Screenshot
Under mødet understregede deltagerne, at de igangværende krige i Mellemøsten og konflikter mellem verdensmagterne ikke er begrænset til selve den region, hvor de foregår, men også har betydelige politiske og økonomiske konsekvenser andre steder, også i Latinamerika.
Deltagerne diskuterede sociale bevægelser, økonomiske kriser, sparepolitik og statslig undertrykkelse, der påvirker folks liv i latinamerikanske lande, især Argentina, Bolivia, Honduras og Colombia.
Mødet fremhævede, at imperialistiske interventioner og global kapitalpolitik er forbundet med minedrift og andre udvindingsprojekter, der udføres i territorier beboet af oprindelige folk og afro-efterkommere.
DEN POLITISKE PROCES I BRASILIEN
Deltagerne vurderede også Brasiliens kommende føderale og statslige valg planlagt til efteråret 2026. De bemærkede, at den politiske polarisering i landet fortsat bliver dybere, og argumenterede for, at valglandskabet i stigende grad formes af en kamp mellem det yderste højre og centrum-venstre, hvilket efterlader lidt plads til alternative politiske muligheder.
Det blev yderligere bemærket, at venstreorienterede partier og fagbevægelser i Brasilien søger bredere alliancer for at forhindre genopblussen af nationalistisk og neoliberal politik.
Samlingen fandt sted ved Belo Horizonte Menneskerettighedsmindesmærket. Under Brasiliens militærdiktatur fungerede bygningen som tilbageholdelses- og torturcenter. Gennem folkelig mobilisering blev det senere omdannet til et museum dedikeret til menneskerettigheder og modstand.
Arrangørerne oplyste, at afholdelsen af mødet på dette sted havde til formål at skabe en symbolsk forbindelse mellem tidligere statslig undertrykkelse og de nuværende menneskerettighedskampe.
DEN KURDISKE FRIHEDSBEVÆGELSES OPLEVELSE
Mødet, der var indkaldt af Palæstinas Solidaritetskomité, fikdeltagere fra adskillige sociale bevægelser, menneskerettighedsorganisationer og politiske grupper.
Deltagende organisationer omfattede Palæstinas Solidaritetskomité, Libertarian Socialist Organization (OSL), Belo Horizonte Feminist Movements, Casa Invisível, Minas Gerais Grassroots Organizing Movement (MOB/MG), Institut for Kurdiske Studier (NUPIEC), Helena Greco Institut for Menneskerettigheder og Medborgerskab (IHG) og Belo Horizonte Menneskerettighedsmindesmærket.
Deltagerne undersøgte også den kurdiske frihedsbevægelses erfaringer med autonomi, demokrati og social organisering og udvekslede synspunkter om modeller for selvstyre og libertæredemokratiske strukturer.
FÆLLES KAMP
Ved afslutningen af mødet understregede deltagerne behovet for at styrke græsrodsorganisationen, udvikle fælles mekanismer til at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser og udvide den internationale solidaritet.
Demokratisk konføderalisme, det paradigme, der er udviklet af Abdullah Öcalan, blev diskuteret som en ramme, hvorigennem brasilianske organisationer bedre kunne forstå både den nuværende kamp for det kurdiske folk og det politiske organisationssystem, der er udviklet i Kurdistan.
Medlemmer af Palæstina-komitéen udtalte, at internationalisme er en fælles dimension af alle sociale kampe og argumenterede for, at forståelsen af den kurdiske kamp kan hjælpe med at udvikle redskaber til at forene modstand mod stater, der fører folkemordspolitik.
KVINDEREVOLUTIONEN I ROJAVA
Medlemmer af Helena Greco Institutet for Menneskerettigheder og Borgerskab understregede, at Rojavas Kvinderevolution giver et håb for venstreorienterede bevægelser i det 21. århundrede, især på grund af de kvindeorganisationer, der udgør grundlaget for det konføderale system.
Medlemmer af Den Libertære Organisation for Socialister (OSL)fremhævede de udfordringer, modstandsbevægelser står overfor i Brasilien, og pegede på de erfaringer, der er gjort af oprindelige folkeslag, som fortsat lever under statslig undertrykkelse og vold.
Under mødet blev en dokumentar om kampagnen for Abdullah Öcalans frihed vist, og principperne og den praktiske anvendelse af Demokratisk Konføderalisme blev diskuteret i detaljer.
NØGLEPUNKTER
Diskussioner om demokrati og fredsprocessen i Mellemøsten fremhævede to centrale spørgsmål:
– Evnen til at udvikle en uafhængig folkelig politik, der kan samle folk igen og skabe en fælles kraft mod demokratisk tilbagegang.
– Behovet for at opbygge en internationalistisk politik, der gør det muligt for folk verden over at stå sammen i modstand mod imperialisme og fascisme.
Repræsentanter for den kurdiske frihedsbevægelse udtalte, at diskussionerne i Tyrkiet skrider frem med stor vanskelighed på grund af statens passivitet og tavshed. De argumenterer for, at Abdullah Öcalans frihed er den grundlæggende nøgle til at igangsætte en proces med politisk transformation baseret på de nødvendige garantier.
Kilde:
Anonymous, 2026: Coalition meeting in Brazil brings together Kurdish and Palestinian movements. ANF-News, 24. June 2026
Oversættelse: Jesper Brandt





