Danmark: Kurdistan-regionens beskyttelse tages ikke op i FN’s Sikkerhedsråd, da USA trækker forsvaret tilbage

Mens amerikanske styrker trækker deres luftforsvarssystemer ud af Kurdistan-regionen, hvilket efterlader kurderne mere udsatte for drone- og missilangreb, der har ramt regionen siden februar, sagde den nye præsident for FN’s Sikkerhedsråd mandag, at intet land har bedt Rådet om at tage stilling til beskyttelsen af civile der.

Kurdistans regionale regering (KRG) har længe beskyldt den føderale regering i Bagdad for ikke at beskytte sine territorier mod angreb fra både fremmede magter og irakiske væbnede grupper, og kurdiske embedsmænd beklager ofte, at hverken Erbil eller Bagdad har forsvarsanlæg til at erstatte de afgående amerikanske patriotbatterier.

Ambassadør Christina Markus Lassen, Danmarks faste repræsentant ved De Forenede Nationer, overtog Rådets roterende formandskab denne måned. Da hun ved en briefing på FN’s hovedkvarter blev spurgt, om Rådet kunne handle for at beskytte civile i regionen, hvor centralregeringen måske ikke gør nok, sagde hun, at sagen aldrig var nået til Rådet.

“Normalt vil vi også have nogen, der beder rådet om at diskutere [et] emne, og indtil videre er det ikke noget, der er blevet rejst med os,” sagde Lassen. “Men det er bestemt noget, jeg ville undersøge.”

“VI VIL HAVE, AT KAMPENE STOPPER!”

FN’s generalsekretærs kontor nævnte ingen parter, da der samme dag blev spurgt, hvem der ville være ansvarlig for at beskytte civile i Kurdistan-regionen, når de amerikanske systemer er væk,.” I Kurdistan såvel som i forskellige regioner i Mellemøsten ønsker vi, at alle de kampe, som har involveret amerikanske og iranske styrker, skal stoppe,” sagde Farhan Haq, vicetalsmand for generalsekretæren, til Rudaw.

“Vi ønsker ikke, at nogen af nabolandene eller naboregionerne skal stå over for den slags fyring, der har fundet sted, og vi byder alle bestræbelser velkommen for at mægle, herunder fra Pakistan, Qatar og andre.”

Svarene fremhævede et strukturelt hul. FN’s bistandsmission for Irak blev afsluttet den 31. december på Bagdads anmodning og afsluttede dermed den 22-årige politiske mission, gennem hvilken FNs råd modtog regelmæssig rapportering om Irak. Uden mission, uden udsending og uden stående Irak-punkt når en situation kun Rådet, hvis en medlemsstat rejser den.

Medlemsstaten for Irak er den samme føderale regering, som Kurdistan-regionen anklager for passivitet, og KRG har ikke ret til selv at overtage pladsen i rådet.

TUSIND PROJEKTILER

Kurdistan-regionen er blevet ramt af mere end 1.000 droner og missiler siden krigen mellem USA, Israel og Iran begyndte den 28. februar, ifølge Rudaws overvågning, på trods af regionens erklærede neutralitet i konflikten.

Alene i juli registrerede Rudaw omkring 88 drone- og missilangreb, som dræbte mindst 10 mennesker og sårede 15 andre, efter angrebene blev genoptaget trods en hensigtserklæring underskrevet af Washington og Teheran i midten af juni.

Før det omfattede ofrene syv af regionens Peshmerga-krigere, et medlem af dens interne sikkerhedsstyrker (Asayish), som blev dræbt i Erbil Internationale Lufthavn, et ægtepar dræbt da en drone ramte deres landsbyhjem i Erbil-provinsen i april, samt medlemmer af iransk-kurdiske oppositionsgrupper, hvis lejre gentagne gange er blevet ramt.

I maj dræbte et iransk ballistisk missilangreb på en Peshmerga-base i Erbil-provinsens Soran-administration mindst seks krigere og sårede 30. Den måned erklærede Teheran Kurdistan-regionen for et sted for “fjendtlige baser” under sin sikkerhedsdoktrin.

Erbil-provinsen har absorberet langt størstedelen af angrebene. Mange blev opsnappet af amerikanske og koalitionens luftforsvar ved Erbil lufthavnskompleks, og Erbils guvernør OmedKhoshnaw har tilskrevet luftforsvarssystemerne æren for at have ødelagt indkommende projektiler. Khoshnaw har også beskyldt den føderale regering for at tie stille, mens angrebene dræbte civile i provinsen.

Patriot-batterierne er væk, USA’s tropper forlader Irak

Det amerikanske militær begyndte at trække sine resterende styrker tilbage nær Erbil International Airport i slutningen af juli og har fjernet alle Patriot-batterier fra komplekset, rapporterede al-Monitor fredag med henvisning til kilder med kendskab til processen. Tilbagetrækningen løber forud for fristen den 30. september, som er fastsat under aftalen mellem USA og Irak i 2024, som afslutter anti-Islamisk Stat-koalitionens mission i landet.

I mellemtiden sagde kurdiske embedsmænd, at de ikke havde modtaget nogen forudgående meddelelse om bevægelserne og beskrev flytningen af tidligere etablerede forsvarssystemer som enikke-rutinemæssig handling.

Kurdiske kilder har fortalt den arabiske internationale avis Asharqal-Awsat, at de forventer, at Iran og dets allierede væbnede fraktioner fortsætter angrebene efter amerikanernes afrejse, og at hverken Kurdistan-regionen eller Irak råder over et effektivtmissilforsvar eller et radarsystem for tidlig varsling. KRG kan ikke lovligt anskaffe sit eget strategiske luftforsvar uden først at gå gennem Bagdad.

Det er bemærkelsesværdigt, at Irans Revolutionsgarde (IRGC) i slutningen af juli hævdede at have ødelagt et Patriot-system og amerikanske faciliteter i Erbil, som led i det, analytikere beskriver som en kampagne for gradvist at presse amerikanske ressourcer ud af regionen.

Lassen udtalte sig svævende i Syrien

Lassen udtalte sig svævende i Syrien og hendes usikkerhed om Irak stod i kontrast til hendes svar få minutter tidligere om Syrien, hvor Danmark har holdt den humanitære fane højt og forfattede rådets præsidentudtalelse om landets sydlige drusiske Suwayda i august sidste år.

På spørgsmålet om, hvorvidt Rådet kunne spille en rolle i at verificere integrationsaftalen mellem de kurdisk-ledede Syriske Demokratiske Styrker (SDF) og Damaskus samt implementeringen af præsidentdekret nr. 13 om kurdisk statsborgerskab og sprogrettigheder, gav hun et detaljeret svar med udgangspunkt i sin egen diplomatiske tjeneste i Syrien.

“Vi har været ganske positivt – forsigtigt, men positivt – overraskede over udviklingen i Syrien siden den 8. december 2024,” sagde hun og henviste til Rådets besøg i Damaskus og generalsekretær Antonio Guterres’ besøg i sidste uge.

“Jeg tror, vi har været ret imponerede over, at det var muligt at lave aftalen, damt dekret nr. 13, inklusive også spørgsmålet om statsborgerskab,” sagde hun. “Da jeg selv havde været i Syrien før krigen og i krigens begyndelse, ved jeg, hvor stort et problem det var for den kurdiske befolkning dér.”

Hun sagde dog ikke, om rådet ville tage nogen formel rolle i at verificere nogen af aftalerne.

Damaskus udstedte dekret nr. 13 den 16. januar, som genoprettede statsborgerskabet til kurdere, der var frataget nationalitet under folketællingen i Hasaka i 1962, og anerkendte kurdisk som nationalsprog. I slutningen af maj havde de syriske myndigheder modtaget 2.892 familieansøgninger, der dækkede 10.516 personer, en brøkdel af en statsløs befolkning, der anslås til mellem 120.000 og 300.000, og udvidede ansøgningsmulighederne midt under denfortsatte efterspørgsel.

ERBIL UDFYLDER TOMRUMMET

Timer før Lassen talte, mødtes Kurdistans regions præsident Nechirvan Barzani med den syriske midlertidige præsident Ahmed al-Sharaa i Damaskus, hans første besøg i Syrien siden faldet af den mangeårige syriske diktator Bashar al-Assad i december 2024.

En syrisk officiel kilde fortalte AFP, at forhandlingerne omhandlede procedurer for integration af SDF i statsstyrkerne under januar-aftalen, som Erbil hjalp med at forhandle. Al-Hadathnyhedskanalen rapporterede, at de to også diskuterede implementeringen af dekret nr. 13 og forfatningsmæssige garantier for kurdere i en fremtidig forfatning.

USA’s tilbagetrækning fra Irak forventes afsluttet senest den 30. september. Lassens præsidentskab slutter den 31. august, og Danmark forlader rådet den 31. december.

Om Namo Abdulla

Rudaws Namo Abdulla undersøger amerikanske udenrigspolitiske beslutninger, som de træffes i den amerikanske hovedstad. Hver søndag bringer han til Rudaws seere perspektivet fra Washington på strategiske spørgsmål, som det kurdiske folk og Mellemøsten står overfor.

Kilde:

Namo Abdulla, 2026: Denmark: Kurdistan Region protection not raised at UN Security Council as US pulls defenses.Rüdaw, 3. August 2026

Oversættelse: Jesper Brandt