration skabte meget gunstige betingelser for rekrutteringsaktiviteter i Dersim. Unge, der forlod byen, men bevarede båndene til de familier, de efterlod, blev mål for statslige enheder både på grund af deres økonomiske og psykologiske sårbarheder.

Den klassiske rekrutteringsformel, “Hjælp os, og vi vil hjælpe din familie med at sikre løsladelse”, er i Dersims tilfælde blevet en særlig effektiv pressemekanisme mod personer, der er fanget mellem valgene “flugt eller samarbejde.”

TRE KERNEREKRUTTERINGSMETODER I DERSIM

Først: Fælder forklædt som følelsesmæssige relationer. Under denne metode retter mænd tilknyttet statslige enheder eller civile under deres ledelse sig mod studerende på Munzur Universitet, som anses for politisk bevidste eller tilbøjelige til patriotisk politik, gennem sociale medier og campusmiljøer. Efterhånden som tillid gradvist opbygges, optages seksuelt eksplicitte billeder og omdannes senere til afpresningsinstrumenter.

Profilen af Zainal Abakarov i Gülistan Doku-sagen, sammen med hans families tidligere politibaggrund, understreger argumentet om, at dette ikke var et almindeligt følelsesmæssigt forhold, men en konstrueret fælde.

For det andet: Rekruttering gennem økonomisk sårbarhed. Personer, der er tvunget til at migrere fra byen eller kendt for at komme fra familier med alvorlige økonomiske vanskeligheder, bliver kontaktet med løfter som: “Lad os støtte dig og din familie, og du hjælper os til gengæld.” Over tid bliver disse personer presset til at indsamle information om personer tilknyttet bevægelsen.

For det tredje: Socialt pres gennem informantsystemet. Denne metode, som gentagne gange er blevet bragt til offentlighedens opmærksomhed under Sonel-perioden, bygger på udtalelser fra personer, der tidligere var blevet rekrutteret eller gjort til informanter under tilbageholdelsespres. Deres vidnesbyrd bliver derefter grundlaget for nye tilbageholdelser, anholdelser og tvungen migration fra byen.

Gennem denne tredelte mekanisme forvandles rekrutteringen i Dersim fra at være et spørgsmål om individuelt svigt til en systematisk ødelæggelsespolitik rettet mod byens politiske struktur.

BANDEDANNELSE OG FREMKOMSTEN AF STILLE VOLD I EN LILLE BY

Vidnesbyrd fra Dersim viser, at især efter 2016 blev de lokale butiksindehavere mere og mere bekymrede, mens visse caféer og steder blev forbundet med narkotikahandel. Den nye generations bander i Dêrsim, ligesom i andre byer i det nordlige Kurdistan, forsøger at tiltrække unge på frontlinjen ind i deres netværk gennem sociale medier, løfter om penge og intimidering.

Det billede, der opstod gennem Gülistan Doku-sagen, præsenterer en anden dimension af bandedannelsen i Dersim. Den påståede cover-up-kæde, koordineret gennem guvernør Sonels livvagter, afskedigede politibetjente, statshospitalets cheflæge og universitetsteknikere, har afsløret det, der beskrives som en bandelignende struktur, der opererer inden for staten selv. Denne struktur repræsenterer et andet lag af den samme mentalitet, som gadebander repræsenterer.

Mafiagrupper, hvidvaskningsnetværk, væddemålsoperationer og ledere af organiseret kriminalitet udvidede angiveligt prostitution og narkotikahandel på en organiseret måde under statslig beskyttelse og gennem forbindelser til statsmagten.

SOYLU–SONEL-FORBINDELSEN: EN COVER-UP-KÆDE INDEN FOR STATSHIERARKIET

Endnu en politisk dimension af Gülistan Doku-sagen var afsløringen af et netværk af forbindelser, der strakte sig fra Tuncay Sonel til højere niveauer i statshierarkiet. Denne forbindelse går ud over de påståede forbrydelser begået af en enkelt guvernør og peger på et helt system. Süleyman Soylu udnævnte personligt Sonel fra sin post som distriktsguvernør i Kadıköy (fra 2016-28/6 2017) til guvernør i Tunceli. Sonels tætte forhold til Soylu blev senere afspejlet i parlamentariske optegnelser, mens udtalelser, hvor Soylu forsvarede Sonel, vendte tilbage til den offentligedebat i april 2026. Da han mødte for en parlamentarisk kommission i 2021, erklærede Soylu: “Vi stødte ikke på beviser for et mord,” hvilket reelt frikendte Sonel for ansvar.

Denne dimension af sagen antyder, at den særlige krigsførelsespolitik, der implementeres i Dersim, ikke kan reduceres til handlinger fra en enkelt “dårlig guvernør,” men i stedet strækker sig opad gennem hele kæden. En guvernørs evne til angiveligt at udstedte dødsordrer, sletning af kameraoptagelser, destruktion af hospitalsrapporter, skjul af beviser fra politibetjente og den vellykkede tilsløring af alle disse handlinger igennem seks år udgør tilsammen en af de klareste indikationer på, hvor dybt statslige institutioner angiveligt har været involveret i forbrydelsen.

Kilde:

Rüstem Sincer, 2026: Dersim: Uninterrupted special warfare since 1937 – VII. ANF-News, 15. May 2026

Dansk bearbejdelse: Jesper Brandt