Screenshot
Efter opfordring fra adskillige juridiske organisationer er der blevet afholdt en Demokratisk Kurdisk Advokatkonference i Amed (tr: Diyarbakır) i Tyrkiet under sloganet “Demokratisk lov for frihed, status og fred.” I Konferencen, der afholdes i ÇandAmed Congress Center, deltager præsidenter for flere advokatsamfund, akademikere og repræsentanter for juridiske organisationer.
‘VI MÅ UDVISE LEDERSKAB’
Her gjorde medformand Serhat Çakmak fra foreningen af Advokater for Frihed (ÖHD) opmærksom på fragmenteringen blandt kurderne efter delingen af Kurdistan i fire dele. Çakmak fastslog, at advokater har levet under lovløshed, og sagde: “Vores folk er ikke anerkendt inden for de eksisterende retssystemer. De er ikke blevet anerkendt som en identitet. Vi må diskutere dette paradoks indbyrdes. Med det ansvar, vi bærer, må vi både finde vores egen vej og blive pionerer for vores folk. Som advokatsamfund, foreninger og institutioner gennemfører vi forskellige studier om økologi, kvindespørgsmål og menneskerettigheder. Det ser dog ud til, at vi ikke har arbejdet tilstrækkelig godt sammen. Vi må diskutere dette indbyrdes i løbet af disse to dage. Hvordan kan vi få talt mere sammen? Hvordan kan vi få arbejdet mere sammen? Hvordan kan vi hæve vores stemmer mere effektivt? Folk fortæller os, at vi er pionererne i dette samfund. Hvis det er tilfældet, må vi opfylde denne pionerrolle og mission for alle fire dele af Kurdistan her i Tyrkiet. Vi må overvinde vores interne fragmentering og blive pionerer for politiske partier, institutioner, civile initiativer og det demokratiske arbejde. Jeg ser at der hviler et stort ansvar på vores skuldre —vi må udvise lederskab.”
‘MODSTANDEN ER UDVIKLET TIL EN NY FASE’
ÖHD’s medforkvinde Ekin Yeter tog derefter ordet og indledte sin tale med at mindes afdøde advokater og sende hilsner til fængslede advokater. Yeter beskrev konferencen som historisk og sagde: “Den historiske modstand fra det kurdiske folk bør forstås ikke kun som en serie militære eller politiske opstande, men også som en søgen efter sandhed og retfærdighed.”
Efter at have opremset de kampe, der har fundet sted i Kurdistan, sagde Yeter: “På trods af alle deres forskelle afslører de kampe, vi har nævnt, én fælles realitet: kurderne er ikke blot blevet et folk, der kræver rettigheder, men også en social aktør, der skaber lov og orden. Modstanden gennem Kurdistans historie består ikke af usammenhængende begivenheder; snarere repræsenterer den en kontinuerlig linje af frihed og kamp, der supplerer hinanden og på den måde er nået frem til i dag. I dag er denne historiske modstandslinje udviklet til en ny fase gennem paradigmet om Det Demokratiske Samfund, udviklet af Abdullah Öcalan. Kampen er ikke længere blot en kamp mellem eksistens og benægtelse; Det defineres også som kampen for at opbygge en demokratisk, pluralistisk og libertær retsorden. I denne nye fase har modstanden forvandlet sig fra væbnede eller klassiske former for oprør til en flerdimensional kamp, der føres inden for rammerne af demokratisk politik og lov.”
‘NYE ORDNINGER, DER MULIGGØR DEMOKRATISK INTEGRATION, ER ESSENTIELLE’
Yeter påpegede, at opgaven for kurdiske jurister er at nærme sig hele denne kamplinje ikke som modsatrettede erfaringer, men som komplementære historiske ophobninger og at syntetisere dem gennem perspektivet af en demokratisk samfundsret. Hun fortsatte: “Hvis demokratisk politik er den grundlæggende strategi under den freds- og demokratiske samfundsproces, vi oplever i øjeblikket, så er den grundlæggende taktik opbygningen af demokratisk lov. Dette er kun muligt ved at garantere eksistens, identitet og udvikling af et demokratisk samfund inden for rammerne af demokratisk integration. Til dette formål er nye juridiske, forfatningsmæssige og kontraktmæssige ordninger, der muliggør demokratisk integration, afgørende.”
‘LOVGIVNINGEN SKAL RENSES FOR DISKRIMINATION OG UNDTAGELSESBESTEMMELSER’
Yeter understregede, at opbygningen af et demokratisk samfund også er en renselsesproces, og fortsatte: ” Både på mentalitets- og systemniveau er renselse kun mulig ved at konfrontere sandheden. På dette grundlag skal lovgivningen også renses for diskriminationog undtagelsesbestemmelser. Det er en prioritet at opgive sikkerhedsorienterede, sexistiske, nationalistiske og religiøse slagord og etablere en ny juridisk ramme baseret på kvinders frihed og lighed og med følsomhed over for demokrati og økologi. En anden grundlæggende opgave foran os er at identificere de juridiske begrænsninger, der forhindrer organisering baseret på demokratisk samfundssocialisme, og at etablere det juridiske grundlag for folkets fælles organisering. Kurdernes ret til uddannelse på deres modersmål, kurdernes statusspørgsmål og anerkendelsen af alle folks og trosretningers kollektive eksistens og udviklingsrettigheder i Tyrkiet og Kurdistan bør også være blandt vores grundlæggende juridiske krav.”
NATIONAL ENHED
Ekin Yeter udtalte yderligere: “Vi ønsker at diskutere den bredest mulige libertarianske politiske og juridiske ramme sammen med vores juridiske institutioner og arbejde hen imod dens opbygning. Samtidig søger vi gennem denne konference i fællesskab at evaluere arbejdet og den overordnede funktion af vores juridiske institutioner indtil nu og fastlægge en køreplan. Vores konference vil også indgå i den firedelte kurdiske advokatkonference, der skal afholdes i fremtiden, og udgør i denne forstand naturligt en del af bestræbelserne på national enhed.”
‘LØSNINGEN PÅ DET KURDISKE SPØRGSMÅL KRÆVER LOV, DEMOKRATI OG FRIHED’
Præsident for Amed Advokat-Sammenslutning Abdulkadir Güleçpåpegede, at det kurdiske spørgsmål ikke blot er et politisk spørgsmål, og sagde: “Dette spørgsmål vedrører det kurdiske folks rettigheder—det handler om sproglige, kulturelle og demokratiske rettigheder. Derfor kan dets løsning ikke opnås alene gennem politik. Det kræver lov, demokrati og frihed. Vi vil diskutere det kurdiske folks frihed, status og fred. Når vi taler om det kurdiske folks status, må vi acceptere én realitet: kurderne er et statsløst folk. Selv hvis et folk ikke har en stat, har de stadig rettigheder til status, sprog, kultur og historie. Alligevel har kurderne i dag levet under uretfærdighed og hård undertrykkelse i et århundrede. Som kurdiske jurister må vi klart definere det kurdiske folks status. Vi må også tale for vores eget sprog og for vores samfund. Vi må rejse spørgsmålet om retten til uddannelse inden for dette system og kunne repræsentere os selv. Som advokater er vi forpligtet til at forsvare disse rettigheder. Vi må kæmpe for disse rettigheder.”
‘DET KURDISKE FOLK MÅ STÅ SAMMEN’
Güleç henviste til processen for fred og et demokratisk samfund og sagde: “Fred er ikke blot at få våbnene til at tie. Det betyder at sikre dette folks rettigheder, sikre retfærdighed og anerkende samfundet som ligeværdigt. Vi må arbejde seriøst for landets demokratisering. Uanset vores politiske synspunkter, må vi som kurdere elske hinanden og arbejde for det kurdiske folks enhed. Vores primære svaghed er, at vi ikke står sammen nok og ikke styrker vores enhed. Der har været bestræbelser i mere end tyve år på at indkalde til en national kongres. Under et møde sagde Abdullah Öcalan: ‘Kurdiske partier alene kan ikke repræsentere det kurdiske folk gennem deres egne partier. Der skal oprettes en national kongres. Jeg foreslår Barzani og Leyla Zana som medforpersoner for nationalkongressen.’ Sytten år er gået, men den nationale kongres er stadig ikke blevet realiseret. Det kurdiske folk må stå sammen. Som jurister må vi også forene os og etablere Unionen af Kurdiske Advokater.”
‘ET DEMOKRATISK SAMFUND KAN IKKE EKSISTERE UDEN KVINDERS FRIHED’
Güleç fremhævede den store rolle, kurdiske kvinder har spillet gennem hele den kurdiske kamp, og sagde: “Mange heroiske kvinder som Zekiye Alkan og Beritan mistede livet i denne kamp. Derfor kan et demokratisk samfund ikke eksistere uden kvinders frihed. Vi må arbejde hen imod dette mål. Jeg tror, at resultaterne af denne konference vil give håb ikke kun til jurister, men også til hele det kurdiske folk og Tyrkiets folk.”
‘KURDISK IDENTITET BLEV KONSTANT UDSAT FOR HÅRDE INDGREB’
Præsidenten for Muş Advokatsammenslutning Kadir Karaçelikpåpegede, at det kurdiske folk var blevet udelukket fra det system, der havde ført en stor kampagne mod kurdernes juridiske og politiske rettigheder. Han sagde: “Denne holdning, som er i konflikt med det, vi kalder historisk virkelighed og rettigheder, har uundgåeligt udviklet et dybt problematisk forhold til demokratiske værdier. Det har resulteret i et retssystem, der ikke anerkender grundlæggende rettigheder og en samfundskontrakt, der ikke inkluderer alle. At overleve under denne belejring har bestemt ikke været let. Efterhånden som kurdisk identitet forsøgte at komme frem og blomstre op gennem enhver sprække, den fandt, blev den konstant udsat for yderligere hårde indgreb. Dette er også et sted, der intet har med lov eller retfærdighed at gøre. Det kurdiske folk har ført og fortsætter med at føre en kamp, der aldrig har vendt ryggen til fred og demokrati. I dette udmattende og dødelige klima har pionererne i den kurdiske rettighedsbevægelse aldrig tøvet med at indtage deres plads på den historiske front. Kurderne var et ubeskyttet folk, men de var aldrig et folk uden forsvarere. Vi havde dyrebare pionerer. Efter at have afsluttet sin eksistenshistorie er den kurdiske bevægelse trådt ind i en ny fase af kamp under sloganet fred og demokratisk samfund. Som juridiske institutioner og juridiske fagfolk står vi over for et historisk ansvar for at bidrage til den sociale fredsproces, diskutere de juridiske former for genopbygningsprocessen og fremlægge rationelle forslag.”
‘DET EGENTLIGE MÅL ER AT FOKUSERE PÅ PROBLEMETS RØDDER’
Medformand for Menneskerettighedsforeningen (İHD) Cihan Aydın udtalte, at kurderne også på det seneste er blevet skubbet ud af lovens rammer og pegede på kravet om lige statsborgerskab. Han sagde: “Dette paradigme drejer sig om, at andre etniske identiteter frit integreres i republikken med deres egne sprog og overbevisninger. Der er behov for et demokratisk samfundsparadigme, hvor republikken frigøres fra sin monolitiske karakter, så alle identiteter finder en plads i den.”
Aydın understregede, at det eneste mål med Processen for Fred og et Demokratisk Samfund ikke bør være nedrustning, og sagde: “At våbnene tier er yderst vigtigt for processens succes. Men det egentlige mål er dog at fokusere på problemets rødder og finde måder, hvorpå alle trosretninger, grupper og kulturer, der bor i dette land, kan sameksistere.”
‘RAMMELOVEN SKAL FORHANDLES, FØR DEN BRINGES FOR PARLAMENTET’
Aydın adresserede også den rammelov, der længe har været under diskussion, og sagde: “En rammelov, der hverken forhandles eller aftales af relevante parter, har ingen chance for at imødekomme debehov, der ligger i problemet. Derfor mener vi, at det er af afgørende betydning, at denne lov forhandles med de relevante parter, især Abdullah Öcalan, før den bringes for Parlamentet. Hvis en lov, der ikke kan gennemføres, vedtages af parlamentet, men ikke håndhæves, er der risiko for, at hele processen kan bryde sammen.”
‘EN LOV, DER DEFINERER ÖCALANS STATUS, SKAL VEDTAGES’
Sipan Gökan, der er medformand for Sammenslutningen for juridisk forskning og undervisning (DADSAZ), delte information om sammenslutningens sprogstudier og annoncerede, at en kurdisk juridisk terminologiordbog vil blive udgivet inden for to måneder. Med henvisning til processen for Fred og et Demokratisk Samfund sagde Gökan: “De betingelser, hvorunder den Kurdiske folkeleder Abdullah Öcalan holdes tilbage, må behandles, så han kan opfylde sin rolle og mission. En lov, der definerer hans status, skal vedtages og bringes for parlamentet. Som kurdiske jurister må vi gennemføre dette ærefulde arbejde på kurdisk.”
‘ÖCALANS ISOLATION UDGØR EN HINDRING FOR LØSNING OG DIALOG’
Der blev derefter præsenteret Videoer og skriftlige beskeder sendt af kurdiske advokater fra Bashur (Sydkurdistan) og Rojava (Vestkurdistan). Efterfølgende tog Abdullah Öcalans advokat og medlem af İmralı-delegationen, Faik Özgür Erol, ordet. Med henvisning til, at møderne med Abdullah Öcalan blev genoptaget i 2024, sagde Erol: “Med hensyn til Abdullah Öcalans situation har vi gentagne gange udtalt, at hans isolation udgør en hindring for løsning og dialog. I denne proces må vi også fokusere på at etablere en demokratisk juridisk ramme inden for rammerne af kurdiske juridiske principper.”
‘KURDISKE RETTIGHEDER SKAL ANERKENDES OG LEGALISERES’
Med en erklæring om, at det kurdiske folk var blevet kollektivt straffet og marginaliseret siden republikkens grundlæggelse, sagde Erol: “Et problem, der involverer et folk, der er blevet kollektivt straffet og marginaliseret, kan kun løses gennem social anerkendelse. Den juridiske anerkendelse og integration af kurderne kan kun opnås gennem en sådan anerkendelse. Kurdiske rettigheder skal anerkendes og legaliseres. Derfor er vores ansvar at kæmpe for det kurdiske folks kollektive eksistens.”
‘VI BURDE NATURLIGVIS KUNNE MODTAGE INFORMATION FRA İMRALI HVER UGE’
Faik Özgür Erol mindede om, at der ikke har fundet noget møde sted på İmralı siden den 24. maj, og sagde: “Vi ville gerne have formidlet en omfattende besked fra præsident Öcalan. Vi har dog ikke kunnet besøge øen i cirka fyrre dage. Dette er en usædvanlig situation. På et så kritisk tidspunkt burde vi naturligt kunne modtage information fra İmralı hver uge. Dette er et af de mest væsentlige krav i processen. Uanset om det sker gennem (İmralı)-delegationen, advokater, familiemedlemmer eller journalister, skal denne nuværende situation overvindes. Under vores møde den 24. maj diskuterede vi sager inden for en begrænset ramme. Jeg har æren af at overbringe Abdullah Öcalans hilsner, respekt, hengivenhed og ønsker om succes til alle deltagere i denne konference.”
Efter beskederne fortsatte konferencen lukket for pressen.
Kilde:
Anonymous, 2026: Kurdish Lawyers’ Conference: The resistance has evolved into a new phase. ANF-News, 4. July 2026
Oversættelse: Jesper Brandt
