Screenshot
Efter måneders politisk dødvande siden valget blev Ali Falah Zeidi, kandidaten for Koordinationsrammen, pålagt at danne en regering af Iraks præsident Nizar Amedi.
Kabinetsposter i den nye regering blev igen fordelt efter landets system med etniske, sekteriske og partikvoter. I kabinettet ledet af Ali Zeidi sikrede den shiamuslimske blok, repræsenteret ved Koordinationsrammen og med parlamentarisk flertal, omkring 52 procent af ministerposterne, mens sunnierne fik 26 procent og kurderne 17 procent. Parlamentet godkendte 14 af de 23 ministerier, mens afstemningen om de resterende poster blev udsat. Mens debatterne om politisk repræsentation fortsatte, var en af de første personer, der lykønskede Ali Zeidi, USA’s præsident Donald Trumps særlige udsending for Syrien og Irak, Tom Barrack.
Efter tiltrædelsen gennemgik premierminister Ali Zeidi de aftaler, der var underskrevet af den tidligere regering og satte hurtigt spørgsmålet om opløsning af de væbnede grupper, som Washington længe havde presset på for, højt på sin dagsorden.
Efter dannelsen af regeringen rejste Zeidi til Najaf og mødtes med stormester Ali al-Sistani. Han bad Sistani om at støtte regeringens bestræbelser på at overtale de væbnede grupper til at aflevere deres våben. Koordinationsrammen, som repræsenterer den shiamuslimske politiske lejr i regeringen, annoncerede også sin støtte til at bringe våben besiddet af væbnede grupper under statslig kontrol.
Kommissionen for Indsamling af Våben og total afbrydelse af båndene mellem de væbnede grupper, der fungere under statslig tilsyn, og som skal overvåge nedrustningsprocessen og operere under statslig myndighed, blev oprettet som en del af det første mål i Zeidis fireårige program. Programmet blev lanceret under sloganet “En stabil stat og en produktiv økonomi,” som går ud på at placere alle våben under statslig kontrol.
SADR BLIVER DEN FØRSTE TIL AT OVERGIVE VÅBNENE
Muqtada al-Sadr, lederen af Iraks største oppositionsbevægelse, reagerede på opfordringer til nedrustning ved at annoncere opløsningen af sin væbnede fløj, Saraya al-Salam, selvom han ikke havde pladser i parlamentet. Den 4. juni blev våben formelt overdraget til den irakiske regering under en ceremoni på Saraya al-Salam-basen i Samarra, hvor irakiske militærfolk deltog.
FØRSTE ÅBNING I HASHD AL-SHAABI: ASAIB AHL AL-HAQ
Hashd al-Shaabi, som samler mere end 40 væbnede fraktioner i en bred koalition, er langt fra en monolitisk struktur. Der findes forskellige tendenser inden for organisationen, hvor nogle fraktioner foretrækker integration i statslige institutioner, mens andre søger at opretholde den væbnede modstandslinje.
Asaib Ahl al-Haq, længe en af Iraks mest indflydelsesrige væbnede grupper, udviklede sig gradvist ud over en militær organisation og opnåede parlamentarisk repræsentation gennem Sadiquun-bevægelsen.
Pres fra USA om at alle våben skulle placeres under statslig kontrol, kombineret med gruppens manglende evne til at sikre sig ministerposter, tvang den til at træffe et valg. For at bevare sin politiske indflydelse opgav bevægelsen sin væbnede fløj.
Et af de centrale spørgsmål, der opstod i denne udvikling, er, om den formelle opløsning af en væbnet organisation faktisk betyder tabet af dens reelle indflydelse.
IMAM ALI-BRIGADERNE OVERDRAGER VÅBENBEHOLDNINGEN
Imam Ali-brigaderne meddelte den 2. juni, at de afsluttede deres samarbejde med Hashd al-Shaabi.
Den 10. juni overgav gruppen sit våbeninventar og personaleoptegnelser til den kommission, der var oprettet af Zeidi-regeringen. Overførslen fandt sted under en ceremoni organiseret af Iraks Højere Kommission og med deltagelse af kommissionsformand generalløjtnant Qais al-Muhammadawi, kommissionsmedlemmer og repræsentanter for Imam Ali-brigaderne.
GRUPPER, DER AFVISER NEDRUSTNING
Seks fraktioner, der opererer under banneret “Islamisk Modstand i Irak”, har meddelt, at de ikke vil overgive deres våben. Disse grupper er Kataib Hezbollah Irak, Kataib Sayyid al-Shuhada, Harakat al-Nujaba, Saraya Awliya al-Dam, Ashab al-Kahf og Karbala-brigaderne.
I en erklæring udsendt den 2. juni pegede Ashab al-Kahf på den shiamuslimske religiøse myndighed og erklærede: “Den, der beder os opgive modstanden, skal bringe os et officielt brev fra Marjaiya(der er en shiamuslimsk religiøs myndighed).”
I en stærkt formuleret erklæring udsendt den 3. juni understregede Harakat al-Nujaba, at dets våben eksisterer “for at forsvare Irak, det irakiske folk og religiøse helligheder” og opfordrede alle modstandsfraktioner til “overhovedet at afvise at diskutere nedrustning.”
Kataib Hezbollah Irak afviste også nedrustning i en sarkastisk tone og sagde: “Vi er klar til at tælle våben fra dem, der ønsker at udlevere dem. Vi kan endda købe specialiserede våben, som staten ikke kan bruge, såsom droner, missiler og panserværnsvåben, mod betaling.”
PROJEKT FRA DET FØDERALE SIKKERHEDSMINISTERIUM MED CENTRALISERINGSPERSPEKTIVER
En anden dimension af debatten om nedrustning drejer sig om det foreslåede projekt fra det føderale sikkerhedsministerium, hvis arbejde angiveligt bliver fremskyndet. Projektet siges at have til formål at indsamle våben, der opbevares uden for statens kontrol, forene sikkerhedsstyrkerne og placere dem under central myndighed. Diskussionerne har angiveligt også inkluderet en mulig inkorporering af Peshmerga-styrkerne i denne struktur, et perspektiv, der har udløst forskellige reaktioner.
Efter amerikanske interventioner er påstandene blevet stærkere om, at Bagdads stigende indflydelse på emner som olieindtægter, grænseovergange, lønmekanismer og budgetfordeling er udviklet til en tendens mod større centralisering mellem Bagdad og Hewlêr (Erbil). Denne tendens menes også at brede sig ind i sikkerhedssfæren, hvilket rejser bekymring for, at den til sidst kan påvirke Kurdistan-regionens myndighed over sine egne administrative og sikkerhedsmæssige institutioner.
Selvom der ikke er udsendt nogen officiel erklæring, der indikerer, at projektet vil inkludere Peshmerga-styrkerne, gør de langsigtede konsekvenser af Iraks sikkerhedsreformer spørgsmålet til et af de mest kritiske emner på dagsordenen.
NYE KONTAKTER MED DONALD TRUMPS SÆRLIGE UDSENDING, TOM BARRACK
Efter et møde i Bagdad mellem Iraks premierminister Ali Zeidi og Tom Barrack, USA’s præsident Donald Trumps særlige udsending, blev en sikkerheds- og økonomisk pakke annonceret. Pakken omfatter opløsning af alle ikke-statslige væbnede grupper og igangsættelse af strategiske projekter i Irak af virksomheder som Starlink, Chevron og TI Capital.
Pakken er blevet tolket som en indikation på, at Washington har til hensigt at forfølge sikkerhedsreformer parallelt med økonomisk integration. Samtidig er det vigtigt at huske, at de nuværende debatter er rodfæstet i tidligere erfaringer.
Om Zeidis regeringsprogram vil lykkes på et tidspunkt, hvor nedrustning og integration diskuteres bredt, forventes at blive klarere i den kommende periode.
Kilde:
New desk, 2026: Disarmament and integration process ushers in new era in Iraq – Part Two. ANF-News, 25. June 2026
Oversættelse: Jesper Brandt





