Fremtiden for al-Hasakah-regionerne splittes mellem aftalen den 29. januar og nye administrative ordninger 

Efter underskrivelsen den 29. januar 2026 af aftalen mellem de Syriske Demokratiske Styrker (SDF) og Syriens midlertidige regering, under støtte af USA og Frankrig, begyndte processen med “demokratisk integration” mellem Damaskus og den autonome administration officielt. 

Aftalen trådte i kraft den 2. februar 2026. Fremskridtene de seneste fem måneder har dog været langsomme på grund af vedvarende mistillid mellem de to parter, vedvarende politiske spændinger og institutionelle forhindringer, der fortsat præger forhandlingerne. 

På trods af dette er kommunikationen mellem parterne ikke ophørt, og diskussionerne om flere emner er fortsat ført videre. Ikke desto mindre har nogle nylige skridt taget af den midlertidige regering udløst fornyet debat om deres forenelighed med ånden i aftalen fra 29. januar, især forslag vedrørende den administrative struktur i al-Hasakah-guvernementet. Brugen af begrebet “arabiske regioner” har åbnet en ny diskussion om områdets politiske og demografiske konfiguration. 

AFTALEN AF 29. JANUAR OG STATUS FOR DE KURDISKE OMRÅDER 

En af nøglebestemmelserne i aftalen var bevarelsen af den unikke administrative og sociale struktur i de kurdisk-dominerede områder i Nord- og Østsyrien. Ifølge aftalen skulle integrationen af de Syriske Demokratiske Styrker, institutionerne for den autonome administration og de syriske statsinstitutioner ske gennem en model for “demokratisk integration.” 

Status for al-Hasakah-guvernementet var blandt de mest følsomme aspekter af aftalen. Ifølge aftalens betingelser forventedes regionen at ville bevare sin institutionelle ramme og lokale kurdiske identitet, mens dens eksisterende administrative, økonomiske og sociale strukturer ville forblive fri for direkte indblanding. Afrin og Kobani blev udpeget som administrative enheder forbundet med Aleppo, mens Girê Spî (Tal Abyad) blev betragtet som en del af Raqqa-guvernementet. 

Al-Hasakah-guvernementet omfatter adskillige byer og landsbyer, såsom Serekaniye (Ras al-Ain), Qamishlo, al-Darbasiyah, Amuda, Derik, Gerke Legê Jal Agha, Tirbespiyê, Tel Tamer, al-Shaddadi, al-Hasakah, al-Hol, Tel Kocher og andre. Arabiske befolkningskoncentrationer er særligt fremtrædende i områder som al-Shaddadi, Tel Brak, Tel Hamis, Tel Kocher og al-Hol. Ikke desto mindre har disse områder historisk set været en del af den administrative struktur i al-Hasakah-guvernementet. 

BEGREBET “ARABISKE REGIONER” OG NYE ADMINISTRATIVE DEBATTER 

Den stigende brug af begrebet “arabiske regioner” i de seneste måneder i nogle kredse inden for overgangsregeringen har intensiveret diskussionerne om muligheden for at give visse områder inden for al-Hasakah en særskilt administrativ status. 

Denne tendens har givet næring til spekulationer om, at områder som al-Shaddadi, Tel Brak, Tel Hamis, Tel Kocher og al-Hol kunne placeres under en uafhængig administration betegnet som “arabiske regioner.” Sådanne muligheder har vakt bekymring om fragmenteringen af den samlede administrative struktur, som aftalen af 29. januar foreskrev. 

De vigtigste indvendinger stammer fra opfattelsen af, at denne tilgang ikke blot er en administrativ foranstaltning, men kan repræsentere begyndelsen på en proces, der svækker den geografiske og politiske enhed i områder med kurdisk flertal. Derfor betragter mange syrere dette spørgsmål som et strategisk anliggende, der rækker ud over blot en omtegning af de administrative grænser. 

ER POLITIKKEN FOR “DET ARABISKE BÆLTE” VENDT TILBAGE? 

Disse debatter er også knyttet til politikken for “Det Arabiske Bælte”, der blev gennemført under Ba’ath-æraen. Politikken, der blev indledt i 1960’erne, havde til formål at etablere et demografisk bælte langs Syriens nordlige og østlige grænser ved at bosætte arabiske befolkninger i overvejende kurdiske områder. Dette resulterede i betydelige demografiske ændringer, hvis konsekvenser fortsat påvirker regionen i dag. 

Nogle observatører hævder, at den nuværende diskurs omkring “arabiske regioner” repræsenterer en moderne version af denne politik. De hævder, at enhver ny administrativ opdeling, især i det nordlige og østlige al-Hasakah, kan underminere den administrative sammenhængskraft i de kurdiske områder. 

I denne sammenhæng rækker kontroversen ud over administrative grænser og omfatter også spørgsmål om politisk repræsentation, social balance og den fremtidige styringsmodel for kurdiske regioner. 

UDNÆVNELSEN AF ZIAD AL-AYYASH OG FORBINDELSEN TIL DEIR EZ-ZOR 

En bemærkelsesværdig udvikling har været udnævnelsen af Ziad al-Ayyash, som havde til opgave at overvåge implementeringen af aftalen fra 29. januar, som guvernør i Deir ez-Zor. 

Al-Ayyash er kendt for sine tætte bånd til arabiske stammesamfund, især i det østlige Syrien, hvor han har opbygget et omfattende netværk af stammerelationer. Af denne grund betragtes hans udnævnelse ikke bredt som en rutinemæssig administrativ ændring. 

Ifølge nogle vurderinger kan dette skridt øge sandsynligheden for, at arabisk-dominerede områder af al-Hasakah til sidst kan blive knyttet til en administrativ ramme centreret i Deir ez-Zor, hvilket vil genoplive diskussionerne om politikken for “Det Arabiske Bælte”. 

DEBATTEN OM AL-HASAKAH OG AL-SHADDADI 

Opmærksomheden er også blevet rettet mod møder afholdt af præsidentholdet i al-Shaddadi med repræsentanter for stammegrupper, politiske partier, uafhængige personer og forskellige lokale aktører. 

Deltagelsen af politiske embedsmænd i disse møder antydede, at processen rakte ud over lokale konsultationer. Etableringen af direkte kommunikationskanaler med centralregeringen i al-Shaddadi har rejst spørgsmål om muligheden for at oprette et alternativt administrativt center. 

Selvom der ikke er kommet nogen officiel meddelelse om magtoverdragelsen fra al-Hasakah-guvernementet, har disse udviklinger på jorden styrket fortolkninger, der antyder, at integrationsprocessen muligvis bevæger sig mod en ny model for administrativ koordinering. 

EN PROCES FANGET MELLEM INTEGRATION OG KONKURRENCE 

Samlet set afspejler denne udvikling de udfordringer, som integrationen af den autonome administrations institutioner med den syriske stats institutioner under 29. januar-aftalen står overfor, især midt i igangværende uenigheder om lokal forvaltning og fremtiden for visse områder inden for al-Hasakah-guvernementet. 

Observatører mener, at debatten om omstruktureringen af guvernementets administrative ramme er gået ud over rent administrative hensyn og er blevet en del af en bredere diskussion om fremtiden for de kurdiske regioner i Syrien og karakteren af de politiske og administrative ordninger i den kommende fase. 

Kilde:

News Desk, 2026: Future of al-Hasakah regions between Jan. 29 agreement, new administrative arrangements. Hawar News Agency, ANHA, 9. June 2026

Oversættelse: Jesper Brandt